OKTOBER ER ÆBLETID. Træerne strutter med æbler i mange former og nærmest uendelige variationer over farverne rød og grøn. Kunsthistorien strutter også med gengivelser af æbler. Æbler er blevet gengivet på papirruller fra Ægypten, på murene i Pompei og på græske vaser, hvilket skyldes at æbler er en vigtig del af menneskes liv og hverdag. Men herudover er æbler blevet gengivet i utallige stilleben gennem tiderne, og æbler er blevet brugt som symboler på årstider og syndefald samt i surrealistisk og konceptuel kunst. Traditionen med at tegne og male, trykke, skære og forme æbler er lang og de mest kendte billedkunstnere har brugt æbler som motiver i deres værker.
MEN DER ER EN SÆRLIG GRUPPE mennesker, der også tegner og maler æbler, men først i dette århundrede rigtig er blevet anerkendt som billedkunstnere. Det er de botanikere, der egentlig har haft et naturvidenskabeligt sigte med deres billeder. Intentionen med deres billeder er en registrering af æblet, artens forskelligheder og sorten, samt det geografiske steds flora og fauna.
MARIA SIBYLLA MERIAN (Tyskland 1647-1717) var en botaniker, entomolog og billedkunstner, der specialiserede sig i at afbilde blomsterkompositioner og insekter. Merians billeder befinder sig i dette felt mellem naturvidenskabelig forskning og billedkunst. Hun blev uddannet som kunstner af sin stedfar Jakob Marrel (Tyskland 1614-1691), og studerede sommerfugles metamorfoser i Surinam, hvilket førte til hendes mesterværk "Metamorfose Insectorum Surinamensium" (1705).
JOHN JAMES AUDUBON (USA 1785-1851) er et andet eksempel billedkunstnere i grænselandet mellem kunst og naturvidenskab. Audubon blev uddannet som kunstner i Frankrig, men virkede som bonde i USA. Han studerede også ornitologi, og kombinerede sin uddannelse og studier i bogen "Birds of America" (1828-39).
KORBINIAN AIGNER (Tyskland 1885-1966) blev født på en gård i Hohenpolding, og uddannede sig til katolsk præst. Han blev tidligt interesseret i frugtavl og grundlagde sammen med væveren Franz Hausladen i 1908 Hohenpolding Fruit Growing Association. Aigner udtalte sig mod nazisterne og endte med at blive interneret i flere koncentrationslejre. I den sidste blev han sat til at passe frugthaven og avle æbler, som han navngav KZ1, KZ2, KZ3 og KZ4. Kun KZ3 er overlevet og er idag navngivet Korbian-æblet.
AIGNER overlevede og da han kom sig, begyndte han at registrere æblesorter ved at male dem. Han malede 649 æblesorter og 289 pæresorter. I 2012 valgte DOKUMENTA 13s leder Carolyn Christov-Bakargiev at vise Aigners vandfarve, blyant og akvarel-billeder side om side, vægge op og ned i en kæmpesal i Friedericianum-bygningen. Her formidledes hans arbejde ikke som videnskabelig forskning men som konceptuel kunst.
