FØR-LISTEN JANUAR 2026

RUTH ASSAWA (Japan/ USA 1926 - 2013) er født i USA af japanske forældre. Hendes kunst er er inspireret af naturens organiske former, f.eks. planter og blomster, hvilket man ser med tydelighed i hendes grafik og tegninger. Assawas hovedværker er hendes store fascinerende organiske ståltråds-skulpturer, der hænger som abstrakte former i rum. Den 24. januar 2026 er det hundrede år siden at Ruth Assawa blev født.

I JANUAR 2026 er det også 100 år siden at billedkunstner Robert Filliou (Frankrig 17.1 1926-1987) blev født. Filliou er kendt for sin tilknytning til FLUXUS-gruppen. Han arbejdede med at nedbryde grænser mellem poesi og hverdagsliv. Han betegnede sig som som et geni uden talent. I 1963 indførte han kunstens fødselsdag som værende den 17. januar - der også er hans fødselsdag.

KUNSTHISTORIER FEJRERKUNSTENS FØDSELSDAG hver måned, ved bl.a. at blive ved med at tilføje kunstnere til LISTEN. Nye billedkunstnere på LISTEN JANUAR 2026 er: Geneviève Asse, Vladimir Baranoff-Rossiné, Hans Ole Brasen, Sibin Egger-Lienz, Martha Jungwirth, Jørgen Roed, Franz Sedlacek og Kiril I. Tsonev.

I  JANUAR MÅNED 2026 er 159 billedkunstneres fødselsdage registreret. Det er billedkunstnere fra hele verden og fra forskellige århundreder, dog flest fra det 20. århundrede. 40 er nulevende billedkunstnere. 94 er født i 1900-tallet, heraf er 14 billedkunstnere født efter 1960. 58 er født i 1800-tallet. 2 billedkunstner er født i 1700-tallet. 63 billedkunstnere registreret i december er kvinder. 

LISTEN DOMINERES af billedkunstnere født i Europa (100). De registrerede europæiske billedkunstnere kommer fra Belgien (2), Bulgarien (1), Danmark (15), Finland (2), Frankrig (11), Italien (4), Letland (1), Nederland (9), Norge (2), Polen (2), Portugal (1), Rumænien (1), Rusland (10), Schweiz (1), Spanien (2), Storbritannien (11),  Sverige (1), Schweiz (1), Tjekkoslovakiet (1), Tyskland (12), Ukraine (2),  Ungarn (6) og Østrig (4).

VERDEN  er repræsenteret på LISTEN. De registrerede billedkunstnere er født i følgende    verdensdele: Afrika (2), Asien (11), Oceanien (2), Nordamerika (35) og Sydamerika (9). De kommer fra Argentina (3), Australien (1), Bahamas (1), Canada (1), Cuba (1), Den Demokratiske Republik Congo (1), Guatemala (1), Indien (2),  Jamaica (1), Japan (7), Kina (1), Nepal (1), New Zealand (1), Sydafrika (1), Sydkorea (1), Uruguay (2) og USA (34). 

FAKTA:

1) Vi har på KUNSTHISTORIER beskæftiget os en del med køn i kunstverdenen (se bl.a. her). JANUAR 2026 er der registreret 63 kvindelige billedkunstnere på LISTEN ud af i alt 159 kunstnere. Det betyder, at der cirka er registreret en kvinde pr. 2,5 mandlig kunstner. Det er historisk, da det til nu det tætteste, vi er kommet på 50-50. Men vi arbejder selvfølgelig videre på at registrere endnu flere, både mandlige og kvindelige billedkunstneres fødselsdage.

2) I denne måned er der registreret billedkunstnere fra alle verdensdele. De fleste kommer fra Europa og USA.

3) 1. januar 2026 har 10 billedkunstnere fødselsdag: Diana Dowek (Argentina 1942), Rita Kernn-Larsen (Danmark 1904-1998), Elza Kövesházi Kalmár (Ungarn 1876-1956), Takesad Matsutani (Japan 1937), Kananginak Pootoogook (Inuit 1935-2010), Tino Seghal (UK 1976), Hito Steyrl (Tyskland 1966), Alfred Stieglitz (USA 1864-1946), Kiril I. Tsonev (Bulgarien 1896-1961) og Jiro Yoshihara, (Japan 1905-1972)

4) Der er 40 nulevende billedkunstnere på LISTEN JANUAR 2026. De ældste er: Lee Bontecou (USA 1931), Masami Teraoka (Japan 1936), og Takesada Matsutani (Japan 1937).

