tirsdag den 3. juli 2012

Dagens Kunsthistorie: FIND KUNSTQUIZZEN!

?

NÅR SOMMERFERIEN nærmer sig, rejsen er bestilt og man har fået pasning til planter og dyr, er det tid til at checke, hvilke kunstudstillinger man IKKE vil gå glip af, dér hvor man skal hen. For hvor ville det være ærgerligt, hvis man er 10 dage i London UDEN at se dén udstilling, der de næste fem år vil blive omtalt som udstillingEN!

FOR DIG DER IKKE HAR TID  til selv at gennemse nettets informationskilder, vil den kommende Ugens Kunsthistorie indeholde en guide til MUST SEE-udstillinger i Europa netop nu. Så glæd dig! Uder forberedelsen til denne kunsthistorie er der bla. blevet surfet en hel del rundt mellem museer og udstillingssteders hjemmesider. Og det er disse Dagens Kunsthistorie handler om.

SOM JEG VIST FØR HAR SKREVET er den digitale kunstverden en pudsig een. Nogle gallerier, udstillingssteder og museer er totalt checkede med opdaterede informationer, mens andre overhovedet ikke fortæller, hvilke udstillinger de har den kommende tid. Dette er jo underligt, eftersom mange blandt andet planlægger deres rejser efter hvilke udstillinger de gerne vil se. Der er heller ikke altid mulighed for at læse teksten på engelsk, eller kun dele af teksten er oversat til engelsk. Det undrer mig, at man ikke udnytter de sprogkapaciteter man har på ethvert museum til at få oversat HELE hjemmesiden til engelsk. Hvor dyrt kan det være, i forhold til de besøgstal man kan få?

EN ANDEN MORSOM TING ved at gennemse museers hjemmesider er, at mange af dem rummer hemmeligheder. For hvis man klikker lidt rundt på den samme hjemmeside kan man falde over ekstra oplevelser, som der overhovedet ikke reklameres for på forsiden. Det er jo således at museer ofte består af flere afdelinger og disse afdelinger repræsenteres under forskellige bjelker i menuen på hjemmesiden. Det er ikke altid, at der er korrespondance mellem afdelingerne og derfor kan forskellige tiltag forblive hemmelige for det store publikum. Især undervisnings og formidlingsafdelingerne har det med at have ekstra tiltag for publikum, et godt råd er derfor altid at klikke på disse afdelinger i menuen!

ET GODT EKSEMPEL på sådan en hemmelighed er det nederlandske museum DE HALLEN HAARLEM. På deres forside reklamerer de med sommerudstillingen "Til Havs. Havet i Nederlandsk kunst siden 1850" med kunstnere som Isaac Israels, Charley Toorop, Jan Dibbets og Rineke Dijkstra - læs mere her. Det ser ud som en gedigen klassisk sommersucces for hele familien - og jeg skal i hvert fald se den med min familie!

MEN klikker man på den bjælke i menuen der hedder "Activiteiten & Educatie" (aktiviteter og undervisning) finder man næstnederst en kunstquizz - og en god een af slagsen læs her. Og man undrer sig over hvorfor sådan et godt initiativ skal gemmes så langt bort. De burde da reklamere for den på forsiden! Og den burde også findes på engelsk, hvad den desværre ikke gør, se her. Kunstquizzen er kun for de der kan nederlandsk!

IDEEN MED EN KUNSTQUIZZ på hjemmesiden er fremragende! Med en sådan quizz kan man sørge for at de besøgende (både børn og voksne) er informeret om samlingen, museets historie og den aktuelle udstilling FØR de entrer stedet. Man kan eventuelt aldersdifferentiere, så der er en quizz for børn og en for voksne. Man kan håbe at flere museer vil gribe ideen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar