HAPPY WALL - På Kongens Nytorv

På Kgs. Nytorv har kunstneren Thomas Dambo udsmykket Byens Hegn med værket Happy Wall. Væggen består af en hel masse felter, der ligner pixels, malet i regnbuens farver. Farvefelterne er dækket af tusindvis af låger, der er farvede på indersiden og sorte på ydersiden. Væggen er interaktiv, dvs. man kan selv vende lågerne og skrive glade budskaber på væggen. En fastspændt stige der kan køre frem og tilbage, gør det muligt at skrive store bogstaver. Se det, afprøv det og tag familien med! Jeg ved ikke, hvor længe endnu det er der.

Men Thomas Dambo har været igang længe, og mange Københavnere kender formentlig hans farverige fuglekasser, der hænger rundt i byen, blandt på hjørnet Fredensgade, Tagensvej og Nørreallé. Dambo benytter genbrugsmaterialer til sin kunst. Det er også altid en inspirerende oplevelse, at køre forbi hans værksted med den lyserøde enhjørning på grænsen mellem ydre Nørrebro og ydre Østerbro.

I ALLE FÆLLESSKABER ER DER ABER - Om Kulturministerens Kulturstrategi for børn og unge

Detalje fra KISSMAMAs udsmykning af Metrohegnet ved Nørrebro Station.

FANTASTISK! Et med længsel ventet udspil fra Kulturminister Marianne Jelved er nu søsat. Det handler om visioner for børn og unges møde med kunst og kultur, og skal gælde de næste fire år. Det ser også ud som om der er penge bag udspillet - 40 millioner kroner - men det er ikke lige til at gennemskue, om det er flere penge, end der plejer at være. Og ministeren har sikret sig at tildeling forudsætter medfinanciering fra kommunerne.

MARIANNE JELVED opererer med to kodeord: 'lokalforankring' og 'fællesskaber'. Hun vil skabe fællesskaber, som børn trives i. Og ifølge et interview i Kulturnyt på P1, vil hun skabe en social dimension og bryde den social kulturelle arv ved at skabe fri adgang for børn og unge til kunsten og kulturen.

KULTURMINISTEREN mener at det er vigtigt, at børn og unge møder kunst og kultur, fordi de gennem dette møde får øvet deres koncentrations evner, bliver i stand til at strukturere deres oplevelser og evne til at føre en dialog om det de ser, opøver refleksionevnerne, bliver bevidste om deres egen udvikling og møder anerkendelse. På denne måde mener Jelved, kan vi give dem en demokratisk dannelse og træne dem til at blive borgere i vores danske demokratisk fællesskab.

DET LYDER SMUKT OG FLOT, men jeg er ikke helt sikker på, at det er de ting, jeg som kunst og kulturformidler mener, er de primære ting der sker, når børn og unge møder kunst og kultur. Og jeg tror at det er vigtigt at skelne mellem det som Jelved kalder "den autentiske kunst og kultur" og selv at være skabende/ udøvende. Det er ikke det samme og skal helst ikke erstatte hinanden.

AT KULTUREN ER ET FÆLLESSKAB og at kunst giver kompetencer, lyder som politik formuleret af henholdsvis Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Dermed bør strategien være sikret bred opbakning i det vigtige kommunale landskab. Vigtig fordi at ministeren også betoner samarbejde og netværk samt forankringen i lokalsamfundet. Det vil sige at strategien ikke kan lykkes, hvis ikke kommunerne skaber plads til dem på deres budgetter.

DET MEST VÆSENTLIGE ER, at der nu er et ministerielt fokus for kulturindsatsen til børn og unge. Ministeren kan og vil ikke styre, hvad der skal ske rundt omkring i landet, men hun presser lokalpolitikerne til at støtte op om strategien ved at kræve medfinanciering. Og når kulturen skal ud til alle ... i hele landet, er denne opbakning voldsomt vigtig.

JEG KUNNE GODT HAVE ØNSKET MIG et ambitiøst mål, der hed, at alle børn og unge i Danmark skal opleve mindst en danseforestilling, en teaterforestilling, en litteraturoplæsning og forfattermøde samt et kunstmøde og kunstnermøde om året (- allerhelst hvert halve år). Og jeg havde også gerne set en tildeling af et Læringskort til pædagoger og lærere der gav dem gratis adgang til alle landets kulturinstitutioner. Men så konkret er udspillet ikke.

TIL GENGÆLD er jeg vild med aldersdifferentieringen i strategien. Det er SÅ godt tænkt at man ikke maser den samme strategi igennem overfor unge (17 - 30 år!), som overfor skolebørnene. Marianne Jelved fremlagde fint i P1, hvordan hun har lyttet til og gerne vil tilgodese unges egen lyst til at skabe kultur og kunst. Og det er forfriskende, at ministeren skaber et helt nyt fokus på små børn, kulturen i deres dagligdag og - VIGTIG - de små børns professionelle voksne!

DET BLIVER SPÆNDENDE om der kommer handling bag ordene, og om alle børn og unge i de næste fire år rent faktisk møder mere dans, litteratur, teater, film og billedkunst i deres hverdag. Jeg ønsker det for os allesammen. Men vi ved jo godt, at i alle fællesskaber er der aber!

KULTUREN UD TIL ALLE 2

KULTUREN SKAL UD TIL ALLE! Det, mener jeg, er en uangribelig sandhed. Man kan diskutere, hvad kultur er, og hvad der ligger i "skal" og "ud til". Man kan også være uenige om hvad og hvordan "alle" skal bruge den, men at den er og skal være tilgængelig, bør være et faktum. Jeg har allerede diskuteret dette her, hvor jeg blandt andet foreslår at pædagoger og lærere får et læringskort der giver gratis adgang til alle Danmarks kulturinstitutioner. 'Adgang' og 'tilgængelighed' og 'venlighed/ imødekommenhed' er nøgleord.

KVALITET ER OGSÅ VIGTIG! Når vi taler om alle besøgende (uanset alder), er det vigtigt, at det de møder og får på museet er af god kvalitet. Og for børn og uge er det nok mest vigtigt. Men lige præcis for den målgruppe kan tilbuddene godt være ret svingende i kvalitet.

JEG HAR SELV STÅET MED ANSVARET for kunstformidlingen til børn og unge på Louisiana i en årrække, og kender alle mulighederne og alle faldgruberne fra arrangørernes side. Jeg har også en tæt dialog med lærere og pædagoger og ved at de meget gerne vil benytte kulturinstitutionernes tilbud i deres dagligdag. Men de fortæller også, at det de møder virkelig kan være dårligt. Og så bliver det vanskeligt at trække børnene med igen en anden gang.

JEG OPLEVEDE DET SELV FOR NYLIG, hvor jeg var med en skoleklasse på et af byens bedste museer - Hirschsprung Samling. Dette museum har en hel fantastisk kunstsamling, men mange lærere og pædagoger kender desværre ikke til den. Der ligger et stort og spændende arbejde for museet der.

DEN SKOLEKLASSE JEG VAR SAMMEN MED bestod af børn med mange forskellige baggrunde, hvilket var synligt blandt andet på tørklæderne, som flere elever bar. De skulle ind og se Skagensmalerne, som de på forhånd havde lært en masse om, og de var alle meget optagede af dette emne og positivt indstillede.

DERES OMVISER VAR UNG, formentlig kunsthistoriestuderende og havde sit manuskript med i hånden. Det er der ikke noget galt i. Det der gik galt for ham var, at han ikke havde gjort sig klart, hvad børnene skulle have med sig af viden, når de forlod museet. Om det er hans fejl, eller om det er den formidlings-ansvarlige på museets fejl, er jo ikke til at sige.

HAN BLIVER SIKKERT EN DYGTIG KUNSTHISTORIKER, og det er ikke mit ærinde at hænge ham ud. Jeg vil blot sige, at  han pt. ikke er en god formidler. Derfor endte det også med at blive lettere kaotisk. Han var optaget af at fortælle om personerne på billederne og deres indbyrdes familiære relationer, hvilket overhovedet ikke var relevant for eleverne.

ELEVERNE BLEV TRUKKET FREM OG TILBAGE mellem to sale, så der opstod en grund uro hos børnene. Da akustikken ikke er god i salene, hørte og greb han ikke dere guldkorn. Han kom næsten ikke ind på kompositioner og farvebrug. Og han sluttede af med et maleri der viser juleaften, uden at erkende at halvdelen af børnene ikke kender til eller fejrer juleaften. Jeg siger ikke, at han ikke skulle vise dem det billede, men han skulle da have brugt det aktivt til en dialog med børnene!

ALLEREDE EFTER TRE MALERIER var de fleste af drengene faldet fra. Og da gruppen forlod museet, ytrede flere elever, at de ikke gad at gå på museer mere. De har en super lærer, så det skal nok rette sig. Men hvor er det ærgerligt at eleverne ikke hver gang møder en toptunet formidler der har lyst til at vise kunsten frem og gå i dialog med børnene.

NÅR KULTUREN SKAL UD TIL ALLE, skal kulturinstitutionerne også sikre sig, at kvaliteten er i orden. Selvfølgelig skal de studerende øve sig, men hvorfor skal de lige netop øve sig på børnene? Hvis det er ud fra en idé om, at det er mindre svært at formidle til børn, så er der nogen der har misforstået noget! Lad dem da hellere øve sig på de voksne, de kan jo i det mindste svare igen. Og lad børnene møde dygtige professionelle formidlere og kvalitet.

KULTUREN UD TIL ALLE 1

I FREDAGENS UDGAVE af Kulturknuserne på P1 (lyt her) fik sætningen Kulturen ud til alle vendt vrangen ud af. Redaktionen havde fundet tre nytiltrådte kulturdirektører, der alle havde sagt nogenlunde det samme, nemlig, at det er deres mål at få flere til at benytte sig af de tilbud, som deres institutioner har. Som værten Lasse Marker meget rigtigt pointerede, er det ikke en vision. Men det er et ønske.

KULTUREN UD TIL ALLE er et udsagn, som vi alle kan være enige om og juble over. Tænk hvis der kom en kulturdirektør og meddelte, at nu ville han / hun lukke institutionen, og den skulle kun være for de få! Det vil forhåbentligt aldrig ske!

JEG HUSKER STADIG den direktør på Louisiana, der sagde at kunsten skulle formidle sig selv. På en måde havde han jo ret, og det var også et ret forfriskende initiativ. Men det var mest forfriskende for os der var med på at se på kunsten på denne måde ... og som vidste noget om den i forvejen. Problemet med at lade kunsten formidle sig selv, er at det er fint for nogle, men bare ikke fungerer for ...mange andre. Og i det konkrete tilfælde, var det et problem at selv museets meget vidende vagter ikke forstod kunsten - man kan sige at værkerne ikke talte til dem. Og så er der et problem!

MAN SKAL HAVE DET PÅ EN BESTEMT MÅDE for at kunne lide at blive udfordret af det man ikke forstår. Måske synes man at det er ok og spændende første gang. Men måske synes man også, at det er anstrengende og ubehageligt, og så beslutter man sig for ikke at prøve en anden eller en tredie gang. Der er da kunststeder, hvor jeg synes at det kan være som at bestige Mount Everest at gå ind. Men min interesse og nysgerrighed, gør at jeg alligevel gør det.

JEG KENDER DESVÆRRE RIGTIG MANGE MENNESKER der ikke benytter kulturtilbuddene, fordi de føler sig dumme i kulturinstitutionerne. De har ikke haft deres naturlige gang i disse gennem deres opvækst - og ej heller har deres familier - så hvad skulle få dem til det nu? Nok ikke at kulturdirektørerne siger at de gerne vil have dem på besøg. Men måske skulle kulturinstitutionerne prøve at sende gratis invitationer/ billetter til bestemte kvarterer og så se, hvor mange der ville benytte dem.

PÆDAGOGER OG LÆRERE er nøglepersoner til at åbne kulturinstitutionerne op. Disse faggrupper burde have gratis adgang til alle vore kulturinstitutioner, således at de kan viderebringen viden og begejstring til deres børn og elever. Journalisterne har pressekort, men pædagoger og lærere burde have læringskort.

PRISER, traditioner og billetsystemer spiller allesammen en rolle i forhold til vores benyttelse af kulturtilbuddene. Men også attituden på stedet. Møder man venlighed, venlighed og venlighed, så kommer man igen.

DER ER SÅ MEGET MAN KAN GØRE, og jeg vil håbe at de tre nyslåede kulturdirektører vil omsætte deres ønsker til konkrete handlinger og visioner. For Lasse Marker har jo ret, indtil videre er de ikke kommet med noget.

PORCELÆN

MÅSKE ER DET EN TENDENS, MÅSKE ER DET ET TILFÆLDE, men der er og har været en hel del porcelæn og keramik at se i billedkunsten dette forår. Der er simpelthen porcelæns-figurer og platter alle vegne. Det hele kan placeres i hjemmet, og jeg skal da gerne erkende at der er flere af værkerne jeg gerne ville placere i mit hjem! Der er tale om nyfortolkninger af en gammel genre, men alligevel kan man ikke lade være med at tænke på, om det hænger sammen med krisen? Se lige her:

Allan Otte hos Galleri Tom Christoffersen

Marie Rubinke hos Galleri Martin Asbæk

Mette Vangsgard hos Galleri Marie Kirkegaard

Louise Hindsgavl hos Galleri Christoffer Egelund

Niels Erik Gjerdevik hos Copenhagen Ceramics

Gunhild Rudjord hos Copenhagen Ceramics

"SE BADEANDEN, MOR!" - om Allan Ottes udsmykning på Nørrebro teater

JEG VAR MED FAMILIEN PÅ NØRREBROS TEATER IDAG. Det var ikke for at se teater, men for at se på Allan Ottes (1978) ti meter lange udsmykning "Nørrebro Udtræk", der hænger i baren. Det er en udsmykning, der fungerer rigtig godt! Kaster man bare et hurtigt blik på maleriet, genkender man straks teatrets kvartér med Nørrebrogade, den gule mur og bus nr. A5. Et passende motiv til et teater, der netop åbner sig op for sin bydel!

FOR NØRREBROS BEBOERE i alle aldre må det blive en udsmykning, der kalder på begejstring. Vi var i hvert fald alle begejstrede for at gå på opdagelse i billedet - ikke for at finde Holger, men for at finde alle de mange kendte Nørrebro-elementer. Mine børn syntes, at det var sjovt at se deres station og Føtex og Mjølnerparken på et maleri. For os voksne var der også et strejf af nostalgi over forandringerne på Nørrebro, med metrobyggeriet, den tomme grund hvor ungdomshuset 'i sin tid' lå, og kirken hvor narkomanerne i min barndom altid sad på trappen og fixede.

OGSÅ FOR KUNSTELSKERE er det udfordrende og en nydelse at finde al den kunst, der på forskelig vis er indkorporeret i billedet. For ikke at tale om Nørrebros arkitektur. Når man ser den sammenstillet på denne måde, er det synligt at det er planløsheden der har hersket, men samtidig har det givet plads til mangfoldighed i byggeriet og dermed en arkitektonisk afspejling af beboer sammensætningen i bydelen.

JEG VED IKKE hvad der har inspireret Otte til dette maleri. Jeg kom naturligvis til at tænke på Erik Hagens maleri af byggeren fra 1976 (læs mere her). Ikke at de to billeder ligner, men de er begge portrætter af Nørrebro, og på begge billeder leder man efter genkendelige elementer. Jeg ved ikke hvorfor Otte lige har valgt de bygninger og elementer, han har valgt. Men jeg kom til at tænke på fuglekasserne ved Nørrebroparken - se her. Der er et vist overlap i motiverne, hvilket formentlig er tilfældigt...men sjovt! (se Allan Otte igang med maleriet her)

ALLAN OTTE modtog iøvrigt det nystiftede kunstnerlegat Osmund Hansen Fondens arbejdslegat på 200.000 kroner i fredags (læs mere her og her). Og han er aktuel med udstillingen Noble Rot Blues hos Galleri Tom Christoffersen, der kan ses indtil den 29. marts.

BARTENDERNE PÅ TEATRET var enormt søde og imødekommende, og synes at vores entusiasme var sjov. De bidrog med deres iagttagelser, men havde ikke set badeanden som børnene så. Det er ikke sikkert at de kan vedblive med at være så venlige overfor alle der kommer forbi. Man kan indtil videre se udsmykningen i teatrets åbningstid (så check den inden et besøg her). Jeg foreslår, at teatret producerer en plakat med motivet. Vi vil meget gerne købe den!

BAGEFTER cyklede vi bl.a. forbi "det runde tårn" på Sankt Hans Torv og Claus Carstensen der står og pisser på Panum Instituttet - og for børnene var det en helt særlig oplevelse ovenpå maleriet.

ET SNEDIGT SNE DIGT: Christian Dotremont

INSPIRERET AF MIT ÆLDSTE BARNS LEG MED ORD, gik det fornyligt op for mig at ordet og adjektivet 'snedigt' også kan læses som 'et sne digt'. Det er jeg formentlig den sidste i Danmark, der har opdaget. Men jeg vil benytte min begejstring over denne opdagelse til at vise et billede af en kunstner, der rent faktisk skabte sne-digte.

CHRISTIAN DOTREMONT (1922-1979), den belgiske kunstner og digter der blandt andet er kendt for at være blandt stifterne af den internationale kunstsammenslutning CoBrA, skabte på en rejse til Lapland i 1976 en serie Logoneiges - digte i sne. Den hvide sne erstatter det hvide papir, men hvor skriften på papiret bliver stående, er digtet skrevet i sne forgængeligt og dermed uløseligt bundet til øjeblikket. Se flere billeder af Dotremonts sne digte her.

HVIS man som jeg er lidt skuffet over manglen på sne denne vinter, og gerne vil have et lille sne-skud inden foråret for alvor tager over, er det muligt en uge endnu at opleve sne-udstillingen på Nivågaard (læs mere her) - dog uden Dotremont. Denne lillebitte kunsthistorie om sne-digte slutter med et billede af Dotremont på slæde i Lapland - billedet er nærmest et digt i sig selv:

EN KOPI AF EN KOPI AF KOPI

A Kassen Carnegie Art Award 2014
- til 23. februar 2014

DER ER NOGET UNDERLIGT PÅ FÆRDE på Den Frie disse dage. For hvis man blot går ind for at se den aktuelle udstilling - uden informationer - vil man opleve, at salene er fyldt med malerier i forskellige størrelser, med forskellig stil og forskellige udtryk. "Aha, en maleriudstilling af en kunstnergruppe", tænker man måske lettet - for så har man jo identificeret konceptet. Der er dog ingen navneskilte ved værkerne, så man kender hverken titel eller kunstnernavn. Og alle værkerne har det tilfælles, at de er lidt 'flade' at se på. Som om de mangler en dimension eller flere. Men det betyder egentlig ikke noget, for man kan jo sagtens gå rundt og betragte værkerne, og vurdere hvilke man kan lide og hvorfor.

DET ER NOK UTOPISK at forestille sig, at gæsterne, der besøger Den Frie i disse dage, ikke vil søge information om udstillingen, før de går ind. Desuden ligger der i de fleste sale grønne kataloger, og når man ser i dem, kan man genkende værker der ligner de udstillede, men alligevel ser anderledes ud. Og det er de også. For de udstillede malerier er kopier af fotografierne i kataloget. Og fotografierne er 'kopier' af originale værker, som man ikke ser 'live'. Det vil sige at man som gæst har to gange gengivelser (malerierne på udstillingen og fotografierne i kataloget) og to gange værker (de originale man ikke ser og de malede kopier på udstillingen) at forholde sig til. Og så kommer der yderligere et lag - nemlig det værk udstillingen i sig selv udgør. Udstillingen er en kopi af en udstilling.

UDSTILLINGEN er arrangeret af A Kassen. Den er blevet til på baggrund af en udstilling, Carnegie Art Award, der blev aflyst. Kataloget til denne udstilling sendte A Kassen til Xiamen Painting village i Kina. Det er en by, hvor tusindvis af kunstuddannede står og maler kopier af Monet, Van Gogh og Kandinsky til hoteller, forretninger og private. Man kan bestille malerierne i forskellige kvaliteter: simpel, eksklusiv og museums-kvalitet. Malerierne på Den Frie er naturligvis i museumskvalitet. Hvert billede udstillingen har kostet under 25 kroner at male!

Kopier af fotografier af Alexander Tovborgs "Teenage Jesus" (2013).
Koncept: A Kassen. 

KUNSTNERNE I KINA har taget deres opgave meget alvorligt. De har fået besked på at male billederne i kataloget, hvilket betyder at de har malet stills fra et videoværk og fotografier, og ovenikøbet rammerne på Alexander Tovborgs serie "Teenage Jesus". I Dag Erik Elgins værk "Balance of Painters" er det tre forskellige kunstnere, der har stået for kopieringen - hvilket også ses. Og også i gengivelsen af Riiko Sakkinens røde serie 57 Varieties er der sket noget.

DET ER EN GENIAL UDSTILLING, især fordi den rummer så mange lag og kan nydes på så mange forskellige måder. Man kan gå rundt og se på hvad man synes er smukt og grimt, men man kan også tage kataloget og overveje hvorvidt maleriet ligner, og så kan man fundere over hvad der er kopi og hvad der er virkelighed. Man konfronteres i den grad med, hvad man selv synes er et godt maleri. Og som min medgæst pointerede - så er det jo ret aktuelt i forhold til de konstruktioner af virkeligheden, vi alle arbejder med på de sociale medier.

SNYD DIG IKKE FOR DENNE UDSTILLING, men tag endelig en eller flere gæster med. For en vigtig dimension er den samtale man har om ... det hele. A Kassen har skabt en fantastisk udstilling. Den kan næsten kun overgås af, hvis Den Frie på et senere tidspunkt, udstiller de originale værker, så man kan sammenligne disse med erindringen om kopierne af kopierne af kopierne..!

RØR (IKKE) VED MIG!

- Hvornår kommer man for tæt på?

I DANSK POP-SANGEN "RØR VED MIG" lyder omkvædet: "Rør ved mig, så jeg føler at jeg lever" (sunget af Lecia og Lucienne, indspillet i 1973). Jeg kom til at tænke på disse linier i lørdags, da jeg så udstillingen CLOSE ENCOUNTERS. Det er en tankevækkende udstilling, der handler om kroppen og udfordringen af denne.

 

I MØSTINGS HUS (Frederiksberg, København) viser Kassandra Wellendorf to af sine egne lyd og videoværker, og herudover vises to spritnye og ret imponerende interaktive lyd- og videoværker som Wellendorf har skabt sammen med Simon Løvind (læs mere her). Værkerne handler om nærkontakt og berøring - og om vore tanker og forestillinger om dette. Måske et emne der for mange er tabubelagt. De færreste vil være alene, men hvor tæt på vil vi egentlig have andre mennesker?!

 

UDSTILLINGEN FIK MIG TIL AT TÆNKE PÅ de øjeblikke, hvor man står som sild i en tønde i en bus. Det er øjeblikke hvor man ikke kan være fintfølende overfor berøring. Arme, ryg, bryster, mave og baller presses og trykkes af ukendte kvinder og mænd, og kroppens usynlige grænser overskrides voldsomt. Men det accepterer man uden videre. Men så snart berøringen virker bevidst - og det gælder også for blikke - er det en helt anden sag.

Sleeping Obstacles af Kassandra Wellendorf og Simon Løvind.
Copyright kunstnerne.

 

HVOR GÅR KROPPENS GRÆNSER? Hvilken form for berøring vil man egentlig gerne have? Og lever man kun, hvis og når man bliver rørt? Dette kan man jo blandt andet fundere over, mens man oplever og aktiverer værkerne Sleeping Obstacles og Handmade Memories. Udstillingsrummene er mørklagte, hvilket nogen kan opfatte som unygge. Men jeg mener, at mørklægningen fremhæver kvaliteter i værkerne.

CLOSE ENCOUNTER består af fire værker der ikke handler om kontakten til det ydre rum men til de indre. Det er en overskuelig udstilling, der dog sidder dejligt længe i kroppen.

Møstings Hus. Foto: Kunsthistorier

13,88 METER SPALTETEXT

- om Liniens udstilling i 1934


IMORGEN 15. januar er det 80 år siden at en af de vigtigste gruppeudstillinger i dansk kunsthistorie i det 20. Århundrede fandt sted. Det skete på Charlottenborg i København - som netop nu viser en anden betydningsfuld gruppeudstilling (læs mere her!) På udstillingen vistes værker af Ejler Bille, Vilhelm Bjerke Petersen, Richard S. Mortensen og Hans Øllgaard. Henry Heerup var med som gæst! Kataloget blev optrykt i tidskriftet linien nr. 1 fra 1934.

I anledning af jubilæet vil jeg overlade ordet til Liniens tre hovedmænd Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957), Ejler Bille (1910-2004) og Richard Mortensen (1910-1993) og deres åbenlyst tilfredse beskrivelse af udstillingens målbare succes:

"linien afholdt en udstilling af surrealistisk kunst paa charlottenborg fra d. 15.-31. jan. Udstillingen blev besøgt af 2500 mennesker, desuden aflagde adskillige skoler besøg under vejledning af kunstnerne. En del af kunstværkerne blev udvalgt til ophængning i københavns kommuneskoler, hvor kunstakademiets direktør, prof. axel jørgensen og adjunkt harald rue vil holde orienterende foredrag i tilknytning til kunstværkerne. Udstillingen blev omtalt i samtlige dagblade i københavn og i adskillige svenske og norske aviser med ialt 13,88 meter spaltetext. Der solgtes ialt 24 arbejder (skulptur og malerier) til en samlet sum af 3000 kr. En del billeder blev hængt op til prøve hos interesserede."

(fra tidskriftet linien nr. 2)

OTTO FRELLO

Hjørnet af Peter Ipsens Allé og Dortheavej. 1996. Kunstner: Otto Frello

KUNSTHISTORIEN kan aldrig fortælles helt færdigt. Der dukker ustandseligt nye kunstnere frem - også fra fortiden - samt nyt om kunstnere man syntes, man kendte så godt. Derfor bliver vi aldrig færdige med at skrive historien om hverken den internationale eller den danske kunst. Heldigvis!

PARALLELT MED DEN STORE HISTORIE om vores fælles kunst fortælles og skrives vores personlige kunsthistorier. Det er historierne om den kunst, som vi hver især holder af. Disse kunsthistorier er jeg meget fascineret af. Eller rettere, jeg er meget fascineret af alle andres personlige kunsthistorier. For det første vil jeg altid gerne have mine horisonter udvidet og lære nyt. For det andet må jeg erkende, at selvom jeg er rimelig åben overfor det meste kunst, så befinder jeg mig primært i kredse hvor vi bekræfter hinanden i det samme kunstsyn og kan lide de samme kunstnere.

MEN DET ER JO IKKE ALLE, der kender til eller synes om de kanoniske værker eller kanoniserede kunstnere, som fremhæves og udstilles på museer, udstillingssteder og gallerier. Derfor spørger jeg ofte, de mennesker jeg møder, om hvilken kunst de holder af.

PÅ DENNE MÅDE fik jeg fornylig kendskab til Otto Frello (født i 1924). En af de dygtige pædagoger i mit barns vuggestue introducerede mig for hans værker. Frello er optaget i Weilbachs leksikon, han er uddannet på akademiet for fri og merkantil kunst (1948-50) hvor han også har været lærer og rektor, en samling af hans værker er permanent udstillet på Varde Museum og han har illustreret et utal af undervisningsbøger. Alligevel har jeg aldrig hørt om ham før nu.

JEG VIL BESKRIVE FRELLO som en kunstner, der blander det nederlandske renæssancemaleris optagethed af materialitet med fotorealisme, Dalisk surrealisme og Eschers labyrintiske og klaustrofobiske arkitekturtegninger. For at vise spændvidden har jeg valgt et af Frellos mere nedtonede og realistiske malerier som illustration til denne kunsthistorie. Det meste af Frellos æuvre er vildt syret - se selv her.

OG SÅ ER OTTO FRELLO AKTUEL. I anledning af at han den 6. april 2014 fylder 90 år, viser Rundetårn til næste år den retospektive udstilling I FANTASIENS LANDSKAB  fra 22. marts til 27. april 2014 - med over 80 af hans værker. Efterfølgende vises udstillingen på Varde Museum. 

SWINGING TUBES

LIGE NU kan man på Officinet i Bredgade se udstillingen Ceramic Exit. På denne udstilling kan man bla. se Kirsten Holm Nielsens Swinging Tubes. De er først og fremmest et materialeeksperiment fra kunstnerens side, men de fremkalder hos mig erindringer om både ung svensk birketræsskov, indianske totempæle samt Louise Bourgeois' tidlige skulpturer.

I 1999 SÅ JEG udstillingen THE AMERICAN CENTURY, Art and culture 1950 - 2000 på Whitney Museum of American Art i New York. Det var en kæmpe udstilling, fyldt til bristepunktet med hovedværker fra perioden og en stor og uforglemmelig oplevelse.

TRE AF KUNSTVÆRKERNE på udstillingen gjorde et særlig stort indtryk på mig. Det var skulpturer af Louise Bourgeois (1911-2000) fra slutningen af 1940erne. Jeg havde på det tidspunkt oplevet flere værker af Bourgeois, installationer og skulpturer, men aldrig set disse meget enkle personager. I princippet består de af en opretstående jernstang, hvorpå der er trukket mindre dele nedover. Nærmest som store ujævne perler eller sten trukket på en snor - hvor snoren blot er stivnet. Jeg har ikke billeder fra udstillingen, men de minder om disse skulpturer - se her.

MED TANKE PÅ LOUISE BOURGEOIS' ÆUVRE ligger der formentlig noget fallisk i disse skulpturer, og måske handler de også om 'at gennembore', 'at spidde', 'at samle' eller 'at fange'. I hvert fald er der tale om en samling og en fremvisning af materialer, hobet sammen og sat ovenpå hinanden. Materialerne kan opfattes som en samling trofæer, og de synes klart at have et slægtskab med totempæle.

