FELIX VALLOTTON

FÉLIX EDOUARD VALLOTTON var en schweizisk/ fransk kunstner, der både arbejdede med grafik og maleri. Han blev født i Schweiz, men søgte og fik i 1899 fransk statsborgerskab. Vallotton var en del af kunstnergruppen Les Nabis sammen med blandt andre Édouard Vuillard, Maurice Denis og Pierre Bonnard. 

Felix Vallotton: Gertrude Stein, 1907.

VALLOTTON malede flere portrætter, blandt andet et af Gertrude Stein. Hans motivkreds var mangeartet og det samme gjaldt hans stil, der strakte sig over impressionistiske modelstudier, nærmest karikerede eller naivistiske gadescener og symbolistiske krigsbilleder. Et rigt æuvre, det bstemt er værd at se nærmere på.

Felix Vallotton: Gadehjørnet, 1895. Olie på lærred.

FOLKELIVET som det udspillede sig på markedet, i gaderne, på stranden og i det hele taget i det offentlige rum, var et yndet motiv for Vallotton i 1890erne. Billederne er fyldt med folkeliv og fortællinger og kan virke både naivistiske og karikerede. Han kan i disse motiver minde en smule om danske J.F. Willumsens tidlige værker.

Felix Vallotton: På markedet, 1895. Olie på lærred.

GRAFIKKEN var et af de områder, Vallotton brillerede på og var mest kendt for i sin samtid. Man kan undre sig over, hvor lidt opmærksomhed grafik egentlig får idag, men på Vallottons tid var det stort. Og Vallotton var en af de dygtigste. Som i Familie fra 1899, hvor mand og kone sidder med hver deres avis og med ryggen mod hinanden og er sammen hver for sig. Egenlig ikke så anderledes fra vore dages familier der er sammen med hver deres telefon/ Ipad eller computer.

Felix Vallotton: Familie, 1899.

Felix Vallotton: Manifestationen, 1893.

Felix Vallotton: Bistroen, 1895.

VALLOTTON MALER OGSÅ EN RÆKKE INTERIEURMOTIVER, der er anderledes seriøse i deres grundtone. De er ikke så karikerede, og der er et større fokus på lys og materialegengivelse. Teknisk virker de meget mere forfinede. I Sovende kvinde fra 1899 skildrer han mesterligt tapetet, uldtæppet og det skinnende silke-sengetæppe. I Kvinde der søger i et skab fra 1901, er han optaget af at fange lyset i mørket.

Felix Vallotton: Sovende kvinde, 1899. Olie på lærred.

Felix Vallotton: Kvinde der søger i et skab, 1901.

VED 1. VERDENSKRIGS UDBRYD, meldte Vallottons sig til den franske hær. Men han blev afvist, fordi man mente han var for gammel. Krigen optog ham, og i 1917 malede han et maleri der opsummerer dramaet ved kamphandlingerne i slaget ved Verdun. Man ser ild, røg, tåge og mørke. Et helvede af smukke krydsende stråler. Et næsten kubististisk inferno.

Felix Vallotton: Verdun, 1917.

ANDERLEDES ROLIGT er parkmotivet med lystrålen, der rammer det rød-gyldne efterårsløv i Strålen fra 1913. I flere malerier udforsker Vallotton solens stråler og lysets fald på himmel og skyer. Det er både det dæmpede aftenlys, solen der bryder frem efter regnvejr samt solen der stiger og spreder 'guld på sky' og går ned igen i forunderligt lys og farvehav. Disse motiver virker overvældende og overdrevne. Men det er ikke det overnaturlige eller guddommelige, han søger at skildre. Uden kamera søger han at fastholde det korte øjeblik, hvor naturen og verden bades i solens lys og alting forandrer farve. Det er naturens farver - og det er kun et øjeblik, så er det slut og alt bliver mørkt.

Falix Vallotton: Strålen, 1913.

Felix Vallotton: Solnedgang, 1910.