Viser opslag med etiketten Piet Mondrian. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Piet Mondrian. Vis alle opslag

onsdag den 27. december 2023

3 på stribe: Nr. 7 AMARYLLIS

AMARYLLIS

Georgia O'Keeffe: "Red Amaryllis" (1937). 
Maleri. Olie på lærred. 30,5 x 25,7 cm.

AMARYLLIS ER EN PLANTE. Amaryllis ser eksotisk ud med sine fire blomster, der vender mod hvert sit verdenshjørne. Den kan minde om liljen, men uden den bedøvende duft. Den er en generøs plante, for når den ene del er blomstret af, blomstrer den anden del. Navnet 'Amaryllis' stammer fra det græske verbum at stråle. De senere årtier er Amaryllis i Danmark blevet en plante, der associeres med jul og juletid. Den røde Amaryllis står og stråler i supermarkedet side og side med julestjernerne. 
MANGE BILLEDKUNSTNERE har valgt Amaryllis som motiv for deres værker. Ved en hurtig gennemgang i arkiverne fandt vi ni forskellige billedkunstnere, der har arbejdet med dette motiv, blandt dem de viste her: Georgia O'Keeffe (USA 1887-1987), Maria Sibylla Merian (Tyskland 1647-1717), Mary Fedden (UK 1915-2012) og Emil Nolde (Tyskland 1867-1956). Derfor har det været yderst svært at udvælge tre værker til denne 3 på stribe. Vi lover derfor ikke, at der ikke kommer en opfølgning senere. 

I DENNE 3 PÅ STRIBE har vi valgt fotografiet "Flower Rondeux #70" af Nobuyoshi Araki (Japan 1940), skulpturen "Amaryllis" af Tony Smith (USA 1912-80) og maleriet "Seated Woman with a Vase of Amaryllis" af Henri Matisse (Frankrig 1869-1954). Araki har fokus på det sensuelle og erotiske ved blomsten, Smith har fokus på de arkitektoniske former som han har geometriseret, og Matisse har fokus på farvespillet og samler næsten alle maleriets farver i blomsterhovederne.


  1. Nobuyoshi Araki: "Flower Rondeux # 70" (1997)". Fotografi. 50,8 x 60 cm.
  2. Tony Smith: "Amaryllis" (1965). Skulptur. Bemalet stål. 342,9 x 325,1 x 228,6 cm. THE MET.
  3. Henri Matisse: "Seated Woman with a vase of Amaryllis" (1941). Maleri. Olie på lærred. 33 x 41 cm. MoMA.

lørdag den 28. juli 2018

VILMOS HUSZAR

ER DET IKKE LIDT FJOLLET AT ville gøre livet til et kunstværk? Er det ikke at give sig selv unødvendigt store udfordringer - ja, benspænd, kan man vel nærmest kalde det? Men dettte dogme, var der ikke desto mindre en gruppe arkitekter, filosoffer, designere, billedkunstnere (og ikke mindst mæcener) der arbejdede på at føre ud i livet i Nederland i 1920erne.

GRUPPEN De Stijl der bla. bestod af Mondrian, Bart van der Leck og Theo van Doesburg ønskede at gøre tilværelsen til et kunstværk. Stole, klæder, køkkener og huse skulle være kunst - intet skulle overlades til tilfældighederne. Og 1920ernes populærkultur blev en del af kunsten: Film, reklamer, jazzmusik og dans. 

VILMOS HUSZAR (1884-1960) ER ET MINDRE KENDT MEDLEM AF den mestendels nederlandske kunst og kulturbevægelse De Stijl. Han var født i Ungarn, men blev en vigtig del De Stijl. De Stijl er bl.a. kendt for deres geometrisering af det figurative. Huszar var særdeles optaget af bevægelse og dans. I de følgende tre malerier ser vi skøjteløbere og dansende mennesker. 

