Dagens Kunsthistorie: ADOPTÉR ET KUNSTVÆRK - MUSEER I KRISE

José Clemente Orozco: The Masses (1935)

PÅ VAN ABBE MUSEET - i Eindhoven i Nederland - ville man i jubilæumsåret 2011 gerne vise et værk af Richard Long The Wood Circle (1977). Men dette kunne kun lade sig gøre, hvis museet købte værket. For at muliggøre det skabte man dette charmerende publikumsprojekt - se her.

KRISEN KRADSER I EUROPA og det betyder, at der naturligvis alle steder må spares. I Nederland har dette især konsekvenser for store dele af kulturlivet. Protesterne fra kulturpersonligheder i hele Europa og de store nationale kulturinstitutioner har ikke fået regeringen til at ændre på spareplanerne.

MUSEERNE skal for færre penge levere det de plejer: forskning, publikumsaktiviteter og formidling samt vedligeholdelse af samlingerne. Vedligeholdelse af samlingerne betyder indkøb af relevante værker (som på Van Abbe Museet) og - især - restaurering. For at leve op til forpligtelserne tvinges kulturinstitutionerne til at gå nye og særdeles kreative veje. Således kan man på Frans Hals Museet i Haarlem adoptere et maleri - læs her.

ADOPTION AF ET KUNSTVÆRK kaldes også crowdfunding og det klinger fælt i mine ører. Det virker så vilkårligt - og er næste skridt ikke salg fra samlingen som der går rygter om fra Orlogsmuseet i Danmark? Når værket hænger på en offentligt støttet institution, må man formode at man har betalt til det via skatten. Desuden betaler man jo også for at komme ind. Og dermed burde samlingerne være sikret mod vilkårlighed.

JEG KOMMER I TANKE om et velgørenhedsprojekt, jeg så i et supermarked i London i vinter. Supermarkedet ville give penge til et projekt, men ville samtidig lade sine kunder bestemme hvilket projekt, der skulle have penge. Fem fantastiske sociale projekter - alle værd at støtte - skulle så konkurrere mod hinanden og overgå hinanden i nød og elendighed. Det var helt forfærdeligt, at kun et af disse projekter ville modtage støtte.

OVERFØRER man denne model til kunstverdenen (må det aldrig ske!), kommer samlingerne selvfølgelig til at indeholde VORES KUNST, men kriterierne for udvælgelsen bliver ikke længere rent faglige.

KULTURINSTITUTIONERNE i Nederland og i England forklarer sig med, at crowdfunding rent faktisk er publikumsprojekter, der er med til at engagere gæsterne yderligere i museets ve og vel. Og donorerne bliver til ambassadører for museet.

IDEELT SET synes jeg, at museumsgæsten altid skal blive en ambassadør for museet og samlingerne efter det vellykkede besøg. Ikke blot den museumsgæst der donerer penge til udvalgte værker, men alle museumsgæster. Indsamling af særlige midler kan man forbeholde medlemmerne af museumsklubben ved særlige medlemsarrangementer.