INSPIRATIONEN FRA JAPAN

Plakat fra Zoologisk Have. Fra udstillingen Learning from Japan, Designmuseum Danmark 2016.

TRADITIONEN TRO indledte jeg 2016 med et besøg på DESIGNMUSEUM DANMARK. Det gør jeg hvert år, fordi det er et dejligt museum med en fantastisk samling - og en skøn café! (Rapport fra besøget sidste år her). Og i år var der yderligere den grund, at jeg også gerne ville se udstillingen Learning from Japan, da jeg arbejder på en artikel om billedhugger og formgiver Arne Bang (1901-1983), der bl.a. blev inspireret af japansk kunst i 1920erne (læs mere om Arne Bang her).

PÅ UDSTILLINGEN 'læren fra Japan' er der mange smukke og skønne og sjove genstande, bl.a. plakaten fra Zoologisk Have (billedet foroven). Og jeg kan genkende den japanske inspiration fra kunsthåndværkere og arkitekter i min familie. Det var nu ikke den eksotiske del som man ser i plakaten, de blev inspireret af. Det var 1960erne og 1970ernes meget mere enkle og stramme fortolkning af det japanske, de var tilhængere af. Jeg husker tydeligt et kolonihavehus, som min arkitekt-morfar, Stig Thoresen-Lassen, byggede i De Små Haver ved Frederiksberg Have omkring 1980. Det var meget enkelt, holdt i rødt, sort og hvidt.

Plakat nr. 2 fra Zoologisk Have.
Fra udstillingen Learning from Japan, 
Designmuseum Danmark 2016.

JEG HAVDE MÅSKE NOK HÅBET at finde et oversigtskort på udstillingen, der helt konkret viste udvekslingen mellem de to lande i hele perioden. Hvilke udstillinger af japansk kunst afholdtes i Danmark? Og hvornår? Hvilket danske kunstnere og kunsthåndværkere rejste til Japan. Eller skete udvekslingen via mellemmænd / andre lande? Mødte danske kunstnere i virkeligheden alene det japanske i Paris og London? Inspiration er en vanskelig størrelse at udstille.

SOM BESØGENDE på udstillingen "Learning from Japan" kunne jeg godt have tænkt mig, at man samtidig med at vise de fine danske designobjekter, gav gæsterne en kronologisk snor at følge. Det kunne eksempelvis være i form af en oversigt kort på gulvet, der i punktform viser udviklingen fra det øjeblik Japan 'åbnede' sine havne for udlandet i midten af det 19. århundrede og frem til idag. Blandt de relevante punkter ville være oplysninger om, hvornår internationale kunstnere som Van Gogh og Gaugain begyndte at samle på japanske træsnit, hvornår der var mulighed for at se japansk kunst på Verdensudstillinger og hvornår de væsentligste udstillinger af japansk kunst kom i internationale samlinger og på museer. Og hvis der ikke var udstillinger i Danmark, så beretninger fra de danskere der så udstillingerne i udlandet/ var i Japan.

JEG VILLE HAVE NYDT udstillingen endnu mere, hvis jeg blev præsenteret for et bredere materiale, der synliggjorde indflydelsen fra det japanske. Hvis man eksempelvis havde udstillet de japanske kunstværker - inspirationskilderne - ved siden af de danske genstande.

OG DET ER IKKE FORDI museet ikke besidder denne viden. Udstillingen indledes jo netop bl.a. med et fotografi fra en kunsthåndværkerudstilling, og i en montre ligger en bog om japansk kunst på dansk. Men hvis denne viden var gjort mere eksplicit, var en rig udstilling blevet til en STOR oplevelse.


PS: Også dette år fandt jeg nye design-objekter af familien på museet. Se her:

Billedbog af Ruth Christensen. Trykt på stof.

DANMARKS DESIGNMUSEUM

På denne blog skriver jeg historier om kunst: Billedkunst og billedkunstnere, visuel kunst og kultur og udøverne samt om kunst- og kulturinstitutioner, museer og deres formidlingspraksis. Min første kunsthistorie i 2015 handler om Designmuseum Danmark - den museumsinstitution der i gamle dage hed Kunstindustrimuseet.

Designmuseum Danmark er en perle af et museum med en fantastisk samling af dansk og internationalt design og kunsthåndværk. Blandt andet huser museet en utrolig samling af japanske samurai-bæltespænder! Museet viser også spændende nye udstillinger, og de har en anbefalelsesværdig café samt en - for pengepungen udfordrende - fristende museumsbutik!
Jeg er fra barnsben kommet på dette museum, fordi min familie i generationer har næret en dyb interesse for kunstindustri og arkitektur - og skiftende familiemedlemmer har deltaget i og / eller bidraget til udstillinger her. På mit studie fik jeg en fornyet faglig interesse for museet og dets nærmest ubegrænsede stofområde fra porcelænsfigurer til bakelitradioer. Jeg var endda omviser på udstillingen om Jakob Jensens design i begyndelsen af 1990erne.

Men jeg kan ikke mindes, at flere familiemedlemmer tidligere har udstillet på museet samtidigt! Men sådan er det lige nu. Dels på udstillingen "Øvelse Gør Mester - Kaare Klints Møbelskole", dels i den smukke nyophængning af museets samling af mode og tekstil: Arkitekt Stig Thoresen-Lassen (1907-1981), tekstilkunstner Ruth Christensen (1918 - 2007) samt væver og kunsthåndværker Nana Nissen (1938).

Stig Thoresen-Lassen var uddannet møbelsnedker og blev elev på Kaare Klints møbelskole. Tegningen på udstillingen bærer både elev og mesters signatur.

Ruth Christensens kjole på udstillingen er det første beklædningsstykke, som Kunstindustrimuseet i 1950erne erhvervede til deres samling af beklædningsgenstande.

Nana Nissen er uddannet fra kunsthåndværkerskolen. Hun har vævet tæpper og billedtæpper, og er specialist i gobelinvævninger.

Læs også om Tidens Gobeliner her
Læs også om kunsthåndværkere og designere her
Læs også om Den Usynlige Tekstilkunst her

Men det er jo ikke kun på grund af familien fantastiske præstationer, at jeg kommer på Danmarks Designmuseum! Jeg nyder idag at bevæge mig gennem samlingerne på Danmarks Design Museum med mine børn, og opdage de designobjekter som de kender fra deres hverdag. Samt at tage gæster fra udlandet med hen for at se 'danish design'. Det skønne ved ophængningerne af samlingerne er også, at det danske design ikke ses som isolerede danske fænomener, men ofte sættes ind i en international kontekst.

Jeg anbefaler alle at besøge Danmarks Designmuseum mindst en gang i løbet af 2015!
Rigtig Godt Nytår!