LISTEN 2025: Januar, Februar, Marts, April, Maj, Juni, Juli, August, september, Oktober, November, December

3 på stribe: 1962

I 1962 VAR DER EN JAPANSK SANG hvis popularitet spredte sig med lynets hast til hele verden. Fra Tokyo til New York, fra Paris til Porto-Novo og fra Amsterdam til Stockholm lød tonerne af "Ue o Muite Aruko" sunget af den japanske crooner Kyu Sakamoto. Teksten var skrevet af  Rokusuke Ei og handlede om hans nedtrykthed og skuffelse over, at det på trods af kæmpe protester ikke lykkedes at stoppe  fornyelsen af USA-Japan-sikkerhedsaftalen. Mange opfattede sangen som en kærlighedssang og i det meste af verden kendes den - den dag idag - som sukiyaki-sangen. Hør sangen her

DET VAR OGSÅ DETTE ÅR at USAs præsidentfrue Jackie Kennedy inviterede tv-seere på rundtur i Det Hvide Hus, at astronauten John Glenn blev sendt på rundtur i rummet, samt at Margot Fonteyn og Rudolp Nureyev dansede Giselle i London og modtog 23 fremkaldelser.

I DENNE 3 PÅ STRIBE præsenteres tre billedkunstnere alle født i 1962, men i hver sin del af verdenen: Takashi Murakami (Asien), Romuald Hazoumé (Afrika) og Karin Mamma Anderson (Europa). Vi  ved ikke om de har hørt Sukiyaki-sangen i en eller anden udgave...men vi kan næsten gå ud fra det. Sangen blev oversat og indspillet i de fleste dele af verden. Hør sangen på svensk her

VI VED TIL GENGÆLD AT de alle er formet af og finder inspiration i den kultur de er vokset op i. Hos Mamma Andersson er der højt til loftet både inde og ude, og så meget plads at selv om man er sammen er der langt hen til næsten. Hos Hazoumé er de objekter der sikrer overlevelse i  hverdagen hos almindelige mennesker, blevet billeder på kolonialisering og en del af en  dekolonialiseringsproces. Murakami tager os med på en færd ind i et blomstret pop kulturelt eventyrland befolket af figurer og dukker fra barndommen.  

1. Takashi Murakami (Japan, 1962):

2. Romuald Hazoume (Republic of Dahomey  - idag Benin, 1962):

3. Karin Mamma Andersson (Sverige, 1962):

LEO N. BUSHMAN

N.Y. city - Bronx (Undercliff Ave.)
af Leo N. Bushman (1948). Kilde: Artnet

DET SNER I NEW YORK, og derfor er denne snevejrsakvarel af et snedækket Bronx udført af Leo N. Bushman på en måde ret aktuel, på trods af at den er fra 1947. I en dansk sammenhæng er Leo Norman Bushman (1917-2005) totalt ukendt. I 1984 til The Calgary Gazette: "I'm more influenced by childrens art than by contemporary artists". På de få billeder der er tilgængelige af hans kunst, blandt andet dette foroven, er det ikke lige til at få øje på inspirationen fra Børnetegningerne.

MEN I 1964 var Bushman på en elleve måneder lang rejse gennem 29 lande for at observere, indsamle og foto-dokumentere Børnetegninger. Hvem der sendte ham på denne mission og hvorfor, ved jeg ikke (endnu). Årsagen til at jeg overhovedet kender til Bushman er, at han skabte sig en større privat samling af japanske Børnetegninger fra 1950erne og 1960erne. Jeg skrev om denne samling i Kunsthistorien APROPOS JAPAN: JAPANSKE BØRNETEGNINGER. Det meste af Bushmans samling befinder sig i idag på The Nickle Arts Museum i Calgary, men der findes også lidt på University of Virginia i USA, se mere her.

BUSHMAN BLEV født i Mishawaka, Indiana, og uddannet bachelor of Fine Arts fra Art Institute of Chicago (1936) og Master of Arts fra Columbia University i New York (1947). Han underviste over hele USA og deltog også i 2.Verdenskrig. I begyndelsen af 1950erne flyttede han til Japan, hvor han blev leder af the U.S. Pacific Air Force Arts & Crafts program. Senere blev han leder af the U.S. Air Force Education Director i Seoul i Korea, hvor han var til 1963. Efter sin verdensrejse vendte han tilbage til USA for at undervise. Fra 1966 blev han tilknyttet universitetet i Calgary (Canada), hvor han arbejdede ved The Faculty of Art frem til 1982.

Japansk Børnetegning fra Bushmans samling. 
Kilde: University of Virginia

DA BUSHMAN gik på pension, blev han medlem af bestyrelsen for The Arctic Institute of North America (AINA). Han vedblev med at indsamle Børnetegninger og specialiserede sig i det man i USA kalder "native childrens art".

DET KUNNE VÆRE RET INTERESSANT at finde ud af, hvorfor Bushman var så optaget af især 'native childrens' Børnetegninger, hvad han forstod ved begrebet 'native' og om han opfattede japanske og koreanske børn som 'native'.

JEG KENDER IKKE ÅRSAGEN til at Bushman samlede på japanske Børnetegninger. Men det er muligt at motiver som følelse af kulturel overlegenhed eller skyldfølelse spillede ind.

MON DER I DANMARK findes samlinger af Børnetegninger fra Danske kolonier, og mon danske sodater har samlet Børnetegninger fra lande de har været udsendt i?

APROPOS JAPAN: JAPANSKE BØRNETEGNINGER

Japansk Børnetegning fra 1950erne/ 1960erne. Leo Bushman Collection. Kilde: University og Victoria. 

I DECEMBER MÅNED 2015 skrev jeg flere Kunsthistorier om Børnetegninger (se her). Jeg er igang med en undersøgelse af Børnetegningens konventioner, som jeg ikke er færdig med endnu. Men i fremtiden vil det meste af denne undersøgelse foregå på bloggen BØRNETEGNINGER. 

KAN MAN SE INSPIRATIONEN fra den japanske kultur i en japansk Børnetegning? I forrige Kunsthistorie fortalte jeg om min oplevelse af udstillingen Learning from Japan på Designmuseum Danmark. Udstillingen viser  eksempler på dansk kunsthåndværk, der er inspireret af Japansk kunst. Et er at vise hvordan japansk kunst og kunsthåndværk har inspireret andre kulturer, men kan man vise hvordan denne kultur har påvirket og stadig påvirket kulturens egne børn?

KAN MAN SE, HVOR EN BØRNETEGNING KOMMER FRA? Eller rettere hvor barnet der tegner, er født? Findes der specifikke kulturelle koder i den måde, børn tegner på, som kan aflæses i deres billeder? Hvis der gør, hvornår lærer vi dem...eller fødes vi med dem? Kan du eksempelvis se, at denne Børnetegning er tegnet og malet af et japansk barn? Det kan jeg ikke. Børnetegningen viser et rum med kvinder og børn i. Kvinderne der sidder/ står langs to vægge, ser alle på glasbowlen i forgrunden med to fisk i. Alle personerne har mørkt hår - men det er jo ikke specifikt et japansk tegn.

DET ENESTE LIDT JAPANSKE ved Børnetegningen foroven, jeg kan komme i tanke om, er de to røde fisk. De minder om fiskepigen i filmen Ponyo instrueret af japanske Miyazaki i 2008. Men da Børnetegningen er fra 1950erne/ 1960erne, er der ikke rigtigt en sammenhæng mellem disse to.

DEN AMERIKANSKE kunstformidler Brent Wilson hævder, at der er en sammenhæng mellem Børnetegninger og den kultur børnene vokser op i. Hvis børn vokser op i en kultur, der vægter visuel æstetik højt, er det kun naturligt, at de bliver inspireret. Japans rige kunstneriske kulturarv der ses i teater, kalligrafi, arkitektur, kunst, tekstil-design og selv i maden, betyder - ifølge Wilson - at japanske Børnetegninger er de mest avancerede i hele verden.

Selvportræt med venner. 2009.

"SELVPORTRÆT MED VENNER" viser tre børn. Den er fra 2009. De tre børn ser glade ud. De smiler, de sjipper og de er sammen. Himlen er en lyseblå stribe foroven og solen er rød. De har alle langt hår og bukser på, og kunne i princippet være langhårede drenge. De løfter alle tre lidt på det ene ben, hvilket kan være tegn på at de er midt i sjipningen. dette understreges også af at alle tre buer står oppe i luften.

DENNE BØRNETEGNING kunne sagtens være tegnet af et dansk barn. Om dette skyldes en kulturel udvikling de sidste tredive år, der udvisker forskelle, er ikke til at sige. Men den øverste tegning er fra en større samling af Børnetegninger fra 1950erne/ 1960erne indsamlet af amerikaneren Leo Bushman, (læs mere om samlingen her). Blandt disse Børnetegninger er der motiver, der er meget japanske. Bedøm selv tre af Børnetegningerne fra Bushmans samling her:

INSPIRATIONEN FRA JAPAN

Plakat fra Zoologisk Have. Fra udstillingen Learning from Japan, Designmuseum Danmark 2016.

TRADITIONEN TRO indledte jeg 2016 med et besøg på DESIGNMUSEUM DANMARK. Det gør jeg hvert år, fordi det er et dejligt museum med en fantastisk samling - og en skøn café! (Rapport fra besøget sidste år her). Og i år var der yderligere den grund, at jeg også gerne ville se udstillingen Learning from Japan, da jeg arbejder på en artikel om billedhugger og formgiver Arne Bang (1901-1983), der bl.a. blev inspireret af japansk kunst i 1920erne (læs mere om Arne Bang her).

PÅ UDSTILLINGEN 'læren fra Japan' er der mange smukke og skønne og sjove genstande, bl.a. plakaten fra Zoologisk Have (billedet foroven). Og jeg kan genkende den japanske inspiration fra kunsthåndværkere og arkitekter i min familie. Det var nu ikke den eksotiske del som man ser i plakaten, de blev inspireret af. Det var 1960erne og 1970ernes meget mere enkle og stramme fortolkning af det japanske, de var tilhængere af. Jeg husker tydeligt et kolonihavehus, som min arkitekt-morfar, Stig Thoresen-Lassen, byggede i De Små Haver ved Frederiksberg Have omkring 1980. Det var meget enkelt, holdt i rødt, sort og hvidt.

Plakat nr. 2 fra Zoologisk Have.
Fra udstillingen Learning from Japan, 
Designmuseum Danmark 2016.

JEG HAVDE MÅSKE NOK HÅBET at finde et oversigtskort på udstillingen, der helt konkret viste udvekslingen mellem de to lande i hele perioden. Hvilke udstillinger af japansk kunst afholdtes i Danmark? Og hvornår? Hvilket danske kunstnere og kunsthåndværkere rejste til Japan. Eller skete udvekslingen via mellemmænd / andre lande? Mødte danske kunstnere i virkeligheden alene det japanske i Paris og London? Inspiration er en vanskelig størrelse at udstille.

SOM BESØGENDE på udstillingen "Learning from Japan" kunne jeg godt have tænkt mig, at man samtidig med at vise de fine danske designobjekter, gav gæsterne en kronologisk snor at følge. Det kunne eksempelvis være i form af en oversigt kort på gulvet, der i punktform viser udviklingen fra det øjeblik Japan 'åbnede' sine havne for udlandet i midten af det 19. århundrede og frem til idag. Blandt de relevante punkter ville være oplysninger om, hvornår internationale kunstnere som Van Gogh og Gaugain begyndte at samle på japanske træsnit, hvornår der var mulighed for at se japansk kunst på Verdensudstillinger og hvornår de væsentligste udstillinger af japansk kunst kom i internationale samlinger og på museer. Og hvis der ikke var udstillinger i Danmark, så beretninger fra de danskere der så udstillingerne i udlandet/ var i Japan.

JEG VILLE HAVE NYDT udstillingen endnu mere, hvis jeg blev præsenteret for et bredere materiale, der synliggjorde indflydelsen fra det japanske. Hvis man eksempelvis havde udstillet de japanske kunstværker - inspirationskilderne - ved siden af de danske genstande.

OG DET ER IKKE FORDI museet ikke besidder denne viden. Udstillingen indledes jo netop bl.a. med et fotografi fra en kunsthåndværkerudstilling, og i en montre ligger en bog om japansk kunst på dansk. Men hvis denne viden var gjort mere eksplicit, var en rig udstilling blevet til en STOR oplevelse.


PS: Også dette år fandt jeg nye design-objekter af familien på museet. Se her:

Billedbog af Ruth Christensen. Trykt på stof.