Japansk Børnetegning fra 1950erne/ 1960erne. Leo Bushman Collection. Kilde: University og Victoria. |
KAN MAN SE INSPIRATIONEN fra den japanske kultur i en japansk Børnetegning? I forrige Kunsthistorie fortalte jeg om min oplevelse af udstillingen Learning from Japan på Designmuseum Danmark. Udstillingen viser eksempler på dansk kunsthåndværk, der er inspireret af Japansk kunst. Et er at vise hvordan japansk kunst og kunsthåndværk har inspireret andre kulturer, men kan man vise hvordan denne kultur har påvirket og stadig påvirket kulturens egne børn?
KAN MAN SE, HVOR EN BØRNETEGNING KOMMER FRA? Eller rettere hvor barnet der tegner, er født? Findes der specifikke kulturelle koder i den måde, børn tegner på, som kan aflæses i deres billeder? Hvis der gør, hvornår lærer vi dem...eller fødes vi med dem? Kan du eksempelvis se, at denne Børnetegning er tegnet og malet af et japansk barn? Det kan jeg ikke. Børnetegningen viser et rum med kvinder og børn i. Kvinderne der sidder/ står langs to vægge, ser alle på glasbowlen i forgrunden med to fisk i. Alle personerne har mørkt hår - men det er jo ikke specifikt et japansk tegn.
DET ENESTE LIDT JAPANSKE ved Børnetegningen foroven, jeg kan komme i tanke om, er de to røde fisk. De minder om fiskepigen i filmen Ponyo instrueret af japanske Miyazaki i 2008. Men da Børnetegningen er fra 1950erne/ 1960erne, er der ikke rigtigt en sammenhæng mellem disse to.
DEN AMERIKANSKE kunstformidler Brent Wilson hævder, at der er en sammenhæng mellem Børnetegninger og den kultur børnene vokser op i. Hvis børn vokser op i en kultur, der vægter visuel æstetik højt, er det kun naturligt, at de bliver inspireret. Japans rige kunstneriske kulturarv der ses i teater, kalligrafi, arkitektur, kunst, tekstil-design og selv i maden, betyder - ifølge Wilson - at japanske Børnetegninger er de mest avancerede i hele verden.
Selvportræt med venner. 2009. |
DENNE BØRNETEGNING kunne sagtens være tegnet af et dansk barn. Om dette skyldes en kulturel udvikling de sidste tredive år, der udvisker forskelle, er ikke til at sige. Men den øverste tegning er fra en større samling af Børnetegninger fra 1950erne/ 1960erne indsamlet af amerikaneren Leo Bushman, (læs mere om samlingen her). Blandt disse Børnetegninger er der motiver, der er meget japanske. Bedøm selv tre af Børnetegningerne fra Bushmans samling her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar