onsdag den 20. juli 2011

Dagens Kunsthistorie: IM NOT BUTTIFUL ENOV



DA JEG VAR BARN var Mogens Glistrup fjenden hjemme hos os. Sådan oplevede jeg det i hvert fald på baggrund af hvad de voksne talte om. På et tidspunkt boede vi på samme vej som ham i Lyngby. Og vi havde samme slags hund som ham. Og så begyndte jeg at sige til mine voksne, at Mogens Glistrup nok var en sød morfar. Jeg tror ikke at det passede dem, men de var nødt til at give mig ret.

MOGENS GLISTRUP-historien kom jeg i tanke om, da jeg så Gudrun Hasles udstilling ”Et Hat To Be Love” på Beaver Projects i december 2010. Min familie og jeg kæmpede os vej gennem snemasserne for at nå at se den inden den lukkede før jul. Og det var bestemt kampen værd. For Gudrun Hasle havde skabt en uforglemmelig fortælling om sine forældres politiske engagement der på forskellig vis påvirkede kunstnerens opvækst.

PÅ UDSTILLINGEN vistes en hylde med forældrenes bøger fra dengang - politisk litteratur og kvindesagslitteratur. I en montre kunne man desuden se forældrenes partibøger og kalendere, hvor politiske møder og politiske aktiviteter fyldte en hel del og vidnede om det store engagement. På en film fortalte moderen om sine slumstormer dage og om de tegn der dengang blev brugt til at signalere og bedømme og forstå verden. Og i udstillingens indgangsparti hang mormoderens flotte fredsflag og fortalte om det fromme ønske om fred i hele verden.

IMELLEM DE APPROPRIEREDE OBJEKTER var også Gudrun Hasles egne broderede værker. Som hun selv kan de opfattes som en reaktion på og formet af familiens idealer. Et af værkerne – et broderet billede af navnesøsteren Gudrun Enslin (Rote Armee fraktion) – mere end antydede, at forældrene har navngivet kunstneren efter en af de venstreorienteredes heltinder i 1970erne. Det siger sig selv, at det må være svært at være opkaldt efter en person hvis handlinger man i dag må tage afstand fra (– også selv om man forstår konteksten for dem).

VÆRKET The Communist Manifest er en broderet udgave af det kommunistiske manifest. Et imponerende arbejde uanset om man er ordblind eller ej. I værket My Life opstilles en række punkter for, hvordan man kan blive en god venstreorienteret datter med de rigtige mål og idealer. Det er ikke forældrene der har opstillet dem, men barnet selv. Flere steder i My Life står der ”Im not buttiful enov”. Det er selvkritik, så det basker – og gør ondt på beskueren/læseren.

ET HAT TO BE LOVE er en udstilling der tilsynesladende udstiller kunstnerens personlige univers og vender vrangen ud på familien. Det føles som om man kommer tæt på - alt for tæt på - noget der måske blot er for inderkredsen. Men Gudrun Hasle (født 1979)har jo netop gjort denne indtrængen i intimsfæren til sit koncept. Og dette koncept er SÅ interessant for os andre, FORDI det rækker udover det private.

GUDRUN HASLE er blevet kendt for sine broderede dyslektiske tekster. Men på denne udstilling så jeg nogle helt andre problemstillinger der var så interessante i sig selv, at det dyslektiske ligesom forsvandt eller blot blev en signatur.

UDSTILLINGEN ET HAT TO BE LOVE handler - blandt andet - om det gode og det onde. Og den eksistentielle kamp om at få lov til at bestemme, hvad der er det gode og det onde. Hasle skitserer problemet med at være barn af venstreorienterede og kvindekampsbevidste forældre og samtidig vokse op i et kapitalistisk samfund. Barnet vil gerne være et godt menneske og stræber efter forældrenes idealer om fred i verden, at være god til at gå til demonstrationer og at ønske at alle er lige. Men samtidig vil barnet faktisk gerne være smuk og det drømmer om at være en prinsesse og om prinsen på den hvide hest. Er det så et ondt barn/ et dårligt menneske? Er forældrene onde, når de idealiserede terrorister? Kan man være ond, når det man gør er drevet af kærlighed til sine børn og sine medmennesker, og man blot vil gøre det bedste for sit samfund og verden?

DET ER DYBT PROBLEMATISK at tingene aldrig er sort/hvide, for det er jo det enkleste. Men mennesker og deres handlinger kan altid ses fra flere vinkler og i flere nuancer. Spørgsmålet er om man kan skille mennesket fra dets handlinger, som jeg gjorde med Mogens Glistrup?


Gudrun Hasle er aktuel med udstillingen Im Not Stupet på Traneudstillingen. Læs mere her: http://www.genbib.dk/forside/det_sker/udstillinger/traneudstilling_-_gudrun_hasle_im_not_stupet

Læs mere om Gudrun Hasle her: www.gudrunhasle.dk

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar