INSPIRATIONEN FRA JAPAN

Plakat fra Zoologisk Have. Fra udstillingen Learning from Japan, Designmuseum Danmark 2016.

TRADITIONEN TRO indledte jeg 2016 med et besøg på DESIGNMUSEUM DANMARK. Det gør jeg hvert år, fordi det er et dejligt museum med en fantastisk samling - og en skøn café! (Rapport fra besøget sidste år her). Og i år var der yderligere den grund, at jeg også gerne ville se udstillingen Learning from Japan, da jeg arbejder på en artikel om billedhugger og formgiver Arne Bang (1901-1983), der bl.a. blev inspireret af japansk kunst i 1920erne (læs mere om Arne Bang her).

PÅ UDSTILLINGEN 'læren fra Japan' er der mange smukke og skønne og sjove genstande, bl.a. plakaten fra Zoologisk Have (billedet foroven). Og jeg kan genkende den japanske inspiration fra kunsthåndværkere og arkitekter i min familie. Det var nu ikke den eksotiske del som man ser i plakaten, de blev inspireret af. Det var 1960erne og 1970ernes meget mere enkle og stramme fortolkning af det japanske, de var tilhængere af. Jeg husker tydeligt et kolonihavehus, som min arkitekt-morfar, Stig Thoresen-Lassen, byggede i De Små Haver ved Frederiksberg Have omkring 1980. Det var meget enkelt, holdt i rødt, sort og hvidt.

Plakat nr. 2 fra Zoologisk Have.
Fra udstillingen Learning from Japan, 
Designmuseum Danmark 2016.

JEG HAVDE MÅSKE NOK HÅBET at finde et oversigtskort på udstillingen, der helt konkret viste udvekslingen mellem de to lande i hele perioden. Hvilke udstillinger af japansk kunst afholdtes i Danmark? Og hvornår? Hvilket danske kunstnere og kunsthåndværkere rejste til Japan. Eller skete udvekslingen via mellemmænd / andre lande? Mødte danske kunstnere i virkeligheden alene det japanske i Paris og London? Inspiration er en vanskelig størrelse at udstille.

SOM BESØGENDE på udstillingen "Learning from Japan" kunne jeg godt have tænkt mig, at man samtidig med at vise de fine danske designobjekter, gav gæsterne en kronologisk snor at følge. Det kunne eksempelvis være i form af en oversigt kort på gulvet, der i punktform viser udviklingen fra det øjeblik Japan 'åbnede' sine havne for udlandet i midten af det 19. århundrede og frem til idag. Blandt de relevante punkter ville være oplysninger om, hvornår internationale kunstnere som Van Gogh og Gaugain begyndte at samle på japanske træsnit, hvornår der var mulighed for at se japansk kunst på Verdensudstillinger og hvornår de væsentligste udstillinger af japansk kunst kom i internationale samlinger og på museer. Og hvis der ikke var udstillinger i Danmark, så beretninger fra de danskere der så udstillingerne i udlandet/ var i Japan.

JEG VILLE HAVE NYDT udstillingen endnu mere, hvis jeg blev præsenteret for et bredere materiale, der synliggjorde indflydelsen fra det japanske. Hvis man eksempelvis havde udstillet de japanske kunstværker - inspirationskilderne - ved siden af de danske genstande.

OG DET ER IKKE FORDI museet ikke besidder denne viden. Udstillingen indledes jo netop bl.a. med et fotografi fra en kunsthåndværkerudstilling, og i en montre ligger en bog om japansk kunst på dansk. Men hvis denne viden var gjort mere eksplicit, var en rig udstilling blevet til en STOR oplevelse.


PS: Også dette år fandt jeg nye design-objekter af familien på museet. Se her:

Billedbog af Ruth Christensen. Trykt på stof.