Camille Bombois (Frankrig 1883-1970): "Klovnen" (uden årstal). Olie på lærred. 32,39 x 24,45 cm. |
CIRKUS har gennem tiderne tiltrukket mange forskellige kunstnere. KUNSTHISTORIER har tidligere præsenteret værker af Edgar Degas, Franciska Clausen, Alexander Calder og David Hockney, der viste cirkusaktiviteter. Cirkus, cirkusfolket og cirkuslivet har gennem tiderne været et populært motiv. Måske fordi cirkus rummer det hele: Farver, bevægelse, romantik, dramatik, spænding, sjov og ballade.
I DENNE 3 på stribe præsenterer vi den franske kunstner Camille Bombois' malerier af cirkusliv. Bombois var en autodidakt kunstner, der arbejdede i en naivistisk stil. Da han blev opdaget i 1924, var der mange der sammenlignede ham med Henri Rousseau. Men der er en større grad af realisme i Bombois værker. Han havde selv arbejdet som stærk mand og bryder i et omrejsende cirkus, så han kendte til cirkuslivet fra sin egen krop. Desuden er figurerne ikke blot flade figurer men skildret med stor sympati og som mennesker med et følelsesliv.
1. Den Hvide Hest (1920)
Hesten er i bevægelse. Klovnen står ikke sikkert. Har han styr på hesten? Falder han - og er det med vilje? Synsvinklen er publikums. Vi sidder næsten med hjertet i halsen. Bare det ikke går galt.
Camille Bombois (Frankrig 1883-1970): "Den Hvide Hest" (1920). Olie på lærred. |
2. "Before entering the Ring (1930-35)
I et mørkt rum står artisterne og venter på at det bliver deres tur til at træde ind i manegen. En sprække i tæppet lukker en lysstribe ind, og vi kan samtidig se lidt af publikumspladserne. Hest, rytterske og klovne står klar. Stilhed før stormen.
Camille Bombois (Frankrig 1883-1970): "Before Entering the Ring" (1930-35). Olie på lærred. MoMA. |
Umiddelbart ser vi to artister der står ved scenetæppet og kigger ud på hvad der foregår i manegen. Vi kan ikke se det de ser. Titlen viser, at kvinden ikke blot er artist, hun er også mor. Og hun står og ser sin søn optræde. Vi ved ikke hvor gammel sønnen er. Han kan være et barn eller han kan være en ung mand. Er hun bekymret? Holder hun øje med om han gør det godt? Eller holder hun øje med om han kommer til skade? Vi ved det ikke. Men Bombois viser os, at cirkusartister også har et liv udenfor manegen.
Camille Bombois (Frankrig 1883-1970): "The Famous Forain Sister watching her son perform" (uden årstal). Olie på lærred. 34,9 x 24,2 cm. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar