Viser opslag med etiketten David Hockney. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten David Hockney. Vis alle opslag

tirsdag den 18. juni 2019

3 på Stribe: ROBERT THERRIEN (1947-2019)

Robert Therrien (1947-2019
DEN NETOP AFDØDE KUNSTNER, ROBERT THERRIEN (USA 1947-2019) var en billedhugger mest kendt for sin skulpturelle bearbejdelse af hverdagens objekter i traditionen fra 1960ernes popkunst. Robert Therrien arbejdede også med størrelsesforhold og disse indvirken på publikumsoplevelsen, som man bl.a. kender fra Claes Oldenburg. Men modsat Oldenburg var der hos Therrien en uhyre opmærksomhed på detalje og det oprindelige design, der gerne måtte være genkendeligt.

I 1997 DELTOG THERRIEN på Louisiana Museum for Moderne Kunsts udstilling "Sunshine and Noir", der var kurateret af Helle Crenzien og Lars Nitve. På denne udstilling vistes kunst fra USAs vestkyst i perioden 1960-97. Her deltog bl.a. også John Baldessari, Chris Burden, Richard Diebenkorn, Robert Irwin, Mike Kelley,  Paul McCarthy, Bruce Nauman, Raymond Pettibon, Allen Rupppersberg, Ed Ruscha, James Turell og Bill Viola. Der var også kvindelige kunstnere med på udstillingen - men ikke mange: Laura Aguilar, Vilja Celmins, Catherine Opie, Jennifer Pastor, Nancy Rubins og Diana Thater samt en film om Womanhouse fra 1974. Desuden kunne man se Edward Kienholz værk "The Beanery" (1965) og David Hockneys "A Bigger Splash" (1967). Therrien deltog med værket "Clouds" (1995).
   
DE TRE VÆRKER af Robert Therrien, vi præsenterer i denne 3 på stribe er "No Title (Stacked Plates)", "Clouds" og "No Title (Folding Tables and Chairs, green)". 

1. "No Title (Stacked Plates)" (1985)
I dette værk tårner stablen af tallerkener sig bogstaveligt talt op over beskueren, og minder om uoverskuelige opvaske-opgaver - eller måske bare uoverskuelige opgaver.

2. "Clouds with faucets" (1995)
I det andet værk ses en svulmende stormsky bestående af tre sammensatte mørkegrå kugler med vandhaner i. Forestillingen om at man kan kontrollere vandmængden/ nedbøren ligger lige for, men det er også menneskets kamp for at kontrollere naturen man ser i dette værk. Og måske er det slet ikke en stormsky, men en forurenet sky, hvis indhold man kunne ønske sig at kunne kontrollere.

3. "No Title (Folding Tables and chairs, green)" (2008)
 I det tredie værk forvandles beskueren til et lille barn (qua objekternes størrelse), der bevæger sig rundt under og mellem køkkenbord og stole.   

mandag den 1. april 2019

3 på stribe: CIRKUS I

Camille Bombois (Frankrig 1883-1970): "Klovnen" (uden årstal).
Olie på lærred. 32,39 x 24,45 cm. 
NU HVOR CIRKUSSÆSONEN ER BEGYNDT viser KUNSTHISTORIER tre værker, der alle har cirkus som afsæt. Der er noget nostalgisk over motiverne, måske fordi cirkus, som vi har kendt det hidtil, er under afvikling. Engang var de fleste mennesker mindst en gang om året i cirkus. Idag er der mange danske børn der kun kender til cirkus fra børne-tvs sommer Cirkus Summarum.


CIRKUS har gennem tiderne tiltrukket mange forskellige kunstnere. KUNSTHISTORIER har tidligere præsenteret værker af Edgar Degas, Franciska Clausen, Alexander Calder og David Hockney, der viste cirkusaktiviteter. Cirkus, cirkusfolket og cirkuslivet har gennem tiderne været et populært motiv. Måske fordi cirkus rummer det hele: Farver, bevægelse, romantik, dramatik, spænding, sjov og ballade.

I DENNE 3 på stribe præsenterer vi den franske kunstner Camille Bombois' malerier af cirkusliv. Bombois var en autodidakt kunstner, der arbejdede i en naivistisk stil. Da han blev opdaget i 1924, var der mange der sammenlignede ham med Henri Rousseau. Men der er en større grad af realisme i Bombois værker. Han havde selv arbejdet som stærk mand og bryder i et omrejsende cirkus, så han kendte til cirkuslivet fra sin egen krop. Desuden er figurerne ikke blot flade figurer men skildret med stor sympati og som mennesker med et følelsesliv.

