|
Varvara Stepanova |
IGÅR VAR DET ALEXANDER RODCHENKOs fødselsdag. Ofte er det sådan med kvindelige kunstnere at hvis de er gift med en mandlig kunstner fortæller man dette, før man fortæller om den kvindelige kunstners virke (hvis man overhovedet fortæller andet om hende). Så dette er en prøve på det modsatte.
|
Varvara Stepanova: "Visual" (1918).
Maleri. Pastel og vandfarve på papir. 34,5 x 26,5 cm. |
RODCHENKO spillede en afgørende rolle i udviklingen af den russiske konstruktivisme og efter revolutionen i udviklingen af den russiske kunst. Men han stod ikke alene. Han var nemlig gift med kunstneren Varvara Stepanova (1894-1958).
VARVARA STEPANOVA er en russisk billedkunstner, designer, grafiker og poet. Stepanova blev født i Litauen, der dengang var russisk. Som 16-årig begyndte hun på Kazan kunst skole, hvor hun mødte Rodchenko. Sammen flyttede de til Moskva, hvor de blandt andet lejede en lejlighed af Malevich.
|
Varvara Stepanova. Tekstildesign. 1923-24. |
STEPANOVA ØNSKEDE at finde frem til nye kvaliteter i maleriet. Hun forsøgte at finde disse ved at blande lyd og billede samt ord og ords akustiske dimensioner. Stepanova udgav også flere digtsamlinger, blandt andet "
Rtny Khomle" (1918).
EFTER REVOLUTIONEN ønskede de russiske kunstnere at skabe en kunst der var brugbar, havde et formål og var funktionel i modsætning til "kunst for kunstens skyld". Denne retning kalder man
Russisk Konstruktivisme. Det er i lyset af denne retning at man skal se på Stepanovas produktion. Udover grafik, maleri og collage arbejdede hun med scenografi, kostumer og tøjdesign.
|
Varvara Stepanova: "Komposition" (1919-29. Collage. |
Læs mere om Stepanova
her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar