mandag den 15. juli 2013
SUMMERTIME - om kunsthåndværkere, designere og kunstnere
EN AF DE DYGTIGSTE SMYKKEKUNSTNERE i Danmark hed Jacob Hull. Jeg kender primært til ham, fordi jeg har arvet smykker skabt af ham. Hans emaljearbejde er så smukt så smukt, og er altid blevet højt værdsat i familien. Af internettet fremgår det, at værker af ham også værdsættes i resten af verden. Han var sølvsmed, kunsthåndværker og designer. Om han også var kunstner kan diskuteres, og jeg ved desværre for lidt om ham til at kunne vurdere det på nuværende tidspunkt.
JEG KAN NEMLIG IKKE FINDE mange informationer om Jacob Hull - desværre. Men det ovenforstående billede har Jacob Hull også skabt. I metal og emalje. Det yndige motiv med den unge pige med det lange bladformede hår forsøger at ophæve materialets tyngde. For mig er det et billede på sommer - ikke på grund af farverne, men på grund af den lethed og luftighed der er indlejret i pigen. Hun er barn af naturen - hendes hårpragt er naturen. Hun synes at være indbegrebet af Summertime.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
http://www.youtube.com/watch?v=wvUQcnfwUUM
SvarSlet