1. Den Hvide Hest (1920)
Hesten er i bevægelse. Klovnen står ikke sikkert. Har han styr på hesten? Falder han - og er det med vilje? Synsvinklen er publikums. Vi sidder næsten med hjertet i halsen. Bare det ikke går galt.

Camille Bombois (Frankrig 1883-1970): "Den Hvide Hest" (1920). Olie på lærred.

2. "Before entering the Ring (1930-35)
I et mørkt rum står artisterne og venter på at det bliver deres tur til at træde ind i manegen. En sprække i tæppet lukker en lysstribe ind, og vi kan samtidig se lidt af publikumspladserne. Hest, rytterske og klovne står klar. Stilhed før stormen.
Camille Bombois (Frankrig 1883-1970): "Before Entering the Ring" (1930-35).
Olie på lærred. MoMA.
3. "The Famous Forain Sister watching her son perform" (uden årstal).
Umiddelbart ser vi to artister der står ved scenetæppet og kigger ud på hvad der foregår i manegen. Vi kan ikke se det de ser. Titlen viser, at kvinden ikke blot er artist, hun er også mor. Og hun står og ser sin søn optræde. Vi ved ikke hvor gammel sønnen er. Han kan være et barn eller han kan være en ung mand. Er hun bekymret? Holder hun øje med om han gør det godt? Eller holder hun øje med om han kommer til skade? Vi ved det ikke. Men Bombois viser os, at cirkusartister også har et liv udenfor manegen.
The famous Forain sister watching her son perform
Camille Bombois (Frankrig 1883-1970): "The Famous Forain Sister watching her son perform" (uden årstal).
Olie på lærred. 34,9 x 24,2 cm.

søndag den 5. november 2017

3 på stribe: SVØMNING

DEN DANSKE SOMMER 2017 VIL NOK IKKE GÅ OVER I HISTORIEN, som sommeren med det varmeste vejr. Det påvirkede også badesæsonen. Vi fik ikke svømmet, for vi syntes ikke riktig at vejret var til udendørs svømning. Det er der mange, der beklager. Derfor kommer her tre store malerier, der på hver deres måde handler om svømning:
David Hockney: A Bigger Splash, (1967). Olie på lærred. 242,5 x 243,9 cm.
VI BEGYNDER MED DAVID HOCKNEYs A Bigger Splash fra 1967. Dette ikoniske værk skabte Hockney, efter at han var flyttet fra England til USA. Vi ser en bungalow, to palmetræer, en stol og en swimmingpool. Omgivelserne fra den anden side af beskueren (udenfor lærredet) spejler sig gråt i vinduet. Ellers domineres maleriet af farverne på den blå himmel og det blå vand i poolen. David Hockney (1937) er født og uddannet i England. Han blev allerede i begyndelsen af 1960erne optaget af at male vand - hvordan det ser ud og hvordan det opfører sig: i brusebadet, det stille uberørt vand, solen der reflekteres i vandet i en swimmingpool samt vandet i bevægelse. I A Bigger Splash ser det ud som, at det er en varm dag. Intet rør sig, bortset fra vandet, der sprøjter op efter, at noget eller noget er smidt/ hoppet i poolen. Man får næsten lyst til at følge efter.
Leon Kossoff: Childrens Swimmingpool Autumn, (1972). Olie på plade. 182,9 x 213,4 cm.
MALERI NR. 2 ER LEON KOSSOFs Childrens Swimmingpool Autumn 1972. Her er det ikke vandets bevægelse, men alt det liv der er i og omkring vandet, der er i centrum. Her er så megen  bevægelse, at man næsten kan høre (forestille sig) lyden - eller larmen fra alle børnene samt ekkoet fra hallen. Der er ingen tvivl om, at de badende har en fest. Men festen er gengivet, så man kommer i tvivl om, hvorvidt man har lyst til selv at deltage. Leon Kossoff (1926) registrerer i sine malerier ofte byens hektiske liv, som en betragter der befinder sig udenfor det hele. Dette maleri er et af fire, som Kossoff malede mellem 1969 og 1972, efter at han havde fået studie i nærheden af en nybygget svømmehal.
Katherine Bradford: Fear of Waves (2015). Olie på lærred. 213,36x182,88 cm.
I DET TREDIE MALERI AF KATHERINE BRADFORD (1942), Fear of Wves (2015), befinder de svømmende sig udenfor. Havet er tyrkisblåt, og det ser dejligt, nærmest paradisisk ud. Vi beskuere befinder os oppe i luften og ser de badende iført badetøj og bar hus flygte fra to kæmpe brusende bølger. Muligvis er det helt almindelig adfærd og leg med vandet, men det er også en mulighed at de badende befinder sig midt i en tsunami eller anden farlig vandkatastrofe. Lærredet er delt op i to dele: til venstre den rolige vanddel med de flygtende mennesker, og til højre de mennesketomme vandmasser. For sådan er det jo også med vand og svømning: På een gang dejligt og farligt.


søndag den 24. september 2017

MER CIRKUS - FRANCISKA CLAUSEN OG DAVID HOCKNEY

Franciska Clausen (1899-1986): Artister i stribet tøj, 1927.
Blyant og gouache, 23,5 x 15 cm, Statens Museum for Kunst. 
FRANCISKA CLAUSEN (1899-1986) tegnede og malede denne tegning af cirkusartister Artister i stribet tøj i 1927. De fire artister iklædt ens rødstribede stramtsiddende dragter (tricots) er i færd med seletøj, enhjulede cykler og trapezen. Det kunne være den samme artist fra forskellige aktiviteter, men man kan se at kropsbygningerne er forskellige og der er mindst en artist der er kvinde. Rummet er ikke nærmere defineret, men der er ringe og et net, og en paraply - så formentlig foregår aktiviteterne indenfor i et cirkustelt eller i en øvehal.

PÅ DETTE TIDSPUNKT, i 1927, befinder Franciska Clausen sig i Paris. Siden hun var 16 år, har hun uddannet sig til kunstner på forskellige kunstskoler i München, Berlin, København og Paris. Hun har modtaget undervisning af kunstnerne Hans Hofmann, Lazlo Moholy-Nagy, Alexander Archipenko og Fernand Léger. Sidsnævnte er hun elev af i Paris, hvor han finder hende så dygtig, at hun får lov til at male hans malerier, som han derefter signerer som sine egne.

CLAUSEN ER SØGENDE OG UNDERSØGENDE og fra 1918 er hun i kontakt med mange forskellige stilarter, som hun også afprøver: Ekspressionisme, kubisme, konstruktivisme og surrealisme. Clausen er i denne periode, som hun selv betegner som sin "heroiske periode", især optaget af arbejdet med det abstrakte. Og det kan man se i Artister i stribet tøj. Der er fascinationen af det bevægelige i deres aktiviteter, men de stribede dragter gør at menneskekroppene reduceres til former - vejen mod det abstrakte. Hvad var Franciska Clausens æstetiske projekt?  Hun var tydeligvis interesseret i at finde nogle strukturer, der ligger bagved det synlige, bagved det direkte sanselige - noget der har en absolut eller eviggyldig værdi.

David Hockney (b. 1937), still fra The Jugglers, 2012.
Eighteen-screen video installation. © David Hockney. Image courtesy Hockney Pictures and Pace Gallery.
 
DAVID HOCKNEY (1937) er også fascineret af hvordan man kan skabe billeder af ting, man ikke kan se. Han genopdager kubisternes erkendelse af, at ting vi ikke kan kende, ting udenfor vores erkendelsesapparat ikke findes. Man kan bla. se det i hans billeder af vand, hvordan vand ser ud og hvordan det opfører sig: I brusebadet, det stille uberørte vand, sprinkleren, solen der lyser i vandet i en swimmingpool og vandet i bevægelse.

HOCKNEY ER, som Franciska Clausen og Alexander Calder og mange andre kunstnere, optaget af cirkusartister og af bevægelse. I 2012 skaber han videoinstallationen Jonglørerne. Værket er filmet med 18 kameraer, der viser en gruppe af jonglører mens de bevæger sig i et optog rundt på gulvet. De er næste alle klædt i sort, mens det de junglerer med er farverigt. De bevæger sig på et blåt gulv og op ad en pink væg. Der er lavet flere udgaver af videoinstallationen, se en udgave fra 2014 fra Hockneys egen hjemmeside her.

HOCKNEY HAR SAMMENSAT DETTE BILLEDE af mange forskellige perspektiver og vinkler på aktivitererne på gulvet, og dermed demonstrerer han at billedet skabes af os der ser og af hvor vi vælger at placerer vores fokus. Vi kan ikke rumme hele sceneriet i et blik, og derfor må vi som beskuere vælge.

SAMTIDIG GØR HOCKNEY OGSÅ OPMÆRKSOM PÅ hvordan teknologier kan åbne op for nye måder at se og skabe billeder på. Hockney har også benyttet computere, Iphones og Ipads til at skabe billeder med. men som en undersøgelse af de programmer han bruger viste, så betyder det ikke at vi alle kan skabe kunst blot fordi vi bruger Ipads eller Iphones. Teknologien er redskaber, men for at skabe kunst skal man stadig være kunstner som Clausen og Hockney.    