Vilmos Huszar: "Dansende", 1938-39. Olie på lærred.
Gemeentemuseum Den Haag.
Vilmos Huszar: "Dansepar", 1928. Olie på lærred.
Gemeentemuseum Den Haag.
Vilmos Huszar: "Skøjteløbere", 1917. Olie på lærred.
Gemeentemuseum Den Haag.

mandag den 31. juli 2017

DE STIJL 100 ÅR!

De Stijl-inspirationen Nederland 2017
I ÅR ER DET HUNDREDE ÅR SIDEN at en gruppe nederlandsk-baserede kunstnere med en fælles interesse for at bevæge sig væk fra det to-dimensionelle maleri, samlede sig under navnet De Stijl. De Stijl betyder 'stilen' på nederlandsk. Også forfattere og arkitekter sluttede sig til grupppen, der talte omkring hundrede medlemmer. De kendteste er Piet Mondrian, Theo van Doesburg og Bart van der Leck samt arkitekten Gerrit Rietveld. Disse kunstnere og arkitekter arbejdede sig hen mod en geometrisering af det figurative og flere af dem endte med at blive helt abstrakte. De Stijl er idag især kendt for den enkle farvepalet bestående af råd-gul-blå-hvid og sort.
Fra Den Haag 2017
JUBILÆET FEJRES OVERALT I NEDERLAND I ÅR - hele året! Udover store udstillinger, bl.a. på Gementemuseum i den Haag og på Stedelijk Musuem Amsterdam, samt en række mindre flere steder i landet, ses entusiasmen både i det store og i det små. De store firmaers facader i den Haag er dekoreret med felter af rød-gul og blå geometriske former. Stationen er udsmykket i De Stijls ånd og man kan erhverve sig viskestykker, tandbørster og sokker med hyldest til De Stijl. Hvilket også viser hvor meget De Stijl kom til at betyde for nederlandsk design. Man kunne ønske sig at en oversigtsudstilling om De Stijl kunne find vej til Danmark i løbet af de kommende år.   
Bart van der Leck (1876-1958): The Drinker (1919/1952). Olie på lærred.
MEN DET VIRKELIGT INTERESSANTE VED DE STIJL er at der foregik en kamp for åbent lærred mellem det figurative og det abstrakte. Ovenfor kan man se maleriet The Drinker af Bart van der Leck, der viser et portræt af en person der holder et glas og har en meget rød næse. Men motivet er fragmenteret og nærmest opløst i geometriske former. Van der Leck undersøgte hvor meget man kunne fjerne uden at motivet forsvandt. 
Central Station i Den Haag 2017.
Information om De Stijl-fejringen i Nederland fås bl.a. her 

torsdag den 2. marts 2017

MARTS MÅNED 2017

Piet Mondrian: Broadway Boogie Woogie, 1942-43. Olie på lærred. 127x127 cm. MoMA.
MARTS MÅNED er årets tredie måned. I Marts 2017 har 56 nationalt og internationalt anerkendte billedkunstnere (kunstnere der arbejder med skulpturer, maleri, fotografi, installationer og performance - samt to arkitekter) fødselsdag. En af dem er den nederlandske kunstner Piet Mondrian. En anden er den New Zealandske kunstner Rita Angus, der bla. har portrætteret de to søste Fay og Jane Birkinshaw. Den ene af dem blev senere forfatteren Fay Weldon:
Rita Angus: Fay og Jane Birkinshaw, 1939.
HVORFOR OVERHOVEDET BESKÆFTIGE SIG MED KUNSTNERNES FØDSELSDAG? I princippet kan man jo være fuldstændigt ligeglad med, hvornår en kunstner er født....medmindre man går op i stjernetegn og horoskoper - me den slags beflitter vi os ikke med på KUNSTHISTORIER. Kunstnerens fødselsdato fortæller intet om kunstneren eller hendes/ hans værker. Men kunstnernes fødselsdag eller fødselsår kan være årsag til eller falde sammen med og forklare nye udstillinger, nye udgivelser eller endda nye film om dem og deres værker. De fortæller også noget om hvordan vi oplever kunstscenen i Vesten. For der er nok en overvægt af vestlige kunstnere på denne fødselsdagsliste. Det skyldes ikke at der ikke findes kunstnere det er værd at beskæftige sig med i resten af verden. Det betyder blot at vi endnu ikke kender til dem/ udstiller dem/ forsker i dem eller formidler dem i Vesten.

