3 på stribe: OFFENTLIG TRANSPORT

OFFENTLIG TRANSPORT er et emne/ motiv, der har inspireret fler kunstnere. I dette indlæg i serien 3 på stribe, er der eksempler fra Storbritannien, Frankrig og Australien. Der er et linoliumssnit og to malerier, og de er fra henholdsvis 30erne og 40erne.: 

BRITISKE CYRIL POWER viser os undergrundstoget i en storby (London), der er pakket med mennesker. Toget er fyldt med både siddende og stående passagerer, og de sidder tæt. Flere af dem har aviser, hvilket viser at de er optaget af at holde sig orienterede. Samtidig undgår de at komme i dialog med hinanden. De to rækker af mennesker sidder på hver sin side af mellemgangen. De halvcirkelformede linier i kompositionen understøtter indtrykket af, at toget er i bevægelse. Der er den smukkeste skæve symmetri i billedet, der både skaber dybde, men også giver fornemmelse af at toget krænger til siden, mens det og de suser af sted i høj hastighed. Power har portrætteret et effektivt transportmiddel til moderne effektive og travle mennesker.

JEAN DUBUFFET skabte en serie af billeder fra metroen i Paris. De meget enkelt tegnede menneskefigurer med store øjne i store hoveder, ligner børnetegnede figurer. Der er både stående og siddende figurer, og de har alle tidstypiske hatte på. De er let smilende og virker venlige og imødekommende. Metroen er fyldt, men ikke mere, end at man kan se hvert enkelt menneske. Figurerne er flade og proportioner skabes ved figurernes størrelser. I denne metro møder man mennesker i alle farver og her er rart at være.

I JACQUELINE HICKS maleri har mørket og natten sænket sig over passagererne. Vi kan ikke se om det er i en bus eller i et tog, men der er fyldt med hængende og sovende mennesker, antageligt trætte efter en lang hård dags arbejde. Menneskene her er fattige, de må arbejde sent og benytter den overfyldte ukomfortable offentlige transport for at komme hjem eller til arbejde. 

1. Cyril Power (Storbritannien, 1872-1951): The tube train (1934). Litografi. Ukendte mål:

2. Jean Dubuffet (Frankrig, 1901-1985): Metroen (1943). Olie på Lærred. Ukendte mål:

3. Jacqueline Hicks (Australien, 1919-2004): Late Night Shifters (1945). Olie på lærred. Ukendte mål:

UDSMYKNINGEN AF BYENS HEGN - PLATANVEJ

Detalje fra udsmykningen af Byens Hegn på Plantanvej.

JEG HAR SKREVET OM DEM FØR - og dette bliver formentlig heller ikke sidste gang at jeg skriver om udsmykningerne af det grønne hegn rundt om metrobyggeriet kaldet Byens Hegn. Støjen og hegnet skal vi leve med i København, indtil metroen står klar og forbinder større dele af byen med hinanden. Det bliver rigtig dejligt, når det engang sker!

Læs om Ole Sporrings udsmykninger her

I MELLEMTIDEN må vi nyde de skiftende udsmykninger af hegnet. Der er rigtige kunstværker, autoriseret grafitti og kunst skabt af unge ukendte og uprøvede kræfter. Udsmykningen af hegnet har udviklet sig til demokratisk kunst i ordets egentlige betydning. For alle kan i princippet være med til at udsmykke og alle har adgang til udsmykningerne.

PROCEDUREN ER SIMPEL: Man indsender et projektforslag (læs mere her) og de bedste projekter udvælges til hegnet. Selvom jeg bestemt ikke mener, at det hele er en nydelse, nyder jeg at vi som borgere i byen bliver stopfodret med visuelle indtryk, som vi næsten ikke kan lade være med at forholde os til. Jeg håber, at Metroselskabet husker at dokumentere det hele, så vi kan nyde det når byggeriet en dag står færdigt - og mange (i hvert fald undertegnede) vil savne dette daglige kunst-kick.

FLERE AF UDSMYKNINGERNE er resultatet af dialog med borgergrupper - eksempelvis er der en del projekter med børn. Det er typisk resultatet af kunstprojekter i børnehaver, skoler eller på billedskoler, der så afslutningsvis vises på hegnet. Disse udsmykningsprojekter får oftest ikke de mest prominente (læs: synlige) pladser, men de er der.

ET EKSEMPEL FINDES PÅ PLATANVEJ, hvor man langs den smalle cykelsti siden juni har kunnet nyde en udsmykning med farvefelter og farvestriber. Det er en leg med farver, der for mig vækker mindelser om Bridget Riley (1931), Viktor Vasarely (1906-97) og Richard Paul Lohse (1902-88) og mange flere kunstnere optaget af og arbejder med farver. Og da jeg selv elsker farver, synes jeg at det er en nydelse af køre forbi denne udsmykning.

Se værker af Riley her
Se et værker af Vasarely her
Se værker af Lohse her

EFTER AT HAVE KØRT FORBI ET PAR GANGE standsede jeg en dag for at se hvem der står bag udsmykningen. Jeg blev ret overrasket over at læse at udsmykningen er resultatet af et projekt "Farver på kryds og tværs" mellem kunstner Janne Secher Frausing, billedkunstlæreren Lykke Davidsen og 16 børn fra Billedskolen på Dronningensvej (Frederiksberg).

DET OVERRASKEDE MIG AT BØRN VAR INVOLVERET i projektet pga. de meget skarpe og perfekte linier, de geometriske former, og de meget professionelle farvesammensætninger. Der står en masse navne i den ene ende af linierne, som jeg antager er de deltagende børns navne, men præcis hvad deres bidrag har været i projektet stod ikke klart. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge på hvilken måde børnene havde deltaget i projektet. Måske lå der i projektet en god idé som man kunne dele med andre der arbejder med kunst og børn.

MIN NYSGERRIGHED bragte mig rundt omkring på nettet, og jeg har også meldt mig ind i projektets facebookgruppe, men uden et klart resultat. Jeg forventede at finde oplysninger på Metro hegnets hjemmeside om netop Frederiksberg Allé, men der er formidlingen sparsom og de henviser til kunstneren. På kunstnerens hjemmeside (læs her) står der heller ikke noget brugbart om projektet. Måske er det en forretningshemmelighed?!

JEG HAR FUNDET BILLEDER af børn der maler store flader og jeg har fundet et billede af materiale, der viser at børnene har arbejdet med farver. Men herudover er jeg ikke blevet klogere på indholdet og børnenes indsats. Jeg tror, at børnene har haft et spændende farveprojekt på billedskolen, og at børnene har fundet frem til deres yndlingsfarve (og måske også selv blandet den). Og jeg tror, at det er disse yndlingsfarver der udgør tværstriberne i udsmykningen. Men det er kunstneren, der har sammensat farverne og udført selve udsmykningen.

OG HER TÆNKER JEG at hvis det forholder sig sådan og det alligevel er kunstneren der har fået idéen, sammensat og udført det hele, hvorfor i alverden var det så nødvendigt at sige, at det er resultatet af et projekt skabt sammen med børn? Men så melder næste spørgsmål (og muligvis desværre også svaret på det) sig: Ville denne kunstner have fået lov at udsmykke hegnet UDEN at udsmykningen var et projekt med børn? Det håber jeg, men jeg tvivler. Kunstneren er ikke kendt i offentlighedssammenhæng, men når hendes idé kobles med et projekt med børn legitimeres projektet i forhold til at udsmykningen udføres i samarbejde med borgergrupper. Men samtidig indebærer dette samarbejde at projektet ikke anmeldes af kunstkritikere som eksempelvis nabo udsmykningen rundt om hjørnet (på Frederiksberg Allé) bliver (læs her).

DET KUNNE VÆRE INTERESSANT AT UNDERSØGE om der er en kønsmæssig skævvridning i de borgerinddragende projekter på Byens Hegn. Jeg er sikker på at hvis der er, er den ubevidst, men netop derfor burde den komme frem i lyset.

Ugens Kunsthistorie: METROBYGGERIKUNST

En berømt grønthandler på Nørrebrogade!

METROBYGGERIKUNST er et dejlig langt ord, der rummer mange muligheder for mange nydannelser. Men det mest dejlige er, at Metrobyggerikunst dækker over alle de kunstinitiativer af mere eller mindre lokal art, der er dukket op rundt omkring i København og på Frederiksberg på de ialt 6 km lange grønne plankeværker - plankeværker som vi alle skal leve med mange år endnu.

Det grønne plankeværk med grønthandler, ungdomshuset, Nørrebro station og Mjøllner parken.

PÅ BYGGEPLADSEN i Nørrebroparken er et af initiativerne udført sammen med en række dygtige skoleelever. Miniaturemodeller af vigtige dele af kvarteret Nørrebro er blevet bygget og malet og sat op på Nordbanegade-siden. Nogle er meget realistiske, andre er mere konceptuelle. Bedøm selv!

DE FORSKELLIGE MINIATURER er på hver deres måde ikoniske for bydelen. Det hedengange ungdomshus på Jagtvejen, beboelsen Mjøllerparken med sine røde mursten og mange paraboler der viser at her bor der mange udlændinge, Den Gule Mur rundt om Assistents Kirkegård, Louise - værtshuset med den nærmest Yves Klein blå-facade - der har åbent til den lyse morgen , Joe & The Juice-baren hærget af grafitti, byens smukkeste station - Nørrebro og naturligvis Kajs Pølsevogn.

MIN FAVORIT er silhuetten af husfacaden ved Sjællandsgade, der gengiver den altforhøjt-siddende grafitti One man trash another mans treasure.

ALLE KAN DELTAGE I BYENS HEGN, så hvis du har en idé til et projekt, er det bare med at checke hjemmesiden, læs mere her.