Læs mere om kunstnere og cirkus her.


lørdag den 1. juli 2017

KUNSTNERFØDSELSDAGE JULI MÅNED 2017

John Singleton Copley: Watson og hajen, 1778. Olie på lærred.
I JULI MÅNED har 55 nationalt og internationalt anerkendte billedkunstnere (forstået som kunstnere der arbejder med skulpturer, maleri, fotografi, installationer, arkitektur og performance) fødselsdagFordi det er en dejlig tilfældig måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang - skriver KUNSTHISTORIER hver måned en liste over kunstnere der har fødselsdag denne måned. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. 


I DENNE MÅNED FYLDER FØLGENDE KUNSTNERE RUNDT:

David Hockney (født i 1937) fylder 80 år den 9. juli. Dette fejres denne sommer med en stor udstilling på Tate Britain. Se mere her.

Käthe Kollwitz (1867-1945) blev født for 150 år siden den 8. juli. Kollwitz fejres flere steder i Tyskland, udstillinger med hendes værker er på verdens-turné. Se mere her.

Andrew Wyeth (1917-2009) blev født for 100 år siden den 12. juli. Han fejres på flere museer i USA, bla. her.

PÅ TRODS AF KUNSTHISTORIERs særlige opmærksomhed på kønsfordelingen i formidlingen af kunst, er der desværre også en slagside i forhold til kønsbalancen på listen her.. Men vi arbejder på at få skrevet en bedre kønsbalance.


1. JULI
Ilya Bolotolowsky (1907-1981)
Russisk kunstner. Var mest aktiv i USA. Lærte af den nederlandske kunstner Piet Mondrian.
Ilya Botolowsky: Series 3, 1970.
Wim T. Schippers (1942)
Nederlandsk kunstner.

2. JULI
André Kertész (1894-1985)
Ungarnsk fotograf.

3. JULI
Corneille, født Guillaume Cornelis van Beverloo (1922-2010)
Belgisk kunstner. kendt som del af CoBrA-gruppen.

Tracey Emin (1963)
Britisk kunstner.

Olga Rozanowa (1886-1918)
Russisk kunstner.
Olga Rozanowa: Farvestudie, 1917.

John Singleton Copley (1738-1815)
Amerikansk kunstner, der var aktiv i både England og USA. Læs mere her.

5. JULI
Jean Cocteau (1889-1963)
Fransk kunstner, digter, scenograf og filmskaber.
Jean Cocteau: Selvportræt - i et brev til Paul Valery, 1924.


George Herms (1935)
Amerikansk kunstner. Knyttet til Beat og Neodada.

Per Olof Ulfvedt (1927-2006)
Svensk kunstner. Deltog i den ikoniske udstilling Rörelse i Konsten på Moderna Museet i Stockholm 1961.

6. JULI
Frida Kahlo (1907-1951)
Mexikansk kunstner.

7. JULI
Marc Chagall (1887-1985)
Russisk kunstner. Læs mere om Chagall her.

8. JULI
Artemisia Gentileschi (1593-1656)
Italiensk kunstner.

Käthe Kollwitz (1867-1945)
Tysk kunstner, der primært er kendt for sine skulpturer og sin grafik. I år er det 150året for Kollwitz fødsel, hvilket fejres med flere udstillinger især i Tyskland. Kollwitz mistede sin søn i 1. Verdenskrig, hvilket afspejler sig i flere af hendes værker der er imod krig. Hendes fremstillinger af af sørgende forældre er også meget rørende.
Käthe Kollwitz: The Survivors, 1923.

9. JULI
David Hockney (1937)
Britisk kunstner, der i år fylder 80 år, hvilket blandet andet markeres med en stor udstilling på Tate Britain i London - se mere her.

Ejnar Nielsen (1872-1956)
Dansk kunstner.

10. JULI
Georgio de Chirico (1888-1978)
Født og uddannet i Grækenland af italienske forældre. Flyttede senere til Italien, og tjente som soldat i den italienske hær under 1. Verdenskrig. Bror til Alberto Savinio.

Camille Pissaro (1830-1903)
Dansk-fransk kunstner født i Dansk Vestindien. Tidlige værker af Pissarro blev vist på udstillingen Pissarro. Et møde på Sankt Thomas på Ordrupgaard, der kunne ses frem til 2. juli 2017. Læs mere om udstillingen HER.

Helene Schjerfbeck (1862-1946)
Finsk kunstner.

11. JULI
James Abbott McWeill Whistler (1834-1903)
Amerikansk kunstner. Læs også her.

12. JULI
Elsa von Freytag-Loringhoven (1874-1927)
Polsk kunstner. Læs også her.

Amedeo Modigliani (1884-1920)
Italiensk kunstner, der primært virkede i Frankrig.

Andrew Wyeth, født Andrew Newell Wyeth, (1917-2009)
Amerikansk kunstner, kendt for sine landskaber og portrætter.

13. JULI
Pierre Manzoni (1933-1963)
Italiensk kunstner. Manzoni ønskede at vise og demonstrere hvad kunst egentlig er. Og samtidig undersøgte han, hvad en kunstne rog et kunstværk er eller kan være. Han oprettede sit eget galleri - Asimut - hvor han viste samtidskunst. Han har også arbejdet i Danmark, blandt andet hos Åge Damgaard i Herning, hvor han prøvede at producerede et papir med den længste (maskin)tegnede linie. Han skrev også sin autograf på mennesker og sagde at de nu var et kunstværk af ham. Og han skabte et værk med med sin egen ånde. Men han er allermest kendt for sine dåser fyldt med hans egen afføring - mere om det her.

Tomas Schmit (1943-2006)
Tysk kunstner.

14. JULI
Gustav Klimt (1862-1918)
Østrigsk kunstner.

15. JULI
Rembrandt van Rijn (1606-1669)
Nederlandsk kunstner

16. JULI
Charles Sheeler (1883-1965)
Amerikansk kunstner.

17. JULI:
Berenice Abbott (1898-1991)
Amerikansk kunstner.

Jean-Baptiste Camille Corot (1796-1875)
Fransk kunstner.

19. JULI:
Edgar Degas (1834-1917)
Fransk kunstner. Indflydelsesrig impressionist. Skildrede det urbane liv i Paris. Har skabt mange mesterværker, men er kendt af flest for sine malerier af balletpigerne. Læs mere her.

Susanne Alberte Malherbe/ Marcel Moore (1892-1972)
Fransk kunstner. Samarbejdede med Claude Cahun (1894-1954). Læs mere om hende her.

20. JULI
Judy Chicago (1939)
Amerikansk kunstner. Læs mere her.
Judy Chicago: the Dinner Party, 1974.
Brooklyn Museum, New York.

Lazlo Moholy-Nagy (1895-1946)
Ungarnsk kunstner. Lærer på Bauhaus.

Nam June Paik (1932-2006)
Koreansk kunstner.

21. JULI
Constant Nieuwenhuys (1920-2005)
Nederlandsk kunstner. Aktiv i CoBrA-gruppen. Skabte senere New Babylon.

Rirkrit Tiravanija (1961)
Argentinsk-født kunstner.

22. JULI:
Alexander Calder (1898-1976)
Amerikansk kunstner.

José Oiticica Filho (1882-1957)
Brasiliansk kunstner.

Edward Hopper (1882-1967)
Amerikansk kunstner.

Dustin Yellin (1975)
Amerikansk kunstner.
Dustin Yellin: Doming Holt, 2015

23. JULI
Hein Heinsen (1935)
Dansk kunstner.

Phillip Otto Runge (1777-1810)
Tysk kunstner.

24. JULI
Alphonse Mucha, født Alfons Maria Mucha, (1860-1939)
Tjekkisk kunstner.

25. JULI
Thomas Eakins (1844-1916)
Amerikansk kunstner, fotograf og kunstlærer.

26. JULI
George Grosz (1893-1959)
Tysk kunstner.

Tom Sachs (1966)
Amerikansk kunstner.
Tom Sachs: Hasselblad, 2008.

27. JULI
Mary Abbott (1921)
Amerikansk kunstner. Abstrakt ekspressionist

28. JULI
Marcel Duchamp (1887-1968)
Fransk kunstner og skakspiller. En af de mest radikalt tænkende kunstnere i det 20. århundrede. Virkede både i Frankrig og i USA. Forårsagede stor skandale, da han udstillede en pissoirkumme i New York. Læs mere her.

29. JULI
Jenny Holzer (1950)
Amerikansk kunstner.

Jenny Holzer: Protect me from what I want, 2001.

30. JULI:
Henry Moore (1898-1986)
Britisk kunstner.

31. JULI
Jean Dubuffet (1901-1985)
Fransk Kunstner. Læs mere her.

Jan Krisek (1919-1985)
Tjekkisk kunstner.

Jacques Villon (1901-1985)
Fransk kunstner.