fredag den 15. juni 2012

Ugens Kunsthistorie: UNIKKE KUNSTOPLEVELSER

Jeg elsker kunstoplevelser. I en kategori for sig selv er de sjældne kunstoplevelser. De oplevelser, som kun få har med kunst. Og hvis man er hungrende efter disse helt unikke kunstoplevelser, så er performances skabt af kunstnere absolut sagen. Denne weekend kan man opleve en hel festival med performances i Roskilde på festivalen Acts 2012.

En performance er unik, da den kun varer i den tid den udføres, og derfor kun kan opleves af de der er tilstede ved opførelsen. Og selvom en performance gentages vil den aldrig være helt den samme, så oplevelsen er altid unik. Derfor anbefaler jeg alle at tage til Roskilde.
Yves Klein: Vide. 1958 
Det er ikke altid sådan, at kunstneren der har udtænkt performancen også udfører den. Nogle gange står kunstneren blot for arrangementet. Et eksempel på dette er den franske kunstner Yves Klein, der i 1958 udstillede absolut ingenting på galleri Iris Clert i Paris. Han stod der bare og der blev serveret Klein-blå drinks og derudover var der ingenting at se. Bortset lige fra gæsterne og deres opførsel. 
En af de danske kunstnere der har arrangeret unikke kunstoplevelser er Michael Brammer (født 1958). I hans æuvre er der utallige eksempler på uforglemmelige begivenheder. Som eksempelvis udstillingen LOVE i Kunsthallen Nikolaj i 1994 og udstillingen i Københavns Politigård TRYG I DANMARK – FORBRYDELSER BETALER SIG IKKE i 2001.
Jeg deltog i ferniseringerne på begge disse to udstillinger, og Michael Brammer optrådte ikke selv, men var tilstede og sørgede for at gæsterne optrådte i hans arrangement – og det er også en performance. Jeg vil beskrive de to udstillinger i omvendt kronologi og begynde med den sidste.
Ferniseringen på Politigården var et fantastisk skue - et totalteater hvor politifolkene forsøgte at udstråle tryghed, jovialitet og gæstfrihed, men deres venlighed blev sat på en meget hård prøve af en gruppe provokerende unge fra Ungdomshuset på Jagtvej, som de til sidst meget bestemt måtte bede om at gå. Hvem havde mon inviteret de unge?
Jeg tror at der var ca. 1000 gæster til åbningen af LOVE i Nikolaj Kirke i 1994. Gæsterne var blevet kørt dertil i busser. Der var gratis uddeling af mad og drikke og alle de pæne gæster kastede sig grådig over det gratis tilbud og hamstrede. Ingen opførte sig pænt og civiliseret. Jeg håber næsten, at der stod nogen og filmede det hele et skjult sted, for det må have været et fantastisk skue. Det var i hvert fald fantastisk at opleve.
I hele udstillingsperioden blev der på et bestemt tidspunkt hver dag serveret mad. Jeg ved at min mormor (der på det tidspunkt var super frisk og 82 år) deltog i en munter frokost med rødt kød og rødvin serveret inde i kunsthallen. En helt unik oplevelse, som hun nød!
Hvad er så det unikke, kan man spørge? At spise og drikke på en udstilling er vel ikke så sjældent. Det unikke er at det kendte vendes på hovedet (politigården indtages af ungdomshusbeboere), således at det bliver fremmed – det bliver Brammer og det bliver kunst.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar