Dagens Kunsthistorie: KUNST PÅ TAGENSVEJ

JEG HAR ALTID MENT at Tagensvej er den længste kunstløse strækning i København. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg kort for jul opdagede at der var sket intet mindre end en forvandling med hjørnet af Kollegiegården. Blå og røde striber løber diagonalt fra taget og samles i en spids ned mod gaden. På siderne rammes de ind af en trappeformet mørkere blå farve. Udsmykningen er malet på plader, der er sat op på bygningen.

MIN FØRSTE TANKE da jeg så dette kunstværk var "men Mertz kan da ikke have udført det, for han er jo død"! Kunstneren Albert Mertz (1920-90) arbejdede siden slutningen af 1960erne netop med farverne blå og rød og et meget enkelt formsprog i sine undersøgelse raf maleriet som objekt. Og det kunne jo godt tænkes, at han havde udført en udsmykning af Kollegiegården, der blot ikke af uransagelige grunde havde været opsat før nu. Men det er ikke de helt rigtige kraftige blå-røde farver.

DEREFTER TÆNKTE jeg på kunstneren med striberne franskmanden Daniel Buren (1938). Han har siden 1960erne undersøgt hvad maleri er, og arbejdet med de samme industrielt udformede vertikale striber (hvid skiftende med en anden farve), men på forskellige måder og med meget forskellige resultater. Burens striber har været på gader, gallerier, museer, i landskaber og været en del af arkitektoniske strukturer.

MEN STRIBERNE PÅ TAGENSVEJ er anderledes end Burens, dels fordi de er diagonale og dels pga. farverne. De blå-røde striber får nærmest hjørnets kasseagtige tyngde til at forsvinde. Man kan sige at udsmykningen ophæver den massive volumen som den gule murstensmur ellers havde. Og derfra flød mine tanker over mod den optiske kunst, som vi bla. kender fra Bridget Riley (1931) og Viktor Vasarely (1906-1997).

MEN JEG HAVDE IKKE TÆNKT mig til det rigtige kunstnernavn. Først da jeg kom hjem fandt jeg ud af at kunstneren er Jonas Hvid Søndergaard. Og at han havde tænkt på et omvendt kirketårn/ spir, da han planlagde udsmykningen, læs her. Efter at have hørt hans forklaring kan jeg godt se spiret. Tanken om at udsmykningen her korrensponderer med Grundtvigskirken som man kan se fra Tagensvej længere ude er meget fin.

MEN DET ER NU mere cirkus end kirke, at jeg associerer Hvid Søndergaards gavlmaleri med. Og på en måde er motivet underordnet, for udsmykningen er oplivende og vellykket: den spiller sammen med arkitekturen og indfører et æstetisk element i en bydel, der altid kan bruge mere af den slags.

Dagens Kunsthistorie: "HVOR SYRET - DER ER FØDDER!"

IDAG GIK JEG FORBI DET GRØNNE PLANKEVÆRK der omkranser pladsen ved Føtex og Nørrebro Station, hvor der før lå garager, bodegaer, grønthandlere og Mathiesens modetøj. På den side af plankeværket, der løber ved Borgmestervangen er der opsat et stort maleri malet på sammensatte plader. Jeg spurgte en gruppe unge piger med både danske og internationale rødder og tydeligvis på vej i byen, om de havde set maleriet og hvad de syntes om det: "Det er da fedt", "Hvor er det stort", "Flotte farver" og "Hvor syret - der er fødder!" var de venlige svar.

FØDDER er der rigtig mange af på maleriet. Store nøgne og ikke særligt kønne fødder og ankler og hænder der griber ned mod dét fødderne er plantet i. Vi befinder os i jordhøjde, men dét er ikke jord, men noget klæbrigt stads - eller snarere en klistret masse der både skaber og opsluger ting og figurer på det store billede. Billedet er kaotisk og det kræver mere end et blik at finde vej rundt og sammenhænge i maleriet.

DET ER ET FANTASILANDSKAB med et rødt krops hjerte og et træ i centrum. Omkring dette realistiske hjerte er danser små røde symbol hjerter rundt. Grene og arterier smelter sammen og bliver bl.a. til veje. Farverne er flotte og klare og især den orange er tydelig og får det klistrede til at minde om gylden honning.

IGÅR VAR DER ÅBNING på denne udsmykning af det grønne plankeværk rundt om metrostationsbyggeriet ved Nørrebro Station. Det er kunstneren Ole Sporring (født 1941), der har stået for maleriet. Og når man ved det, kan man også genkende flere figurer og billedelementer, eksempelvis træet, husene, bogstaverne og hunden. Sammen med 5 andre kunstnere er han udvalgt til at udsmykke udvalgte metrostationsbyggepladser rundt omkring i København og på Frederiksberg.

PROJEKTET HEDDER Byens Spejl og tanken er at byggepladserne bliver til kunstneriske oplevelser i bybilledet. Det er Foreningen Hovedstadens Forskønnelse der i samarbejde med Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum står for projektet. Kunstværkerne skal være stedsspecifikke og spejle det omkringliggende byområde.

BYENS SPEJL er et sympatisk initiativ, og da jeg ikke synes at byen kan få for megen kunst, håber jeg at der kommer mange flere af denne slags projekter.

JEG ØNSKER at man senere også vil udnytte de tre andre helt tomme sider af dette grønne plankeværk til flere nye kunstneriske oplevelser. Det er nemt at forestille sig mange gode kunstnere, der vil egne sig perfekt til at udsmykke her. Jeg er også spændt på at se hvordan grafitti- og gadekunstnere vil modtage udsmykningen. Mon ikke de vil kommentere på maleriet?!

JEG KAN IKKE på ståede fod forklare, hvordan dette maleri spejler kvarteret omkring det. Måske signalerer de bare fødder og hænder, at det oprindeligt er et arbejderkvartér hvor ideer og mennesker kunne gå til grunde, men også kan opstå og blomstre.

PLACERINGEN kan undre en smule. Jeg var rundt om hele plankeværket, før jeg så maleriet. Hvorfor ikke placere maleriet på Nørrebrogade-siden hvor flere kan se det og hvor man kan kommer på afstand af det. Borgmestervangen har desuden det minus, at det er busholdeplads for bud 69 og 66 samt, at der pt. er vejarbejde på fortovet overfor, så det kan være lidt svært at komme på afstand. På den anden side, betyder placeringen at buspassagererne kan sidde og lade øjnene gå på opdagelse i maleriet og at beboerne på Borgmestervangen har fået deres eget kunstværk!

Dagens kunsthistorie: SURRELISTISK UDSMYKNING FRA 1939 ER REDDET!

TRÆET OM NATTEN af Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersen. Fotograf: Ida Wang.

DEN SURREALISTISKE UDSMYKNING som jeg beskrev i indlægget her, er nu reddet for eftertiden. Takket være private kræfter og midler er de tretten helt unikke malerier fra en spændende periode i den danske surrealisme nu restaureret og vil kunne nydes de næste mange hundreder af år.

Malerierne befinder sig i den private beboelsesejendom Ved Volden på Christianshavn og det vil derfor primært være beboerne og deres gæster der vil kunne nyde dem. Men ejere og lejere har i fællesskab besluttet at man gerne vil dele denne kunstskat med offentligheden. Den første lørdag i hver måned fra juni til oktober vil det være muligt for alle interesserede at se udsmykningen og den smukke ejendom de befinder sig i. Alle har også mulighed for at læse indlæggene om restaureringen, kunstnerne og værkerne på bloggen Kunst Ved Volden.

Restaureringen af de tretten malerier er første etape i et større renoveringsprojekt som beboerne er igang med. Efterfølgende vil man etapevis renovere resten af denne arkitektoniske perle af Tyge Hvass og Henning Jørgensen samt det tilhørende gårdanlæg fra 1937.