PÅ TRODS AF KUNSTHISTORIERs særlige opmærksomhed på kvindelige kunstnere, er der desværre også en slagside i forhold til kønsbalancen på listen. Men vi arbejder på at få alle med. Fordi vi mener at det er en dejlig tilfældig måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. Så lad øjnene glide hen over listen - måske er der informationer du ikke vidste. Og skriv endelig, hvis der er Billedkunstnere, som du mener mangler på listen.

TILLYKKE TIL
(Listen opdateres løbende med billeder, henvisninger og aktuelle informationer)

1. MARTS:
Oskar Kokoshka (1886-1980)
Østrigsk kunstner.

2. MARTS

3. MARTS:
Asger Jorn (1914-1973)
Dansk kunstner. Jorn var en af de ledende kunstnere i det internationale kunstnersamarbejde CoBrA. CoBrA var en paraplyorganisation for tre nationale kunstgrupper Høst (Danmark), den eksperimenterende gruppe (Nederland), de revolutionære surrealister (Belgien). Kunstnerne i CoBrA ønskede at eksperimentere med kunst i fællesskab. Deres samarbejde varede i tre år fra 1948 til 1951.


4. MARTS:
Anne Marie Telmányi (1873-1963)
Dansk kunstner.

Sam Taylor Wood (1967)
Britisk kunstner.

5. MARTS:
Gunta Stölzl (1897-1983)
Tysk kunstner.

6. MARTS:
Ejler Bille (1910-2004)
Dansk kunstner. Oprettede den surrealistiske kunstnersammenslutning Linien i 1933 sammen med Vilhelm Bjerke Petersen og Richard Mortensen. sad også i redaktionen af tidskriftet Linien. Blev senere medlem af kunstnersammenslutningen Høst der indgik i det internationale kunstnersamarbejde CoBrA.

Michelangelo (1475-1584)
Italiensk kunstner.

7. MARTS:
Piet Mondrian (1872-1944)
Nederlandsk kunstner. En af hovedbagmændene bag kunstnergruppen De Stijl.

Gudrun Poulsen (1918-199)
Dansk kunstner.

8. MARTS:
Anthony Caro (1924-2013)
Britisk kunstner.

Frida Bolette Hansen (1855-1931)
Norsk kunstner. Kendt for sine smukke gobeliner i jugendstil, se eksempler på dem HER Muligvis inspireret af japansk kunst. Netop nu aktuel på udstillingen Japanomania på Statens Museum for Kunst.

Anselm Kiefer (1945)
Tysk kunstner.

9. MARTS:
Ger van Elk (1941-2014)
Nederlandsk kunstner.

Erik Fischl (1948)
Amerikansk kunstner.

10. MARTS:
Edward Eriksen (1876-1859)
Dansk kunstner.

11. MARTS:
David Lachapelle (1963)
Amerikansk kunstner. .

12. MARTS:
Rita Angus (1908-1970)
New Zealandsk kunstner.

Anish Kapoor (1954)
Indisk kunstner, arbejder i Storbritanien.

Elaine de Kooning (1918-89)
Amerikansk kunstner.

MARIJKE Van Warmerdam (1959)


Nederlandsk kunstner.

13. MARTS:
William Glackens (1870-1938)
Amerikansk maler.

Aleksej Jawlensky (1864-1941)
Russisk kunstner.

George de La Tour (1593-1652)
Fransk kunstner.

