UDSMYKNINGEN AF BYENS HEGN - PLATANVEJ

Detalje fra udsmykningen af Byens Hegn på Plantanvej.

JEG HAR SKREVET OM DEM FØR - og dette bliver formentlig heller ikke sidste gang at jeg skriver om udsmykningerne af det grønne hegn rundt om metrobyggeriet kaldet Byens Hegn. Støjen og hegnet skal vi leve med i København, indtil metroen står klar og forbinder større dele af byen med hinanden. Det bliver rigtig dejligt, når det engang sker!

Læs om Ole Sporrings udsmykninger her

I MELLEMTIDEN må vi nyde de skiftende udsmykninger af hegnet. Der er rigtige kunstværker, autoriseret grafitti og kunst skabt af unge ukendte og uprøvede kræfter. Udsmykningen af hegnet har udviklet sig til demokratisk kunst i ordets egentlige betydning. For alle kan i princippet være med til at udsmykke og alle har adgang til udsmykningerne.

PROCEDUREN ER SIMPEL: Man indsender et projektforslag (læs mere her) og de bedste projekter udvælges til hegnet. Selvom jeg bestemt ikke mener, at det hele er en nydelse, nyder jeg at vi som borgere i byen bliver stopfodret med visuelle indtryk, som vi næsten ikke kan lade være med at forholde os til. Jeg håber, at Metroselskabet husker at dokumentere det hele, så vi kan nyde det når byggeriet en dag står færdigt - og mange (i hvert fald undertegnede) vil savne dette daglige kunst-kick.

FLERE AF UDSMYKNINGERNE er resultatet af dialog med borgergrupper - eksempelvis er der en del projekter med børn. Det er typisk resultatet af kunstprojekter i børnehaver, skoler eller på billedskoler, der så afslutningsvis vises på hegnet. Disse udsmykningsprojekter får oftest ikke de mest prominente (læs: synlige) pladser, men de er der.

ET EKSEMPEL FINDES PÅ PLATANVEJ, hvor man langs den smalle cykelsti siden juni har kunnet nyde en udsmykning med farvefelter og farvestriber. Det er en leg med farver, der for mig vækker mindelser om Bridget Riley (1931), Viktor Vasarely (1906-97) og Richard Paul Lohse (1902-88) og mange flere kunstnere optaget af og arbejder med farver. Og da jeg selv elsker farver, synes jeg at det er en nydelse af køre forbi denne udsmykning.

Se værker af Riley her
Se et værker af Vasarely her
Se værker af Lohse her

EFTER AT HAVE KØRT FORBI ET PAR GANGE standsede jeg en dag for at se hvem der står bag udsmykningen. Jeg blev ret overrasket over at læse at udsmykningen er resultatet af et projekt "Farver på kryds og tværs" mellem kunstner Janne Secher Frausing, billedkunstlæreren Lykke Davidsen og 16 børn fra Billedskolen på Dronningensvej (Frederiksberg).

DET OVERRASKEDE MIG AT BØRN VAR INVOLVERET i projektet pga. de meget skarpe og perfekte linier, de geometriske former, og de meget professionelle farvesammensætninger. Der står en masse navne i den ene ende af linierne, som jeg antager er de deltagende børns navne, men præcis hvad deres bidrag har været i projektet stod ikke klart. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge på hvilken måde børnene havde deltaget i projektet. Måske lå der i projektet en god idé som man kunne dele med andre der arbejder med kunst og børn.

MIN NYSGERRIGHED bragte mig rundt omkring på nettet, og jeg har også meldt mig ind i projektets facebookgruppe, men uden et klart resultat. Jeg forventede at finde oplysninger på Metro hegnets hjemmeside om netop Frederiksberg Allé, men der er formidlingen sparsom og de henviser til kunstneren. På kunstnerens hjemmeside (læs her) står der heller ikke noget brugbart om projektet. Måske er det en forretningshemmelighed?!

JEG HAR FUNDET BILLEDER af børn der maler store flader og jeg har fundet et billede af materiale, der viser at børnene har arbejdet med farver. Men herudover er jeg ikke blevet klogere på indholdet og børnenes indsats. Jeg tror, at børnene har haft et spændende farveprojekt på billedskolen, og at børnene har fundet frem til deres yndlingsfarve (og måske også selv blandet den). Og jeg tror, at det er disse yndlingsfarver der udgør tværstriberne i udsmykningen. Men det er kunstneren, der har sammensat farverne og udført selve udsmykningen.

