FEBRUAR 2017

Piet Mondrian. 1921.

FEBRUAR MÅNED er årets anden måned. I Februar 2017 fejrer vi 100-året for den nederlandske avantgardebevægelse De Stijl. Det er også i denne måned at fejringen af 100-året for den russiske avantgarde begynder med udstillinger i blandt andet London og New York. Herudover har 49 internationalt anerkendte kunstnere fødselsdag i netop denne måned. 

HVORFOR OVERHOVEDET BESKÆFTIGE SIG MED KUNSTNERNES FØDSELSDAG? I princippet kan man jo være fuldstændigt ligeglad med, hvornår en kunstner er født....medmindre man går op i stjernetegn og horoskoper - me den slags beflitter vi os ikke med på KUNSTHISTORIER. Kunstnerens fødselsdato fortæller intet om kunstneren eller hendes/ hans værker. Men kunstnernes fødselsdag eller fødselsår kan være årsag til eller falde sammen med og forklare nye udstillinger, nye udgivelser eller endda nye film om dem og deres værker. Desuden er det en dejlig tilfældig måde at fortælle historier om kunsten på - uaktuel og aktuel på een gang. Her samles kunstnere fra forskellige tidsperioder, af forskellige nationaliteter, med forskellige specialer og af begge køn. Så lad øjnene glide hen over listen - måske er der informationer du ikke vidste. 

TILLYKKE TIL: 
(Listen opdateres løbende med aktuelle informationer)

1. FEBRUAR:
Takashi Murakami (1962)
Japansk kunstner.

2. FEBRUAR: 

Faith Ringgold: Street Story Quilt, (1964).

Faith Ringgold (1930)
Amerikansk kunstner.

Norman Rockwell: The Problem we all live with (1964)

3. FEBRUAR:
Gillian Ayres (1930)
Britisk kunstner.

Isaac Israëls (1865-1943)
Nederlandsk kunstner.

Stellan Mörner (1896-1979)
Svensk kunstner.

Norman Rockwell (1894-1978)
Amerikansk kunstner.

4. FEBRUAR:
Fernand Leger (1881-1955)
Fransk kunstner.

Manuel Alvarez Bravo (1902-2002)
Mexikansk kunstner.

5. FEBRUAR

6. FEBRUAR

Wilhelm freddie: Monument, 1937.

7. FEBRUAR:
Wilhelm Freddie (1909-1995)
Dansk kunstner. Arbejdede surrealistisk. Fik flere gange beslaglagt sine værker af politiet og toldvæsenet med den begrundelse af de var pornografiske.




8. FEBRUAR:

Franz Marc (1880-1916)
Tysk kunstner. Sammen med Vasilij Kandinsky og Gabriele Münter medlem af den ekspressionistiske kunstnergruppe Der Blaue Reiter (1911-1914). Marc døde som soldat under 1. Verdenskrig.

Paula Modersohn-Becker: Young Girl with Baby

Paula Modersohn-Becker (1876-1907)
Tysk kunstner. Modersohn-Beckers stil er ekspressionistisk.

John Ruskin (1819-1900)
Britisk kunstner.

9. FEBRUAR:
Robert Morris (1931)
Amerikansk kunstner, født i USA. Morris blev tilknyttet Minimal Art i begyndelsen af 960erne. Han var også danser og udførte forskellige performances, bl.a. Site med Carolee Schneeman i 1964 - se et uddrag af den her.

Gerhard Richter (1932)
Tysk kunstner

10. FEBRUAR:
John Kørner (1967)
Dansk kunstner. Netop nu aktuel med den store udstilling Altid mange problemer på Charlottenborg. Læs mere her.

Atsuko Tanaka: Electric dress, 1956.

Atsuko Tanaka (1932-2005)
Japansk kunstner (Gutai).

Niels Lergaard (1893-1982)
Dansk kunstner.

11. FEBRUAR
Gunnar Westman (1915-1985)
Dansk kunstner .

12. FEBRUAR:
Eugene Atget (1857-1927)
Fransk fotograf.

Max Beckman (1884-1950)
Tysk kunstner.

Joan Mitchell (1925)
Amerikansk kunstner.

13. FEBRUAR:

Grant Wood: Spring Turning (1936).
Oil on masonite, 18x40 inches. Reynolda House Museum.

Grant Wood (1891-1942)
Amerikansk maler.

14. FEBRUAR:
Marie Vorobieff (1892-1984)
Russisk kunstner.

15. FEBRUAR:
Olafur Eliason (1967)
Dansk-islandsk kunstner.

Erik Thommesen (1916-2008)
Dansk billedhugger. Autodidakt. Medlem af kunstnersammenslutningen Høst der deltog i det internationale kunstsamarbejde CoBrA. 

16. FEBRUAR:
Armand Guillaumin (1841-1927)
Fransk maler.

Franz West (1947-2012)
Østrigsk kunstner.

17. FEBRUAR

18. FEBRUAR:
Wallace Berman (1926-1976)
Amerikansk kunstner.

Max Klinger (1857-1920)
Tysk kunstner.

Henri Laurens (1885-1954)
Fransk Kunstner.

Yoko Ono (1933)
Japansk kunstner. Læs mere om Yoko Ono her.

Gabriele Münter:
Return from shopping (in the Streetcar), 1908/9.

19. FEBRUAR:

Constantin Brancusi (1876-1957)
Rumænsk kunstner. Arbejdede primært med skulptur. Brancusi var en stor inspirationskilde for bl.a. Carl André.

Gabriele Münter (1877-1962)
Tysk ekspressionistisk kunstner. Medlem af kunstnergruppen Der Blaue Reiter (1911-1914). Læs mere om Münter her.

Lucio Fontana (1899-1968)
Italiensk kunstner.

André Breton (1896-1966)
Fransk digter og kunstteoretiker med stor interesse for billedkunst. Leder af den Surrealistiske kunstnergruppe i Paris fra 1924. Skrev blandt andet det Surrealistiske Manifest i 1924.

20. FEBRUAR:
Ansel Adams (1902-1984)
Amerikansk fotograf. Se film med Adams, hvor han forklarer sin opfattelse af fotografi her.

Jarl Eklund (1876-1962)
Svensk kunstner.

21. FEBRUAR

22. FEBRUAR

23. FEBRUAR:
Samuel Joensen-Mikines (1906-1979)
Færøsk kunstner.

John Latham (1921-2006)
Britisk kunstner, født i Zambia.

Kazimir Malevitj (1878-1935)
Russisk kunstner.

24. FEBRUAR:

Winslow Homer: The Gulf Stream (1899).
 Oil on canvas. Metropolitan Museum of Art, NYC.

Winslow Homer (1836-1910)
Nordamerikansk maler. Læs mere om Homer her.

Richard Hamilton (1922-2011)
Britisk maler.

25. FEBRUAR:
Alice Bailly (1892-1938)
Schweizisk kunstner.

Angèle DelaSalle (1867-1912)
Fransk kunstner.

Martin Kippenberger (1953-1997)
Tysk kunstner.

Renoir: Luncheon of the Boating Party, 1881.
Phillips Collection, Washington DC

Pierre-August Renoir (1841-1919)
Fransk impressionistisk kunstner.

26. FEBRUAR:
Honoré Daumier (1808-1879)
Fransk kunstner.

Hildo Krop (1884-1970)
Nederlansk kunstner, der har skabt de mest fantastiske skulpturer. Hans skulpturer pryder flere af Amsterdams broer.

27. FEBRUAR:
Marino Marini (1901-1980)
Italiensk billedkunstner.

28. FEBRUAR

POLITIKENS KØNSTFORMIDLING MAJ 2013

1. MAJ 2013 skriver dagbladet Politiken i 2. sektion om, hvordan festivaler booker få kvindelige musiknavne. Desværre kan denne kritik overføres til Politikens egen dækning af billedkunst. Optællingen for maj måned viser at der stadig nævnes, interviewes og skrives om langt flere mandlige billedkunstnere end kvindelige.

I MAJ MÅNED* skriver redaktører, journalister, skribenter, anmeldere og debattører om  41 kvindelige kunstner i Politiken. Tallet i parentes angiver hvor mange gange den enkelte kunstner nævnes. Disse kunstnere er:

