KUNST-FAKTA-TJEK 2: Zinaida Serebriakova

Zinaida Serebriakova: House of Cards (1919)

I EFTERÅRET 2018 opdagede KUNSTHISTORIER - i forbindelse med en undersøgelse af den russiske kunstscene - maleriet  "House of cards" (1919). Kunstneren er Zinaida Serebriakova (1884-1967), en for os helt ukendt kunstner. Det sker ikke sjældent at vi støder på kunstværker vi aldrig har set før eller kunstnere, vi aldrig har hørt om før. Men pludselig begyndte hendes navn at dukke op forskellige steder på de digitale medier. Vi blev nysgerrige og begyndte at søge informationer om hende. Det vi fandt var nærmest manuskriptet til en film, der bare ikke er indspillet endnu.

PÅ WIKIPEDIA ligger en længere artikel om Serebriakova, om hendes personlige liv og karriere. På Wikiart er der mere end 400 af hendes værker tilgængelige. Det er mere end hvad der er tilgængeligt af Anna Anchers værker. Man får derfor indtryk af at Serebriakova er en kendt kunstner, og at der står megen forskning bag denne formidling. Men når man så checker kilderne er der krydsreferencer mellem Wikipedia og Wikiart, der altså underbygger historien om hende. Herudover er der russiske kilder (som vi ikke kan læse) og private kilder.

Zinaida Serebriakova: The Shoots of Autum Crops (1908). Olie på lærred.

Zinaida Serebriakova: At breakfast (1914)

IFØLGE KILDERNE fødes Zinaida Serebriakova på et russisk gods. I hendes velhavende familie er der både arkitekter og billedkunstnere og skuespillere. Hun bliver godt uddannet og er blandt andet i lære hos Ilya Repin, rejser i italien og går på Academie de la grand chaumiere i Frankrig. Hun bliver gift med sin fætter, Boris Serebriakova, og de får fire børn sammen. Han dør i 1919, og familien mister deres besiddelser og penge efter Oktoberrevolutionen. I 1924 får hun mulighed for at rejse til Paris, men kan ikke vende tilbage. Hun får sine to yngste børn bragt til Paris i henholdsvis 1926 og 1928, men de ældste børn ser hun først igen i 1960. Det fremgår ikke helt klart, hvad hun lever af i årene i Frankrig, men hun maler og er i stand til at rejse bl.a, til Afrika. Hun får fransk statsborgerskab i 1947.

Zinaida Serebriakova: Harvest (1915).

FORTÆLLINGEN OM ZINAIDA SEREBRIAKOVA er så god, at man næsten ikke helt kan tro på den. Den har alle ingredienser til at blive en rigtig Hollywood film. Hun går så grueligt meget ondt igennem, og så bliver det godt. Men spørgsmålet er om man helt kan tro på fortællingen.

Zinaida Serebriakova: At the dressingtable (1909). Selvportræt.