OG HER TÆNKER JEG at hvis det forholder sig sådan og det alligevel er kunstneren der har fået idéen, sammensat og udført det hele, hvorfor i alverden var det så nødvendigt at sige, at det er resultatet af et projekt skabt sammen med børn? Men så melder næste spørgsmål (og muligvis desværre også svaret på det) sig: Ville denne kunstner have fået lov at udsmykke hegnet UDEN at udsmykningen var et projekt med børn? Det håber jeg, men jeg tvivler. Kunstneren er ikke kendt i offentlighedssammenhæng, men når hendes idé kobles med et projekt med børn legitimeres projektet i forhold til at udsmykningen udføres i samarbejde med borgergrupper. Men samtidig indebærer dette samarbejde at projektet ikke anmeldes af kunstkritikere som eksempelvis nabo udsmykningen rundt om hjørnet (på Frederiksberg Allé) bliver (læs her).

DET KUNNE VÆRE INTERESSANT AT UNDERSØGE om der er en kønsmæssig skævvridning i de borgerinddragende projekter på Byens Hegn. Jeg er sikker på at hvis der er, er den ubevidst, men netop derfor burde den komme frem i lyset.

Dagens Kunsthistorie: KUNST PÅ TAGENSVEJ

JEG HAR ALTID MENT at Tagensvej er den længste kunstløse strækning i København. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg kort for jul opdagede at der var sket intet mindre end en forvandling med hjørnet af Kollegiegården. Blå og røde striber løber diagonalt fra taget og samles i en spids ned mod gaden. På siderne rammes de ind af en trappeformet mørkere blå farve. Udsmykningen er malet på plader, der er sat op på bygningen.

MIN FØRSTE TANKE da jeg så dette kunstværk var "men Mertz kan da ikke have udført det, for han er jo død"! Kunstneren Albert Mertz (1920-90) arbejdede siden slutningen af 1960erne netop med farverne blå og rød og et meget enkelt formsprog i sine undersøgelse raf maleriet som objekt. Og det kunne jo godt tænkes, at han havde udført en udsmykning af Kollegiegården, der blot ikke af uransagelige grunde havde været opsat før nu. Men det er ikke de helt rigtige kraftige blå-røde farver.

DEREFTER TÆNKTE jeg på kunstneren med striberne franskmanden Daniel Buren (1938). Han har siden 1960erne undersøgt hvad maleri er, og arbejdet med de samme industrielt udformede vertikale striber (hvid skiftende med en anden farve), men på forskellige måder og med meget forskellige resultater. Burens striber har været på gader, gallerier, museer, i landskaber og været en del af arkitektoniske strukturer.

MEN STRIBERNE PÅ TAGENSVEJ er anderledes end Burens, dels fordi de er diagonale og dels pga. farverne. De blå-røde striber får nærmest hjørnets kasseagtige tyngde til at forsvinde. Man kan sige at udsmykningen ophæver den massive volumen som den gule murstensmur ellers havde. Og derfra flød mine tanker over mod den optiske kunst, som vi bla. kender fra Bridget Riley (1931) og Viktor Vasarely (1906-1997).

MEN JEG HAVDE IKKE TÆNKT mig til det rigtige kunstnernavn. Først da jeg kom hjem fandt jeg ud af at kunstneren er Jonas Hvid Søndergaard. Og at han havde tænkt på et omvendt kirketårn/ spir, da han planlagde udsmykningen, læs her. Efter at have hørt hans forklaring kan jeg godt se spiret. Tanken om at udsmykningen her korrensponderer med Grundtvigskirken som man kan se fra Tagensvej længere ude er meget fin.

MEN DET ER NU mere cirkus end kirke, at jeg associerer Hvid Søndergaards gavlmaleri med. Og på en måde er motivet underordnet, for udsmykningen er oplivende og vellykket: den spiller sammen med arkitekturen og indfører et æstetisk element i en bydel, der altid kan bruge mere af den slags.