Georgia O'Keeffe: "Red Amaryllis" (1937).
Maleri. Olie på lærred. 30,5 x 25,7 cm.
MANGE BILLEDKUNSTNERE har valgt Amaryllis som motiv for deres værker. Ved en hurtig gennemgang i arkiverne fandt vi ni forskellige billedkunstnere, der har arbejdet med dette motiv, blandt dem de viste her: Georgia O'Keeffe (USA 1887-1987), Maria Sibylla Merian (Tyskland 1647-1717), Mary Fedden (UK 1915-2012) og Emil Nolde (Tyskland 1867-1956). Derfor har det været yderst svært at udvælge tre værker til denne 3 på stribe. Vi lover derfor ikke, at der ikke kommer en opfølgning senere.
I DENNE 3 PÅ STRIBE har vi valgt fotografiet "Flower Rondeux #70" af Nobuyoshi Araki (Japan 1940), skulpturen "Amaryllis" af Tony Smith (USA 1912-80) og maleriet "Seated Woman with a Vase of Amaryllis" af Henri Matisse (Frankrig 1869-1954). Araki har fokus på det sensuelle og erotiske ved blomsten, Smith har fokus på de arkitektoniske former som han har geometriseret, og Matisse har fokus på farvespillet og samler næsten alle maleriets farver i blomsterhovederne.
- Nobuyoshi Araki: "Flower Rondeux # 70" (1997)". Fotografi. 50,8 x 60 cm.
- Tony Smith: "Amaryllis" (1965). Skulptur. Bemalet stål. 342,9 x 325,1 x 228,6 cm. THE MET.
- Henri Matisse: "Seated Woman with a vase of Amaryllis" (1941). Maleri. Olie på lærred. 33 x 41 cm. MoMA.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar