Viser opslag med etiketten HENRI MATISSE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HENRI MATISSE. Vis alle opslag

onsdag den 27. december 2023

3 på stribe: Nr. 7 AMARYLLIS

AMARYLLIS

Georgia O'Keeffe: "Red Amaryllis" (1937). 
Maleri. Olie på lærred. 30,5 x 25,7 cm.

AMARYLLIS ER EN PLANTE. Amaryllis ser eksotisk ud med sine fire blomster, der vender mod hvert sit verdenshjørne. Den kan minde om liljen, men uden den bedøvende duft. Den er en generøs plante, for når den ene del er blomstret af, blomstrer den anden del. Navnet 'Amaryllis' stammer fra det græske verbum at stråle. De senere årtier er Amaryllis i Danmark blevet en plante, der associeres med jul og juletid. Den røde Amaryllis står og stråler i supermarkedet side og side med julestjernerne. 
MANGE BILLEDKUNSTNERE har valgt Amaryllis som motiv for deres værker. Ved en hurtig gennemgang i arkiverne fandt vi ni forskellige billedkunstnere, der har arbejdet med dette motiv, blandt dem de viste her: Georgia O'Keeffe (USA 1887-1987), Maria Sibylla Merian (Tyskland 1647-1717), Mary Fedden (UK 1915-2012) og Emil Nolde (Tyskland 1867-1956). Derfor har det været yderst svært at udvælge tre værker til denne 3 på stribe. Vi lover derfor ikke, at der ikke kommer en opfølgning senere. 

I DENNE 3 PÅ STRIBE har vi valgt fotografiet "Flower Rondeux #70" af Nobuyoshi Araki (Japan 1940), skulpturen "Amaryllis" af Tony Smith (USA 1912-80) og maleriet "Seated Woman with a Vase of Amaryllis" af Henri Matisse (Frankrig 1869-1954). Araki har fokus på det sensuelle og erotiske ved blomsten, Smith har fokus på de arkitektoniske former som han har geometriseret, og Matisse har fokus på farvespillet og samler næsten alle maleriets farver i blomsterhovederne.


  1. Nobuyoshi Araki: "Flower Rondeux # 70" (1997)". Fotografi. 50,8 x 60 cm.
  2. Tony Smith: "Amaryllis" (1965). Skulptur. Bemalet stål. 342,9 x 325,1 x 228,6 cm. THE MET.
  3. Henri Matisse: "Seated Woman with a vase of Amaryllis" (1941). Maleri. Olie på lærred. 33 x 41 cm. MoMA.

torsdag den 4. april 2013

DEN USYNLIGE TEKSTILKUNST

Gobelin af Frida Bolette Hansen (1855-1931)  
KUNSTHÅNDVÆRKEREN DER ARBEJDER MED TEKSTIL OG TEKSTILKUNSTNEREN ER VED AT FORSVINDE. Det er ikke al udvikling der er dårlig, men lige præcis dét, synes jeg - der kommer af en familie med stolte kunsthåndværkertraditioner - er lidt vemodigt. Det handler selvfølgelig om udbud og efterspørgsel. Men når jeg ser mig rundt i min families hjem med de eventyrlige billedtæpper og mesterligt vævede gobeliner, undrer det mig at der ikke længere skulle være en efterspørgsel på disse.

MAN KAN DISKUTERE om kunsthåndværk og tekstilkunst overhovedet er et emne for bloggen KUNSTHISTORIER, men som du kan læse, mener jeg at det er det. For det første er der mange kunstnere der - gennem tiderne og idag - arbejder med forskellige medier, bl.a. tekstilkunst. Eksempelvis Henri Matisse (1869-1954), Dieter Roth (1930-1998) og Bjørn Nørgaard (1947). For det andet mener jeg, at mange kvinder gennem tiderne blev kunsthåndværkere istedet for kunstnere, fordi det var mere acceptabelt for kvinderne - selvom de rent faktisk var kunstnere! Eksempelvis Anni Albers (1899-1994), Gunta Stölzl (1897-1983) og Hannah Ryggen (1894-1970).

DET ER MULIGT AT BILLEDTÆPPER OG GOBELINER IDAG betragtes som gammeldags og uhensigstmæssige dekorationer. Men se på norske Frida Bolette Hansens gobeliner, der illustrerer denne kunsthistorie. Hun levede fra 1855 til 1931, men det gør da ikke hendes vævninger mindre interessante?! Jeg tror, at der er andre faktorer der spiller ind i forhold til at tekstilkunsten idag er næsten usynlig:

1. PRISEN: Prisen på det gode og langsommelige arbejde, afskrækker især yngre købere. Så hellere en plakat på væggen der er til at skifte ud uden større omkostninger, end investere i et smukt, langtidsholdbart, unikt men kostbart billedtæppe.

2. SYNLIGHEDEN: Der er ikke mange etablerede udstillingssteder for tekstilkunst idag. Danmarks Designmuseum viser indimellem tekstilkunst, men skal dække al kunsthåndværk, kunstindustri og design, og derfor siger det sig selv at dette er en stor opgave!

3. SYNLIGHEDEN I MEDIERNE: Hvor mange faste formidlere og kritikere af kunsthåndværk og design er der eksempelvis tilknyttet aviserne? Når det handler om design, er det oftest møbelklassikerne, der fokuseres på.

4. UNDERVISNING: Møder børn og unge overhovedet tekstilkunst i deres skolegang eller fritidsliv? Sidst jeg checkede var håndarbejdet ved at forsvinde fra skolerne. Og hvis børnene ikke møder tekstilkunsten, hvordan kan de så forholde sig til den og eventuelt interessere sig for den senere i tilværelsen?

Gobelin af Frida Bolette Hansen (1855-1931)

I DANMARK har vi faktisk også både indenfor vævning og tekstilkunst stolte traditioner, men hvis disse ikke gøres synlige, udstilles og dermed ses, anerkendes og beskrives, så ender det hele i arkivet for  gode historier. Hvis de ikke bare forsvinder...!