Diane Arbus (2), Eli Benveniste (1), Suste Bonnén (1), Lone Borgen (1), Ruth Campau (2), Janet Cardiff (1), Mary Cassatt (1), Lilibeth Cuenca Rasmussen (1), Sian Christoffersen (1), Charlotte Danielsen (8), Sophie Dupont (1), Gudrun Hasle (4), Stine Marie Jacobsen (1), Anastasia Kuznetsova-Ruf (1), Marie Kølbæk Iversen (1), Stine Marie Jacobsen (1), Sonja Lillebæk Christensen (2), Dorothea Lang (1), Birgitte Lund (1), Inga Lyngbye (7), Nanna Lysholt (4), Berthe Morrisot (1), Fie Norsker (1), Yoko Ono (11), Gudrun Pagter (1), Jane Maria Petersen (5), Hjørdis Plato (2), Lea Porsager (4), Gwendoline Robin (2), Kirstine Roepstorff (1), Clare Rojas (8), Larissa Sansour (3) Christina Schou Christensen (1),  Tove Storch (2), Anna Syberg (1), Charlotte Thorup (1), Dea Trier Mørch (2), Vibeke Tøjner (4), Gertrud Vasegaard (1), Mia Willaume (11), Mary Willumsen (1).

I SAMME MÅNED skrives der i Politiken om disse 142 mandlige kunstnere:

A-Kassen (5), Abdallaomari (1), Nicolai Abildgaard (1), Anselm Adams (1), Al-Wazzeh (1), Markus Amm (1), Eric Andersen (6), Florencio Anton (19), Homa Arkani (1), Per Arnoldi (1), Tammam Azzam (1), Ole Bach Sørensen (11), Zven Balslev (2), Banksy (2), Martin Benson (9), Thorvald Bindesbøll (2), Salam Birakdar (1), Kasper Bonnén (2), Leon Bonnet (1), Jacob Borges (1), Per Brømsø (1), Frederic Buzillo (1), Claus Carstensen (15), Henri Cartier-Bresson (1), Frede Christoffersen (1), Henri-Edmond Cross (1), Robert Crumb (1), Henning Damgaard-Sørensen (28), Michael Dea (1), Edgar Degas (1), C. W. Eckersberg (1), Kasper Eistrup (4), Claus Ejner (1), Poul Ekelund (5), Olafur Eliasson (4), Walker Evans (2), Marco Evaristi (1), Carel Fabritius (1), Ole Folmer Hansen (1), Paul Gaugain (1), Paul Gadegaard (1), Alberto Giacometti (1), Vincent van Gogh (14), Ahmed Gossein (1), Svavar Gudnason (14), Armand Guillaumin (1), Fr. Guldbrandsen (1), Søren Hagen (2), James Hague (1), Saad Hajo (1), Vilhelm Hammershøj (1), Arne Haugen Sørensen (1), Jørgen Haugen Sørensen (8), Erik Heide (1), Kasper Heiberg (14), Jeppe Hein (5), Ulrik Heltoft (3), Tom Hillewaere (2), Hogarth (2), Preben Hornung (1), IEPE (1),  Robert Jacobsen (1), Firas Al Jawabra (1), Jacob Jessen (1), Robbi Jones (1), Asger Jorn (5), Anish Kapoor (2), John Kecere (1), Per Kirkeby (2), Ragnar Kjartansson (10), Johannes Kjarval (1), Joachim Koester (1),Villem de Kooning (3), P.S. Krøyer (3), Michael Kwium (2),  John Kørner (32), Thomas Lagermand Lundme (2), Runo Lagomorsino (1),Thomas Lamadieu (1), Christian Lemmerz (1), Ville Löppönen (1), Bjørli Lundin (1), Albert Mertz (1), Adam McEwen (1), Michelangelo (1), James Buren Miller (1), Monet (9), Gabriel de la Mora (1), Richard Mortensen (1), Sam Moyer (1), Edvard Munch (13), Naglaa (1), Jørgen Nash (1), Kehnet Nielsen (1), Palle Nielsen (1), Thierry Noir (1), Bjørn Nørgaard (1), Lars Nørgaard (3), Olof Olsson (1), Serge Poliakoff (1), Poul Pava (1), Verner Panton (2), Dan Pask (6),  Knud Pedersen (1), Picasso (5), Jackson Pollock (1), Eli Ponsaing (4), Roberto Pugliese (2), Roy Lichtenstein (1), Delawer Omar (1), Tal R (4), Robert Rauschenberg (1), Rembrandt (10), Renoir (4), Gerhard Richter (1), Jacob A. Riis (2), Rostrup Bøyesen (1), Hans Scherfig (4), Bruno Schulz (28), William Skotte Olsen (3), Kasper Skovsbøl (4), Dan Sterup Hansen (1), Storm P (1), Thaddeus Strede (5), Søren Thilo Funder (3), Thorvaldsen (1), Alexander Touborg (9), Toulouse-Lautrec (5), Kurt Trampedach (8), Kerry Tribe (2), Victor Vasarely (1), Raimo Veramen (1), Vermeer (1), Leonardo da Vinci (2), Mads Vind Ludvigsen (4), Andy Warhol (31), Ai Wei Wei (2),  Ejgil Westergaard (1), Staffan Widstrand (3), Garry Winogrand (18), Lee Youngback (2),

Ialt nævnes  kunstnere:
Kvinder: 41
Mænd: 141

* avisen den 20. maj er ikke medtaget i optællingen.