14. MARTS:
Diane Arbus (1923-1971)
Amerikansk kunstner.

Reginald Marsh (1923-1971)
Amerikansk kunstner.

Nana Meshkidze (1936-1997)
Georgisk kunstner.

15. MARTS:
Dick Higgins (1938-1998)
Amerikansk kunstner.

Gerda Wegener (1885-1940)
Dansk kunstner.

16. MARTS:
Rosa Bonheur (1822-1899)
Fransk kunstner.

Aldo van Eyck (1918-1976)
Nederlandsk arkitekt der deltog i det internationale kunstnersamarbejde CoBra, og efterfølgende arbejdede med at skabe legepladser til børn i og omkring Amsterdam.

Anton Rooskens (1906-1999)
Nederlandsk billedkunstner der deltog i det internationale kunstnersamarbejd CoBrA fra 1948-1951.

17. MARTS

18. MARTS:
Oluf Høst (1883-1966)
Dansk kunstner.

Arnold Krogh (1856-1931)
Norsk kunstner.

19. MARTS:
Josef Albers, Proto-Form (B), oil on fiberboard, 1938, 
Hirshhorn Museum and Sculpture Garden
Josef Albers (1888-1976)
Tysk kunstner. Studerede på Bauhausskolen i Weimar, og blev som færdiguddannet ansat som Mester (lærer) på skolen, hvor han virkede frem til 1932. I 1933 emigrerede han sammen med sin hustru kunstneren Annie Albers til USA, hvor han blev ansat på Black Mountain College (1933-1949) - og fik en stor indflydelse på yngre kunstnere, som f.eks. Robert Rauschenberg og Cy Twombly. Josef Albers skrev bogen "Interacting Colours" (1963). I Danmark kan Albers værker opleves i Louisianas samling.


Poul Gernes (1925-1996)

Dansk kunstner. Med i Eksskolen. Professor på akademiet. 

20. MARTS

21. MARTS:
Micha Klein (1964)
Nederlandsk kunstner.

Lars Bent Petersen 
Dansk kunstner.

Hannah Ryggen (1894-1970)
Norsk kunstner. Læs mere om Hannah Ryggen her.

22. MARTS:
Anthony van Dyck (1599-1641)
Belgisk kunstner.

Yayoi Kusama (1929)
Japansk kunstner.

Agnes Martin (1912-2004)
Nordamerikansk kunstner, født i Canada. 

23. MARTS:
Francesco Clemente (1952)
Italiensk kunstner.

Cecil Collins (1908-1989)
Britisk kunstner. Læs mere om ham her.


Juan Gris (1887-1927)

Spansk kunstner.

24. MARTS:
Rebecca Horn (1944)
Tysk kunstner.

William Morris (1834-1896)
Britisk kunstner.

Charley Toorop (1891-1955)
Nederlandsk kunstner.

Edward Weston (1922-2011)
Amerikansk fotograf.

25. MARTS

26. MARTS:
Jean-Michel Moreau (1741-1841)
Fransk kunstner.

Shirin Neshrat (1957)
 Iransk kunstner.

27. MARTS:
Ludwig Mies van der Rohe (1886-1969)
Tysk-født arkitekt, der blev amerikansk statsborger i 1944. Mies van der Rohe var leder af Bauhaus skolen fra 1930, gennem flytningen fra Dessau til Berlin og frem til lukningen af skolen i 1933.

Daniel Spoerri (1930)
Italiensk kunstner.

28. MARTS:
Fra Bartholomeo (1472-1517)
Italiensk kunstner.

29. MARTS:
Edward Burra (1905-1976)
Britisk kunstner.

30. MARTS:
Vincent van Gogh (1853-1890)
Nederlandsk kunstner.

Francisco Goya (1746-1828)
Spansk kunstner.

31. MARTS:
Kristian Zartmann (1843-1917)
Dansk kunstner.