VENTEVÆRELSER

Albertine i politilægens venteværelse. 1885-87. Af Christian Krogh. Kilde: Nasjonalgalleriet.

VÆRELSER SOM VI VENTER I, er fysiske rum hvor vi møder andre mennesker, uden at kunne kontrollere hvem og hvordan. Medmindre man er syg, kan det være fascinerende at sidde i et venteværelse. Det fremgår også af kunstneren og Urban Sketcheren Róisín Curés fine serie fra ophold i venteværelser, se her.

INSPIRERET AF RÓISÍN CURÉs serie, (hvoraf en af tegningerne pryder forrige Kunsthistorie, læs og se her) har jeg fundet to andre fremstillinger af venteværelser frem. Det ene er ,malet af den norske kunstner Christian Krogh (1852-1925). I "Albertine i politilægens venteværelse" ses et rum fyldt med festligt klædte kvinder. I baggrunden er døren ind til lægen og foran den står en politimand. Foran ham står en kvinde, der skiller sig ud fra de andre kvinder, da hun er klædt i almuetøj. Hun står med siden til, det tørklædeindbundne hoved let bøjet og armene ned langs siderne. Hun ser lidt trykket og måske resigneret ud. Det er Albertine.

DE ANDRE KVINDER i venteværelset ser ikke trykkede ud over at være der. Man kan forestille sig, at der er en snakken og leen, og måske også høj tale i værelset. En kakofoni af lyde, som Albertine ikke bidrager til. Kvinderne er prostituerede, der formentlig har været der før. Men for Albertine er det måske første gang. Hvorfor er hun der? Er det fattigdom, der har ført hende herhen?

Varmehallen i Berlin. 1908. Af Jens Birkholm. 

EN ANDEN FORM FOR VENTEVÆRELSE er denne varmehal fra Berlin malet af Jens Birkholm (1869-1915) i 1908. I "Varmehallen i Berlin" ser vi et rum fyldt med mænd, der sidder på bænke og venter. Jeg tror, at der er stille i dette værelse. Måske kan man høre en stille hvisken og en der mumler en bøn. Men ellers er der stille.

DET ER FATTIGDOM, der har ført dem her hen. De er der for at få varmen, fordi de er fattige og måske ikke har andre steder at gå hen. Den ældre mand i forgrunden syer sine slidte bukser. Manden ved siden af ham sidder og holder om en kasse muligvis fyldt med hans ejendele. Ellers sidder de bare og venter. Venter på at det bliver dag, venter på at de får arbejde, venter på at dø?!

BÅDE KROGH OG BIRKHOLM skildrer fattigdommen i deres malerier. Kroghs maleri ser festligt ud, men det er et socialrealistisk tema - hvad har bragt Albertine til politilægen? Birkholms maleri viser mænd, der er kommet ud på et sidespor i samfundet, og nogle af dem er måske også parkeret der. Det kan der være mange årsager til, men billedet stiller det kritiske og nærmest politiske spørgsmålet: Er dette ok?

VENTEVÆRELSER er stadig fascinerende. Rutebilstationens venteværelse, lægens venteværelse og hospitalets venteværelser rummer fantastiske motiver og fortællinger. Jeg håber, at dagens venteværelser også bliver 'indfanget' og 'fortalt' af tegnere og kunstnere. Måske er der idag en barriere i form af at man skal respektere individets og privatlivets fred. Og det er ikke sikkert, at kunstnerne skulle det på sammen måde, dengang de malede. Hvor går grænsen for privatlivets fred i et venteværelse? Bør man have tilladelse til at male/ tegne, folk der venter? Krogh og Birkholm har formentlig ikke bedt om lov til at male, og måske er deres figurer typer og frit opdigtede. Uanset hvad, glæder jeg mig til at se disse tegninger / malerier.