Dagens Kunsthistorie: HELLIGBRØDE

Abdi Farah vinder konkurrencen Work of Art: The Next Great Artist - season 1

FORLEDEN AFTEN så jeg tilfældigvis et afsnit af et konkurrenceprogram på svensk tv. Programmet hedder Work of Art: The Next Great Artist og det har allerede kørt i flere sæsoner. Konceptet er genbrug fra udsendelserne America's next idol/ topmodel/ designer/ top chef/ singer/ danser osv. Men det vakte min interesse, fordi det handler om billedkunst.

EN GRUPPE talentfulde kunstnere samles og sættes på nye opgaver hver uge, og de der løser opgaverne dårligst skilles fra, således at der tilsidst kun er en deltager tilbage - vinderen. Vinderen vinder ikke blot penge og materialer og momentan berømmelse, men også en udstilling. Og denne udstilling foregår ikke på et lillebitte ukendt galleri, men derimod på selveste Brooklyn Museum- se her. Brooklyn Museum er et velestimeret og seriøst museum samt et af mine - og Knud W. Jensens - absolut favoritmuseer

JEG ER CHOKERET! Hvordan kunne dette museum synke så dybt? Konkurrencens vilkårlighed har bredt sig og er nu også med til at bestemme museernes udstillingsvirksomhed! Brooklyn Museum forsvarer sig - se her, - med at konkurrencen slet ikke er ukendt område for museerne og i 1900-tallets Frankrig var konkurrencer faktisk en helt normal praksis.

FORSKELLEN er, at konkurrencerne dengang gik på kunstværkerne og deres kvaliteter, og ikke på hvem der bliver den næste STORE kunstner. I denne konkurrence er kunstværkerne en biting på vejen til det personlige gennembrud.

'THE NEXT GREAT ARTIST' leder tankerne hen på store kunstnere som Van Gogh eller Picasso. Men Van Gogh blev ikke berømt i levende live og Picasso blev ikke berømt over night, men gennem mange års insisterende arbejde, så dem finder man ikke i løbet af en tidsbegrænset konkurrence. Titlen fortæller om en persondyrkelse, der formentlig kommer til at skygge for indhold. Og ordet 'next' viser, at det er den næste døgnflue der kan få sine minutters berømmelse indtil der kommer noget nyt. NÆSTE!

SOM MED fænomenet Crowdfunding jeg beskrev i denne Kunsthistorie, kan jeg da sagtens se de sympatiske muligheder, der ligger i konkurrence-formatet. Hvis man udstiller værker af en person der er kendt fra tv, er der poetentielt mulighed for at museet får fat i et andet publikum end dét de plejer. Og konkurrence er jo forlængst blevet museernes eksistensvilkår: Kampen om midlerne, sponsorerne og gæsternes gunst/ besøgstallet.

BLOMSTER OG BIler har allerede holdt deres indtog i den danske kunstverden sammen med ufaglige eksperter, der har til opgave at gøre samlingerne mere spiselige for det kræsne publikum, mens der skæres ned på fagkundskaben. Og konkurrencen har også holdt sit indtog i form af Vores Kunst - udvælgelsen af værker i det offentlige rum i Danmark.

"SLAP AF - DET ER JO BARE UNDERHOLDNING"! Når jeg alligevel bliver bekymret, er det fordi jeg synes at dette konkurrenceformat har spredt sig til alle dele af kulturlivet - og i stigende grad accepterer vi denne præmis. Det tilfældige spiller jo ind i en sådan grad, at det totalt overskygger det faglige indhold. Det er jo ikke den bedste eller dygtigste, der kommer ud af konkurrencen som vinder. Den vigtigste del af konkurrencen er jo tilfældigheden. Derfor er det den heldigste, der vinder.

KUNSTNEREN Abdi Farah var den heldige vinder af første sæson af konkurrencen Work of Art: the Next great Artist. Det var i 2010. Læs kritikken fra Village Voice her. Mon vi hører noget til ham om 2 år?