3 på stribe: OPDÆKNING

EN AF JULENS TRADITIONER er at studere julebordene i Illums Bolighus. Jeg har beskrevet denne tradition i kunstHistorien Bord Dæk Dig fra 2012(læs her). Disse borde er hvert år en kilde til forundring, forargelse, hovedrysten - og inspiration. I år udmønter inspirationen fra julebordene sig i flere kunstHistorier i serien "3 på stribe", bla. denne om Opdækning.

I FODBOLD BETYDER 'OPDÆKNING', at man forhindrer modstanderen i at få bolden. Men 'opdækning' kan også betyde, at man aktivt forsyner et bord med tallerkner, bestik og mad. 'Opdækning' betyder også, at bordet er dækket og der er hvad der skal bruges til måltidet på bordet.

HER ER tre kunstværker behandler 'opdækning':

1. FLORIS CLAESZ van DIJCK: STILLEBEN MED OST fra ca. 1615

Floris Claesz van Dijck (1575-1651): Stilleben med ost (ca. 1615).
Olie på panel. 82,2x111,2cm. Rijksmuseum.

ET STILLEBEN er en opstilling af livløse objekter på et bord. Objekterne er placeret på en måde, så de danner et motiv for kunstneren. Begrebet stilleben stammer fra nederlandsk og betyder stille liv. Når man ser på den nederlandske kunstner Floris Claesz van Dijcks maleri, så er det også netop et stille liv der udspiller sig på bordet.

EN RÆKKE GENSTANDE er placeret på en hvid løber, der ligger ovenpå en rød dug. her er en porcelænsskål med forskellige frugter i, et fad med røde og grønne vindruer, et andet fad med tre forskellige store ost, et fad med nødder og en tallerken med et halvt æble på. Der står også et vinglas og et vandglas på bordet, samt en høj tynd kande, der kunne indeholde vin. Op af den står et brød og ved siden af en kæmpestor pære. På bordet ses bla. en æbleskræl og forskellige nøddeskaller. Og ved osten ligger en kniv.

DET LIGNER ET MÅLTID, der lige er blevet forladt. En har spist og drukket og har nu rejst sig fra bordet. Det kunne være kunstneren selv. Men læg mærke til alle de forskellige overflader: Bordtekstilerne, de bløde frugter, de blanke glas og kandens matte tin-overflade. Det er ikke øjeblikket, kunstneren er optaget af. Han ønsker at gengive alle de forskellige materialer så realistisk som muligt og detaljerne så nøjtigt som muligt: Lyset der spejler sig i porcelænet og nøddeskallerne samt det halve æble der spejler sig i tallerknen.

2. MARIE BRAQUEMOND: UNDER LAMPEN (Sisley og hans kone til aftensmad hos familie Braquemond i Sévres) fra 1877

Marie Braquemond (1841-1916): Under lampen
(Sisley og hans kone til aftensmad hos familien Braquemond i Sévres),
fra 1877. Olie på lærred. 68,5x113cm. Privatsamling.

MARIE BRAQUEMOND har i Under Lampen malet et middagsselskab. Det er et aften-interieur, så lyset er dæmpet. Gæsterne sidder ved bordet, men værtsparret er ikke til at se. Til gengæld kan vi se den hvide dug, karafler, flasker og glas, brød, salt og peber samt tallerkner. Mellem de to gæster under den grønne petroleumslampe står en større dampende skål og på bordet ligger en øse. Herren, formentlig kunstneren Alfred Sisley (1839-1899), forsvinder næsten i damp og manglende lys. Bortset fra hans ansigt og især hans blik der synes rettet mod os beskuerne. Kvinden (formentlig Sisley samleverske, Eugénie Lesouezec) ser vi fra ryggen. Det dominerende ved hende er det smunkt mønstrede kjolestof, hvor de blå¨striber er særligt fremtrædende og har samme farve som det blå i porcelænsstellet, skyggerne på den hvide dug og spejlingen i karaflen.

HVAD ER DET VI SER PÅ? Det ligner et aftensmåltid med et ægtepar. Men der er så mange tallerkner i siden, så det virker også usandsynlig at dte blot skulle være et måltid for to. Måske sidder de og venter på, at der skal komme flere til bords. Røgen der stiger op fra terrinen og Sisleys direkte blik mod beskueren kunne også antyde, at det er et forsøg på at fange øjeblikket - nuet.

VI VED AT Marie Braquemonds mand, Felix, gik højt op i porcelæn, så måske er det ham der har skaffet det smukke service til hjmmet. Det var efter sigende Felix Braquemond der opdagede og så det fantastiske i de japanske træsnit. Inspireret af bl.a. Hokusai udførte han et porcelænsdesign Braquemond-Rousseau-stellet i 1866.

Felix Braquemond (1833-1914): Braquemond-Rousseau-stellet, 1866.

3. JUDY CHICAGO: MIDDAGSSELSKABET fra 1974-79

Judy Chicago (1939): Detalje fra The Dinner Party 1974-79, Virginia Woolfs plads.
Mixed media. Brooklyn Museum.

JUDY CHICAGO har med Middagsselskabet dækket op til 39 historisk berømte kvinder samt mytologiske kvindefigurer. Her er alt der skal være, når bordet skal dækkes: dug, dækkeserviet, servit, glas, bestik og tallerken. Hver eneste kuvert er skabt specifikt til den kvinde, der skal sidde der med billeder og symboler. Og kvindens navn står på dækkeservietten.  

THE DINNER PARTY er et kunstværk, der spiller på at borddækning traditionelt har været kvindens arbejde, og ydermere er det oftest mænd der har siddet ved det dækkede bord. Sådan er det også i verdenshistorien, hvor kvinder ikke har haft så fremtrædende en plads som mænd. Chicago mener, at der er tale om en vedvarende udelukkelsescyklus, der har skrevet kvinderne ud af historiebøgerne. Men i Chicagos installation kan de oversete kvinder komme frem i lyset og sidde til højbords. 

BORDET er formet som en trekant og hver side måler 14.63 meter. Gulvet nedenunder består af porcelænsfliser med navne på yderligere 999 berømte/ oversete kvinder. I udførelsen af installationen har Judy Chicago samarbejdet med mange andre kunstnere. 

Judy Chicago: The Dinner Party (1974-79).
Mixed Media. Brooklyn Museum.

Flere stilleben - læs her.