MER GUSTAVE CAILLEBOTTE: DE SLAGTEDE DYR

Gustave Caillebotte: Slagtet kalv, ca. 1882.

HAR MAN BOET I PARIS og spadseret på Rue Saint Antoine i efterårs- og vintermånederne, har man også oplevet, hvordan slagtede dyr og fjerkræ hænger på rækker og sammen med duften af de stegte dyr frister de forbipasserende. For nogen er det væmmeligt at se på og især lugte til. For andre er det en nydelse.

GUSTAVE CAILLEBOTTEs æuvre er fyldt med overraskelser. Omkring 1882 malede han netop en række billeder af døde dyr fra Paris's slagterbutikker. Det er ikke et motiv, der umiddelbart virker typisk for tiden, typisk impressionistisk eller typisk for Caillebotte. Det er et motiv, der kunne fokusere på lidelse, blod, snavs, mørke eller hårdt arbejde. Istedet er det en meget detaljeret og pertentligt fremstillet samt nærmest komisk pyntet dyrekrop, vi præsenteres for. Baggrunden er delt af det hvide gardin der hænger på den vertikale gardinstang og bagved/ ovenover ses en rød træskodde. En smal sort kant i venstre side, formentlig vinduesrammen, indikerer et lidt skævt perspektiv. Kroppen hænger på en træbøjle, der er ophængt i en jernring. Kroppen er pyntet med både en guirlande og en rose. Det er vanskeligt at afgøre, om vi er indenfor eller udenfor. Begge dele er vel muligt. Men vi er i eller udenfor en butik.

PÅ TRODS AF DET SENESTE ÅRTIs  store opdagelse af ham og de mange store udstillinger, ved man stadig så lidt om Gustave Caillebotte (1848-1894), at man ikke med sikkerhed kan sige, hvorfor han malede de døde dyr. Men der er selvfølgelig mange teorier.

EN AF TEORIERNE GÅR UD PÅ, at Caillebotte og hans impressionistiske venner gang på gang var blevet afvist på den store årlige anerkendte udstilling Salonen, hvor malerierne hang tæt som fluer på et fluepapir, og at Caillebotte med de livsforladte ophængte dyr gjorde grin med den 'livsforladte' ophængte kunst på Salonen. Men eftersom Caillebotte malede flere af disse motiver, synes jeg faktisk at det er at forklejne hans virke, at reducere dette motivvalg til at ville gøre nar af en gammeldags udstillingsform.

Gustave Caillebotte: Slagtede kyllinger, fasaner og harer, ca 1882.

FRA KUNSTHISTORIEN kender vi til denne fascination af opstillinger med døde dyr, eksempelvis fra nederlandske malerier i 1500 og 1600-tallet. Netop Pieter Aertsen og Rembrandt kan have inspireret Caillebotte. Deres opstillinger refererede både til bibelhistorien og til livets cyclus. En teori går ud på, at Caillebotte benyttede disse motiver, fordi han personligt var meget optaget af livets afslutning, og overbevist om at han selv ville dø tidligt som sin storebror René, der kun blev 25 år.

Gustave Caillebotte: Slagtet kalv, ca 1882.

EN TREDIE TEORI GÅR UD PÅ at Caillebotte i de døde dyr så en sammenhæng med menneskekroppen, og at han opfattede de døde dyrekroppe som billeder på nattelivets tilbud og salg af kroppe. Der er ingen tvivl om, at han var optaget af kroppe, og kroppens bevægelse, som man ser i Parketsliberne (1875), i svømme- og romotiverne, og i nøgenbillederne af både kvinder og mænd. Men at lægge en læsning ind over disse billeder og forbinde dem med seksualitet, er måske at gå lidt for langt. Der er teorier om, at Caillebotte var homoseksuel, og måske ønsker man at forbinde alle motiverne til dette, men dermed mener jeg, at man glemmer måske at se på malerierne selv.

DE ER EGENTLIG IKKE SÆRLIGT IMPRESSIONISTISKE disse motiver. De viser ikke en lysets opløsning af motivet, ej heller en lysets refleksion i motivet. Der er ingen lethed, ingen atmosfære malet ind i dem. De er snarere nøgterne observationer. Lidt på samme måde som i Caillebottes maleri Paris gader. Regnfuld dag (1877) - Tilsyneladende en registrering af et øjeblik på en våd gade i en regnfuld dag i Paris.

DET HER MED AT REGISTRERE, at opleve og at observere øjeblikket er en central del af Caillebottes virke som maler. Han var en flanør, en person der slentrer gennem byen og oplever den. Digteren Charles Baudelaire gjorde flanøren til impressionisternes protagonist og ideal. Flanøren behøvede ikke at arbejde, og skulle derfor ikke haste fra det ene sted i byen til det andet. Han kunne tage den med ro og virkelig nyde byens virvar af visuelle indtryk, som eksempelvis de slagtede dyrekroppe, og registrere dem.

PERSPEKTIVET i Caillebottes motiver er oftest netop flanørens: Han ser en mand, der ser over en balkon, han ser folk på gaden, han ser ned på et træ, han ser gennem en dør, han ser gennem et vindue, han ser over et rækværk, han ser varerne i butikkerne og på markedet. Og dermed er Caillebottes motiver med de slagtede dyrekroppe indbegrebet af impressionismen.