TOP 14 over MEST nævnte kunstnere i maj måned er:
John Kørner (32)
Andy Warhol (31)
Bruno Schulz (28) - læs mere om ham her!
Henning Damgaard-Sørensen (28) - læs mere om ham her!
Florencio Anton (19) - læs mere om ham her!
Garry Winogrand (18) - læs mere om ham her!
Claus Carstensen (15)
Kasper Heiberg (14)
Edvard Munch (13) 
Mia Willaume (11) - se hendes hjemmeside her.
Ole Bach Sørensen (11) - se hans hjemmeside her.
Yoko Ono (11)
Rembrandt (10)
Ragnar Kjartansson (10) - læs mere om ham her.

STATUS for hele 2013 (pr. den 31. maj 2013):
Kvinder: 206
Mænd: 819

TOP 16 over oftest nævnte billedkunstnere i Politiken 2013 (1. januar - 31. maj):
Andy Warhol (133)
Leigh Ledare (75)
Jesper Just (69)
Claus Carstensen (58)
John Kørner (56)
Banksy (51)
Claude Monet (47)
Pablo Picasso (46)
Henning Damgaard-Sørensen (45)
Edvard Munch (35)
Anna Ancher (32)
Arje Griegst (29)
Roy Lichtenstein (30)
Rembrandt (27)
Yoko Ono (26)
Damien Hirst (26)

LEONORA CHRISTINA I KUNSTEN

I ÅR ER DET 350 ÅR SIDEN at kongedatteren Leonora Christina blev fanget i England, ført til Danmark og uden egentlig rettergang indsat som fange i Blåtårn. Dette ophold er udgangspunktet for "Grevinde Leonora Christinas Jammers Minde" - et af de vigtigste værker i dansk litteratur. Jeg har netop genlæst historien og blev igen fanget af fortællingen om hvordan hun formår at overleve sit fængselsophold. Hendes overlevelsesinstinkt og hendes beskrivelse af dette er fascinerende.

JEG LÆSTE UDGAVEN af "Jammersminde" fra 1955 (Gyldendalske Boghandel) med Povl Christensens stærke illustrationer. Udgangspunktet for disse er Leonora Christinas ophold som fange. Vi møder bla. andre fanger, de vanvittige koner hun omgives af og rotten hun holder som kæledyr.  vi præsenteres for de scener af ofte grotesk karakter, som hun oplever og beretter om. Der er et element af socialrealisme i det persongalleri som Povl Christensen stiller op. Fra gruppen af kejtede og utilpassede forhørsledere, til de fordrukne fangevogtere og skingrende skøre indsatte. De 24 akvatinte raderinger fanger også mørket i Blåtårn og det sparsomme lys. Billedet, hvor hun står ovenpå stabler af møbler for at få lidt udsyn, er rørende. Og mørket i illustrationerne forstærker nærmest lyde og lugte i teksten.

CHRISTENSEN bliver optaget af bogen "Leonora Christinas Jammers-Minde og ser de grafiske muligheder i materialet. Han udstiller allerede i 1949 på Grønningen store pennetegninger og i 1954 udgiver han en serie på 24 raderinger alle inspireret af Jammers-Minde. Det er ikke synligt, hvad der sætter Christensen igang, men et bud kunne være Kristian Zahrtmanns kultegninger.

ZAHRTMANN ER OGSÅ FASCINERET af Leonora Christina og hendes dramatiske livshistorie. Han bliver optaget af hendes historie, da hendes Jammers Minde udgives for første gang i 1869. Han udstiller sit første motiv med Leonira Christina i 1871 og han vender tilbage til denne motivkreds igen og igen, og maler tyve malerier mere samt et ukendt antal kultegninger. Hos Zahrtmann er det ikke alene Jammers Minde, der udgør inspirationen, men i høj grad forfatteren og hovedpersonens liv som kongedatter, prinsesse, grevinde, fange og befriet kvinde.

Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christina i fængslet" (1895), her.
Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christina i Blåtårn: Kvinde laver sig et øllebrød" (1896), her.
Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christinas Død" (1901), her.

DET ER INTERESSANT AT SAMMENLIGNE disse to kunstneres fælles fascination men også fuldstændigt forskellige tilgange til fortællingen. Kristian Zahrtmann viser os de situationer Leonora Christina befandt sig i og den udvikling hun gennemgår: fra feteret prinsesse omgivet af frihed og luksus, i fængsel og på vej ud af fængslet. Povl Christensen viser os mørke og galskab og de situationer og personer som Leonora Christina beskriver i sit Jammers Minde.  

 

SELVOM DET ER EN RIGTIG BEDAGET HISTORIE, så er den stadig fascinerende. På trods af at den udspiller sig i en anden tid og på et andet sted, synes den alligevel både tidsløs og endda ret aktuel. Og det ville være spændende at se en samtidsskildring. Måske kan - og skal - den fortælles på anden vis idag end i 1955 og i slutningen af 1800-tallet. Og også muligvis af kunstnere der ikke har beskæftiget sig specifikt med Leonora Christina og Jammers Minde, men med beslægtede emner som f.eks. kvinder, fornedrelse, uværdighed, forrædderi, udbytning, had og hævn. Det kunne være spændende at se hvordan kunstnere som John Kørner, Jytte Rex, Gudrun Hasle, Thomas Kluge, Catrine Raben Davidsen eller Ursula Reuter Christiansen ville behandle dette motiv idag.

 

 

Dagens Kunsthistorie: KØNS(T)FORMIDLING I POLITIKEN 2

FRA 5. TIL 7. JANUAR 2013 er følgende billedkunstnere blevet nævnt i dagbladet Politiken:
Nanna Hertoft, Henry Heerup, Lars Kræmmer, Peter Brandes, Andy Warhol (3), John Kørner (2), Emily Carr, Sophie Calle, Edward Eriksen,  Mille Karlsmose-Hjelmsborg, Bertel Thorvaldsen (3), Bjørn Wiinblad, Goya, Olafur Eliason, HUSKMITNAVN, Anselm Reyle og William Kentridge.
Ialt 17 kunstnere.

Kvinder: 4
Mænd: 13

Af de nævnte kunstnere er 11 danske, og 9 er nulevende kunstnere. I perioden nævnes Andy Warhol 3 gange, Bertel Thorvaldsen 3 gange og John Kørner 2 gange. Emily Carr nævnes i forbindelse med navnet Emily Carr College of Art.

TOP 3 over mest nævnte billedkunstnere i Politiken (fra 1-7. januar):
Andy Warhol (6)
John Kørner (4)
Bertel Thorvaldsen (3)

Se og læs om statistikken for hele 2013 her!

KOMMENTAR til statistikken:
Lidt pudsigt er det at mange billedkunstneres navne i denne periode nævnes i forbindelse med tv-programmet, Navne-stoffet, bogtillægget og endda under økonomi.

Ugens Kunsthistorie: JOHN KØRNERS NYTÅRSBILLEDE

I ÅRETS FØRSTE INDLÆG skrev jeg at der ikke findes så mange direkte afbildninger af nytåret i kunsthistorien. Men dagbladet Politikens bagsideredaktion og billedkunstneren John Kørner (der er blevet huskunstner på Politikens bagside) nåede dog at forsyne os med endnu en nytårsafbildning i 2010.

NYTÅRSBILLEDET hedder Slap Af. Det er muligt at se på billedet på to måder. Enten drømmer den liggende mand om fyrværkeriet, og så er 'afslapningen' adgangen til dette smukke syn. Eller måske opfordrer kunstneren folk til at slappe af mens andre tænder fyrværkeri.

SOM BILLEDE GØR Kørners værk det samme som Whistlers 'nocturne' (se årets første indlæg Ugens Kunsthistorie: Det Nye År). Det bygger på en kraftig horisontal og vertikal akse, og det bygger på kontrasten mellem lys og mørke. Hvor titlen 'nocturne' dog gav Whistlers værk en udpræget kunstnerisk kontekst, tilfører ordene 'slap af' Kørners billede en mere samfundsmæssig betydning. Det er uvist hvem der skal slappe af og hvilket formål dette skal gavne, men under alle omstændigheder rummer billedet et udsagn om beskuerens liv og ikke kun hans eller hendes æstetiske sans.