MEN MATERIALERNE kan også minde om en (næsten antropologisk) samling og ophobning af knogler, og derfor opfattede jeg, både dengang og idag, disse skulpturer som simple fremstillinger af mennesket: Mennesket uden følelser og hukommelse og empati - blot en bunke knogler der står op, holdt sammen af en pind. De er en slags grundmenneske - uden social adfærd, uden leg og kreativitet. Det er uhyggeligt enkelt og egentlig også grumt - mennesket uden noget.

KIRSTEN HOLM NIELSENs skulpturer er umiddelbart dekorative og abstrakte, og slet ikke voldsomme som Louise Bourgeois's skulpturer. De skyder i vejret, men hælder en smule til forskellige sider, hvilket tilføjer dem en rytme. Det er denne indlejrede rytme, der har navngivet dem, og selvom de kaldes 'rør', er det rytmen, der forvandler dem til figurer. Det er det figurative, der får en beskuer som mig til at tænke på Bourgeois' skulpturer. Man kunne også tænke på Alberto Giacomettis høje slanke stående kvinder og gående mænd.

RYTMEN gør Swinging Tubes lette og helt umulige at sammenligne med Bourgeois. Fordi Holm Nielsens dansende pinde er harmoniske og gerne vil dialog med omgivelserne, mens Bourgeois' skulpturer er rå og afgrænsede i forhold til verden omkring, nærmest brutalt isolerede. Bourgeois' Personnager fanger og indkapsler efterkrigstidens eksistentielle afmagtsfølelse. Som også Giacomettis - se her.

HOLM NIELSENS Swinging Tubes inkarnerer glæde og lyst til at indtage ikke bare rummet omkring sig, men egentlig hele verden. De synes smukke og oplivende, og fordrer et rum der spejler dette. Præmissen for disse dansende pinde er en sorgløs verden. Derfor kan de både befinde sig på toppen af det synkende Titanic eller midt i en jazztid - svingende uden at ænse økonomisk kaos eller undergang.


Udstillingen kan se frem til 17. november 2013. OFFICINET ligger i Bredgade 66. Der er åbent fra kl. 12 til 16 hver dag.

KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING 2013

KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING 2013 på Den Frie slutter på søndag. Det er en udstilling, der udfordrer beskueren, da der ikke er megen anden formidling end den værkerne og skiltene de giver beskueren. Man kan kalde det for elitært, og det tog også to rum for mine ledsagere og jeg at vænne os til at stole på os selv foran værkerne.

39 KUNSTNERE DELTAGER på udstillingen i år. 27 er kvinder. Det er kun en håndfuld af kunstnerne, som jeg kendte til på forhånd. Kunstnerne er udvalgt af kunstnerne Tommy Petersen / fra A Kassen, Sophia Kalkau, Jesper Dyrehauge og Simone Aaberg Kærn samt gallerist Michael Andersen.

JEG SIDDER NU HER med det smukke katalog foran mig og genkalder mig de værker, som jeg umiddelbart FANDT mest interessante, da jeg gik rundt på udstillingen:

• JEG BLEV FASCINERET AF alt det man ikke fik at vide af Malini Printz, Luise Sejersens video Præst og Thue Holdt Petersens video Torden.
• JEG BLEV INSPIRERET af Jakob Aggers smukke collager, Kasper Ledets fotoleg med skala og Diana Velascos alternative familie album.
• JEG SMILTE AF Lisbeth Bachmanns installation, Pernelle Caspersens teknik, nostalgien i Mie Frey Damgaards værk og uoplysningen hos Lise Harbeck 
• JEG BLEV IMPONERET AF Lotte Maja Bjerres og Maja Marstrands tegninger. Marstrands tegninger var også smukke og inspirerende.
• JEG SÅ SKØNHED I Mie Hørlyck Mortensens skulptur, Anja Cecilie Petersens skulptur og Aliki Skyttes relief.

JEG TROR at det er Thue Holdt Petersens værk, mine tanker har kredset oftest om efterfølgende. Jeg ved stadig ikke hvorfor. Men den gamle syge mor i sengen, den lettere forvirrede datter, lynnedslaget, den totalt ødelagte telefon og tordenbragene, det smukke landskab og hjorten samt den tilkaldte mand er et utrolig spændende sceneri, der gemmer på ingredienserne til et Shakespeare drama omsat til sønderjydsk.

MINE LEDSAGERE var også vilde med Maj Bjørnholdt Kjærsigs glemte personer og Annette Lynggaards malerier af træer. Og det var sjovt, at vi kunne opleve andre værker af Kirsten Holm Nielsen på officinet bagefter. Men jeg er glad for, at jeg ikke har skulle udvælge årets værk!

Udstillingen er et must. Se den - og køb kataloget - inden udstillingen slutter på søndag!

POLITIKENS KØNSTFORMIDLING JUNI 2013

FOR FØRSTE GANG er det en kvinde, der ligger i toppen af månedens mest omtalte kunstner. Kvinden er naturligvis Yoko Ono, og dét der pladserer hende foran alle de andre, er åbningen af hendes udstilling på Louisiana. Hendes navn skrives 180 gange i løbet af juni måned. Men hun følges skarpt af en anden højdespringer, Danh Vo. Han omtales 102 gange. Andy Warhol nævnes overhovedet ikke i avisen i juni. Det betyder, at Warhol rykker ned på en andenplads over hele årets mest omtalte kunstnere i Politiken. Førstepladsen indtages af en kvinde. Se hvem på TOP 19 nederst.

I JUNI MÅNED* skriver redaktører, journalister, skribenter, anmeldere og debattører om 37 kvindelige kunstner i Politiken. Tallet i parentes angiver hvor mange gange den enkelte kunstner nævnes. Disse kunstnere er:

Anna Ancher (3), Suste Bonnén (2), Liv Carlé Mortensen (3), Christina Capetillo (1), Pernelle Caspersen (1), Lillibeth Cuenca Rasmuseen (8), Ichiba Daisuka (3), Michael Dwyer (1), Nan Goldin (1), Nathalia Gontcharova (1), Mette Hector (3), Marianne Hesselbjerg Sørensen (1), Camille Heurat (1), Hunza Hoek (2), Lotte Horne (5), Ulla Hvejsel (1), Elin Høyland (1), Annie Kevans (1), Eva Koch (9), Sonja Lillebæk Christensen (1), Karin Lind (11), Anna von Linden (1), Astrid Noack (1), Marit Benthe Norheim (2), Lisbeth Olrik (4), Yoko Ono (180), Sheelasha Rajbhandari (5), Catherine Opie (1), Carolee Schneemann (1), Zinaida Serobriakova (1), Cindy Sherman (1), Allam Shibli (3), Margarita Sikorskaja (1), Anna Syberg (16), Trine Søndergaard (2), Dea Trier Mørch (4) og Riette Wanders (1).


I SAMME MÅNED skrives der i Politiken om disse mandlige kunstnere:

Mohamed Abla (2), Eric Andersen (1), Per Arnoldi (2), Zven Balslev (2), Max Beckmann (2), Søren Benhnke (2), Ejler Bille (1), Kasper Kaum Bonnén (8), Botticelli (1), Mogens Bøggild (1), Alexander Calder (1), Guiseppe Castiglione (1), Bjørnstjerne Christiansen (5), Henning Christiansen (5), Christo (1), Anton Corbijn (13), Leonardo Da Vinci (2), Søren Dahlgaard (4), Salvador Dali (14), Daumier (1), Gerard David (1), Roger Dean (1), Edgar Degas (26), Delacroix (1), Jeremy Deller (2), Ingar Dragsett (6), Willem Drost (1), C.W. Eckersberg (2), Claus Ejner (3), Olafur Eliasson (10), Michael Elmgreen (6), Harold Engman (1), Torben Eskerod (1), Jacob Fenger (4), Fernandez (1), Carl Forup (3), FOS (1), Ib Geertsen (3), Gilbert & George (1), Arje Griegst (6), Georg Grosz (1), Michael Grønlund ( 13),  Hitman Gurung (1), Thomas Hagedorn-Olsen (2), Vilhelm Hammershøj (1), Anton Hansen (2), Peter Hansen (1), Manish Harijon (5), Ole Haslund (1), Kasper Heiberg (1), Jeppe Hein (8), Keld Helmer-Petersen (5), Gerhard Henning (1), Damien Hirst (2), Søren Hjorth Nielsen (1), William Hogarth (3), Peter Holm (11), Peter Holst Henckel (3), Hokusai (1), Edward Hopper (1), Rasmus Høj Mygind (1), Carsten Ingemann (2), Ingres (1), Alexej Javlenskij (1), Holger J. Jensen (1), Christian Jeppsson (1), Asger Jorn (1), Jesper Just (17), Jens Juul (7), Kandinsky (1), Per Kirkeby (1), Jacob Kirkegaard (1), Paul Klee (1), Oskar Kokoschka (1), Christian Krohg (1), Michael Kvium (1), Arthur Køpcke (1), John Kørner (6), Thomas Lagermand Lundme (2), Louis Lamothe (1), Mihail Larionov (1), Johannes Larsen (10), Christian Lemmerz (1), J.Th. Lundbye (1), Leif Madsen (4), Kasimir Malevitj (2), Manet (1), Christian Marclay (1), Vilhelm Marstrand (4), Gert Mathiesen (3), Albert Mertz (1), Stuart McIntyre (2), Michelangelo (7), Milles (1), Joan Miro (1), Claude Monet (1), Edvard Munch (55), Helmuth Newton (1), Jacob Nielsen (1), Palle Nielsen (1), Rasmus Nielsen (1), Bjørn Nørgaard (5), Henrik Olrik (1), Oluf Olsson (2), Pablo Picasso (5), Henrik Plenge Jacobsen (3), Eli Ponsaing (5), V. Quistorff (1), Raphael (1), Rembrandt (1), Jusepe de Ribera (1), René Roalf (3), Peter Paul Rubens (1), Anri Sala (2), Henrik Saxgren (1), Hans Schmidt (1), Christian Schmidt-Rasmussen (2), Tino Seghal (2), Yang Shaobin (7), Mads Steen (1),  Steichen (1), Dan Sterup Hansen (1), Stieglitz (1), Storm P (1), Superflex (18), Sigurd Swane (1), Fritz Syberg (2), Rudolph Tegner (2), Bertel Thorvaldsen (1), Xavier Veilhan (3), Henrik Vibskov (13), Danh Vo (102), Ai Wei Wei (14), Richard Winther (1) og Alan Younger (1).

Ialt nævnes kunstnere:
Kvinder: 37
Mænd: 136

* aviserne fra 14. og 27. juni er ikke medtaget i optællingen. Derfor er der stor sandsynlighed for at de reelle tal for denne måned er en hel del større.


TOP 14 over MEST nævnte kunstnere i Juni måned er:
Yoko Ono (180)
Danh Vo (102)
Edvard Munch (55)
Edgar Degas (26)
Superflex (18)
Jesper Just (17)
Anna Syberg (16)
Ai Wei Wei (14)
Anton Corbijn (13)
Peter Holm (11)
Olafur Eliason (10)
Eva Koch (9)
Lillibeth Cuenca Rasmussen (8)
Jeppe Hein (8)

STATUS for hele 2013 (pr. den 30. juni 2013):
Kvinder: 243
Mænd: 955

TOP 19 over oftest nævnte billedkunstnere i Politiken 2013 (1. januar - 30.juni):
Yoko Ono (220)
Andy Warhol (133)
Danh Vo (102)
Edvard Munch (90)
Jesper Just (86)
Leigh Ledare (75)
John Kørner (62)
Claus Carstensen (58)
Pablo Picasso (51)
Banksy (51)
Claude Monet (48)
Henning Damgaard-Sørensen (45)
Arje Griegst (35)
Anna Ancher (32)
Edgar Degas (32)
Roy Lichtenstein (34)
Damien Hirst (32)
Rembrandt (28)
Oluf Høst (24)

POLITIKENS KØNSTFORMIDLING MAJ 2013

1. MAJ 2013 skriver dagbladet Politiken i 2. sektion om, hvordan festivaler booker få kvindelige musiknavne. Desværre kan denne kritik overføres til Politikens egen dækning af billedkunst. Optællingen for maj måned viser at der stadig nævnes, interviewes og skrives om langt flere mandlige billedkunstnere end kvindelige.

I MAJ MÅNED* skriver redaktører, journalister, skribenter, anmeldere og debattører om  41 kvindelige kunstner i Politiken. Tallet i parentes angiver hvor mange gange den enkelte kunstner nævnes. Disse kunstnere er:

Diane Arbus (2), Eli Benveniste (1), Suste Bonnén (1), Lone Borgen (1), Ruth Campau (2), Janet Cardiff (1), Mary Cassatt (1), Lilibeth Cuenca Rasmussen (1), Sian Christoffersen (1), Charlotte Danielsen (8), Sophie Dupont (1), Gudrun Hasle (4), Stine Marie Jacobsen (1), Anastasia Kuznetsova-Ruf (1), Marie Kølbæk Iversen (1), Stine Marie Jacobsen (1), Sonja Lillebæk Christensen (2), Dorothea Lang (1), Birgitte Lund (1), Inga Lyngbye (7), Nanna Lysholt (4), Berthe Morrisot (1), Fie Norsker (1), Yoko Ono (11), Gudrun Pagter (1), Jane Maria Petersen (5), Hjørdis Plato (2), Lea Porsager (4), Gwendoline Robin (2), Kirstine Roepstorff (1), Clare Rojas (8), Larissa Sansour (3) Christina Schou Christensen (1),  Tove Storch (2), Anna Syberg (1), Charlotte Thorup (1), Dea Trier Mørch (2), Vibeke Tøjner (4), Gertrud Vasegaard (1), Mia Willaume (11), Mary Willumsen (1).

I SAMME MÅNED skrives der i Politiken om disse 142 mandlige kunstnere:

A-Kassen (5), Abdallaomari (1), Nicolai Abildgaard (1), Anselm Adams (1), Al-Wazzeh (1), Markus Amm (1), Eric Andersen (6), Florencio Anton (19), Homa Arkani (1), Per Arnoldi (1), Tammam Azzam (1), Ole Bach Sørensen (11), Zven Balslev (2), Banksy (2), Martin Benson (9), Thorvald Bindesbøll (2), Salam Birakdar (1), Kasper Bonnén (2), Leon Bonnet (1), Jacob Borges (1), Per Brømsø (1), Frederic Buzillo (1), Claus Carstensen (15), Henri Cartier-Bresson (1), Frede Christoffersen (1), Henri-Edmond Cross (1), Robert Crumb (1), Henning Damgaard-Sørensen (28), Michael Dea (1), Edgar Degas (1), C. W. Eckersberg (1), Kasper Eistrup (4), Claus Ejner (1), Poul Ekelund (5), Olafur Eliasson (4), Walker Evans (2), Marco Evaristi (1), Carel Fabritius (1), Ole Folmer Hansen (1), Paul Gaugain (1), Paul Gadegaard (1), Alberto Giacometti (1), Vincent van Gogh (14), Ahmed Gossein (1), Svavar Gudnason (14), Armand Guillaumin (1), Fr. Guldbrandsen (1), Søren Hagen (2), James Hague (1), Saad Hajo (1), Vilhelm Hammershøj (1), Arne Haugen Sørensen (1), Jørgen Haugen Sørensen (8), Erik Heide (1), Kasper Heiberg (14), Jeppe Hein (5), Ulrik Heltoft (3), Tom Hillewaere (2), Hogarth (2), Preben Hornung (1), IEPE (1),  Robert Jacobsen (1), Firas Al Jawabra (1), Jacob Jessen (1), Robbi Jones (1), Asger Jorn (5), Anish Kapoor (2), John Kecere (1), Per Kirkeby (2), Ragnar Kjartansson (10), Johannes Kjarval (1), Joachim Koester (1),Villem de Kooning (3), P.S. Krøyer (3), Michael Kwium (2),  John Kørner (32), Thomas Lagermand Lundme (2), Runo Lagomorsino (1),Thomas Lamadieu (1), Christian Lemmerz (1), Ville Löppönen (1), Bjørli Lundin (1), Albert Mertz (1), Adam McEwen (1), Michelangelo (1), James Buren Miller (1), Monet (9), Gabriel de la Mora (1), Richard Mortensen (1), Sam Moyer (1), Edvard Munch (13), Naglaa (1), Jørgen Nash (1), Kehnet Nielsen (1), Palle Nielsen (1), Thierry Noir (1), Bjørn Nørgaard (1), Lars Nørgaard (3), Olof Olsson (1), Serge Poliakoff (1), Poul Pava (1), Verner Panton (2), Dan Pask (6),  Knud Pedersen (1), Picasso (5), Jackson Pollock (1), Eli Ponsaing (4), Roberto Pugliese (2), Roy Lichtenstein (1), Delawer Omar (1), Tal R (4), Robert Rauschenberg (1), Rembrandt (10), Renoir (4), Gerhard Richter (1), Jacob A. Riis (2), Rostrup Bøyesen (1), Hans Scherfig (4), Bruno Schulz (28), William Skotte Olsen (3), Kasper Skovsbøl (4), Dan Sterup Hansen (1), Storm P (1), Thaddeus Strede (5), Søren Thilo Funder (3), Thorvaldsen (1), Alexander Touborg (9), Toulouse-Lautrec (5), Kurt Trampedach (8), Kerry Tribe (2), Victor Vasarely (1), Raimo Veramen (1), Vermeer (1), Leonardo da Vinci (2), Mads Vind Ludvigsen (4), Andy Warhol (31), Ai Wei Wei (2),  Ejgil Westergaard (1), Staffan Widstrand (3), Garry Winogrand (18), Lee Youngback (2),

Ialt nævnes  kunstnere:
Kvinder: 41
Mænd: 141

* avisen den 20. maj er ikke medtaget i optællingen.

TOP 14 over MEST nævnte kunstnere i maj måned er:
John Kørner (32)
Andy Warhol (31)
Bruno Schulz (28) - læs mere om ham her!
Henning Damgaard-Sørensen (28) - læs mere om ham her!
Florencio Anton (19) - læs mere om ham her!
Garry Winogrand (18) - læs mere om ham her!
Claus Carstensen (15)
Kasper Heiberg (14)
Edvard Munch (13) 
Mia Willaume (11) - se hendes hjemmeside her.
Ole Bach Sørensen (11) - se hans hjemmeside her.
Yoko Ono (11)
Rembrandt (10)
Ragnar Kjartansson (10) - læs mere om ham her.

STATUS for hele 2013 (pr. den 31. maj 2013):
Kvinder: 206
Mænd: 819

TOP 16 over oftest nævnte billedkunstnere i Politiken 2013 (1. januar - 31. maj):
Andy Warhol (133)
Leigh Ledare (75)
Jesper Just (69)
Claus Carstensen (58)
John Kørner (56)
Banksy (51)
Claude Monet (47)
Pablo Picasso (46)
Henning Damgaard-Sørensen (45)
Edvard Munch (35)
Anna Ancher (32)
Arje Griegst (29)
Roy Lichtenstein (30)
Rembrandt (27)
Yoko Ono (26)
Damien Hirst (26)

BILLEDKUNSTNERE NÆVNT I POLITIKEN pr. 30. april 2013 - (i alfabetisk rækkefølge)

Nedenfor er en liste over alle de billedkunstnere, der bliver omtalt i dagbladet Politiken - og hvor mange gange deres navne nævnes i spalterne - i perioden 1. januar til 30. april 2013:

Se resultatet for hele 2013 her!
Læs om hvorfor Kunsthistorier tæller kunstnernavne i Politiken i 2013 her!

Gunnar Aagaard Andersen, Simone Aaberg Kærn (3), Marina Abramovic (11), Christian Achenbach, Nel Aerts (4), Ole Ahlberg, Ferdinand Ahm Kragh (5), Else Alfeldt (2), Pierre Alechinsky, William Anastasi, Anna Ancher (32), Michael Ancher (12), Eric Andersen (9), Ib Andersen (18), Mogens Andersen, Søren Andreasen (2), Søren Ankarfeldt (3), Poul Anker Bech, Karel Appel, Pieter Jansz van Asch, Dan Attoe, Tammam Azzam (5), Sven Augustijnen (3),

Malene Bach, Francis Bacon, Per Bak Jensen (10), Kenneth A. Balfeldt (2), Zven Balslev, Banksy (23), Morten Barker (6), Jane Barrat, Frederico Barocci (10), Jean-Michel Basquiat (5), Viggo Bentzen, Walead Beshty, Joseph Beuys, Martin Bigum, Ejler Bille (2), Vilhelm Bjerke Petersen (5), Karina Bjerregaard (5), Matt Blum, Liu Bolin (4), Milena Bonifacini (4), Suste Bonnén (3), Botticelli, Karl Bovin, Marco Brambilla, Peter Brandes, George Braque (7),Oliver de Bree, H. A. Brendekilde (2), Drury Brennan, Knud Brogård (5), Jonathan Brown, Pieter Brueghel (4), Stig Brøgger, Bureau Detours, James Lee Byars (14),

Georg Caitlin (3), Caravaggio (7), Jørgen Carlo Larsen (9), Harry Carlson, Sophie Calle, Emily Carr, Mary Cassatt (24), Cassandre (2), Mauricio Cattelaan, Paul Cezanne (2), Marc Chagall,  Chapmann (2), Kay Christensen, Kirsten Christensen (7), Tage Christensen, Henning Christiansen (3), Jesper Christiansen, (2), Christo, Krass Clement, Carlos Cons (2), Constant, Corneille, Jean-Baptiste Camille Corot, Gustave Courbet, Ortensio Crespi, Lillibeth Cuenca Rasmussen

Leonardo Da Vinci (11), Wieslaw Dabrowski, Kajsa Dahlberg, Salvador Dali (19), Miriam Dalsgaard, Jacob Dahlstrup (9), Astrid Dalum, Steffen Dam, Holger Damgaard (2), Johan Damke, Edgar Degas (9), Markus Degerman, Eugène Delacroix, Andre Derain (3), Willy Doherty (10), Peter Doig, Jacop van Doordt, Christian Dotremont (2), Dronning Margrethe, Jean Dubuffet (2), Marcel Duchamp, Simon Dybbroe Møller, Jesper Dyrehauge, 

Karoline Ebbesen, C. W. Eckersberg (6), Kasper Eistrup (3), Claus Ejner, Hilde Ekeroth, Olafur Eliasson (8), Michael Elmgreen og Ingar Dragsett (1), Jacob Erhbahn (10), Edward Eriksen, Richard Estes, Lisbeth Eugenie, Walker Evans,

Jesper Fabricius, Omer Fast, Sonja Ferlov Mancoba (3), Else Fischer Hansen, FOS, Wilhelm Freddie (2), Frederikke Friderichsen (9), Freddie Fræk (3),

Gaudi (2), Paul Gaugain (3), Anders G. Geertsen (4), Jette Gejl (2), Marcus Gheeraerts (3), Harald Giersing (3), Giorgione,  Mette Gitz-Johansen (2), Henrik Godsk, Bjørn Godum, Vincent van Gogh (10), Francisco Goya (2), Tue Greenfort, Arje Griegst (19), Marianne Grønnow, Laure Albion Guillot (2), Shilpa Gupta, GÆOUDJIPARL,


Haas & Hahn (19), Marie Hald (2), Frans Hals, Vilhelm Hammershøi (3), Mette Hannemann (17), Jan S. Hansen (3), Kenneth Hansen (7), Yrsa Hansen, Duane Hanson, Lotte Haubart (4), Arne Haugen Sørensen, Jørgen Hauptmann, Sven Havsteen Mikkelsen, Henry Heerup (2), Keld Helmer Petersen (12), Thilo Heinzmann (2), Morten Hemmingsen (3), Kasper Hesselbjerg, Nanna Hertoft (2), Utagawa Hiroshige, Damien Hirst (27), Sophie Hjerl, David Hockney, Sisse Hoffmann, Katsushika Hokusai, Jacob Holdt, Hans Simon Holtzbecher (13), Nicolai Howalt (10), David Hullfish Bailey (3), HUSKMITNAVN (12), Aka Høegh (14), Oluf Høst (24),

Emanuel Ibsen, Karl Isakson, Maria Izquiordo,

Alfredo Jaar (4), Wienberg Jensen (1), Luis Jimenez, Asger Jorn (9), Jesper Just (17), Kirsten Justesen (2),

Frida Kahlo, Kaarina Kaikkonen (4),Wassily Kandinsky, Anish Kapoor (15), Mille Karlsmose-Hjelmsborg, Karin Kaster (2), William Kentridge, Rita Kernn-Larsen (2), KIKI /Alice Ernestine Prin (21), Absalon Kirkeby, Per Kirkeby (5), Anders Kirkegaard, Kirsten Kjær (2), William Klein, Yves Klein (19), Astrid Klenow (2), Gustav Klimt (3), Sofie Amalie Klougart (3), Thomas Kluge, Pernille Kløvedal Helweg (6), Eva Koch (2), Jeff Koons (3), Julia Kozerski, David Kramer (4), Lars Kræmmer, P. S. Krøyer (2), Michael Kvium (12), Ida Kvotny, Vilhelm Kyhn (17), Christen Købke (2), Marie Kølbæk Iversen, John Kørner (30),

Irene Lagater Pejovic, Thomas Lagermand Lundme (18), Peter Land (5), Malene Landgreen, Johannes Larsen (4), Anne Lass (2), Marie Laurian, Lærke Lauta, Leigh Ledare (17), Fernand Leger (8), Christian Lemmerz, Freddy A. Lerche, Niels Lergaard (3), Harald Leth, Peter Leth-Larsen (3), Roy Lichtenstein (4), Klara Lidén, Sonja Lillebæk Christensen (2), Peter Linde Busk (11), Richard Lindner, Ann Kristin Lislegaard (2), Maria Loboda, Richard Long, Pietro Longhi (14), Marie Lund (3), Jesper D. Lund (11), J. Th. Lundbye (3), Vilhelm Lundstrøm,

Tala Madani (6), Lea Mailandt Mathiesen (2), Man Ray (2), Edouard Manet (3), Marianne Markvad (2), Søren Martinsen (3), Nukule Maso (2), Henri Matisse (17), Anthony McCall, Maria Sybilla Merian, Albert Mertz (18), Jørgen Michaelsen, Michelangelo, Frodo Mikkelsen, Yue Minjun, Amadeo Modigliani (2), Piet Mondrian, Claude Monet (35), Henry Moore, Berthe Morisot (5), Robert Morris, Richard Mortensen (2), Alexander Muchenberger, Edward Munch (20), Steen Møller Rasmussen, Michael Mørk (5),

Jørgen Nash (4), Erik Nervil (2), Rivane Neuenschwander, Anne Marie Carl Nielsen, Hans Jørgen Nikolajsen, Joseph Noiret, Julie Nord (3), Fie Norsker (2), Rolf Nowotny (2), Bjørn Nørgaard (3),

Yoko Ono (15), Knud Odde, Erwin Olaf, Kaspar Oppen Samuelsen (2), Dennis Oppenheim, José Clemente Orozco, Maimiko Otsubo, Ovartaci /Louis Rasmussen (7), 

Franz Karl Palches, Nelli Palomäki (13), Marco Pando, Martin Parr, Maxwell Parrish, Tróndur Patursson (3), Carl-Henning Pedersen (11), Knud Pedersen (2), Erik Petersen (2), Lene Adler Petersen, Pablo Picasso (30), Jackson Pollock (2), Lærke Posselt (3), Prinsgemalen, Juha Pykäläinen (2),

Marc Quinn (3)

Tal R (2), Cathrine Raben Davidsen, Randi og Katrine (11), Raphael, Tanja Rau (2), Robert Rauschenberg, Bent Rej (4), Rembrandt (20), Pierre Auguste Renoir (17), Hilde Retzlaff, Ursula Reuter Christiansen (6), Mandla Reuters, Anselm Reyle (4), Sebastiano Ricci (16), Aske Rif Torbensen (2), Duke Riley, L.A. Ring (2), Cia Rinne, Diego Rivera, Thiago Rocha Pittas, Norman Rockwell, P. Rostrup Bøyesen, Olaf Rude, Rúri (2),  Martin Ryczek (3), Hans Chr. Rylander, Pia Rönicke,

Sofie Sahlqvist, Gabriel-Jacques de Saint Aubin, Lucas Samaros, Nicola Samori (14), Tomás Saraceno (2), Henrik Saxgreen (12), William Scharff (2), Morten Schelde (4), Christina Schou Christensen (4), Otto Marsens van Schreck, Henning Schulz, David Shrigley, Aage Sikker Hansen, David Alfaro Siquieros, Agnes Slott-Møller, Harald Slott-Møller (5), Christian Smith-Rasmussen, Kasper Sonne Henningsen, Chaim Soutine (2), Troels Steenholdt Heiredal (3), Kenn André Stilling, Storm P (12), SUPERFLEX (2), Sigurd Swane, Fritz Syberg (2), Leif Sylvester, Jeanette Sættre, Trine Søndergaard (2),

Kurt Tegtmeier, Evren Tekinoktay (2), Sixten Therkildsen (2), Søren Thilo Funder (2), Elsa Thoresen, Jens-Jørgen Thorsen, Maria Thorsen (3), Bertel Thorvaldsen (3), Finn Thybo, Jette Thyssen (6), Tizian (2), Carl Magnus Toren, Toulouse-Lautrec, Vladimir Trechikoff (3), Troels Trier (3), Jean-Francois de Troy, Tristan Tzara,

Ulay, Arne Ungermann (2), Kitigawa Utamara (2), Utrillo, 

Diego Velasquez (4), Vermeer (7), Anders Visti, Danh Vo, Jeppe Vontilius, Camilla Vuorenmaa (2),

Andy Warhol (18), Ai Wei Wei (2), Edward Weie (3), Cecilia Westerberg (2), Inge Lise Westman (2), Whistler, Bjørn Wiinblad (2), J. F. Willumsen, Mette Winkelmann,

Rafael Yaluff,

Ken Zier (9), Lis Zwick (2),

Ulrikke Öttinger,

Katrine Ærtebjerg.     .

 

LEONORA CHRISTINA I VIBORG

 

APROPOS grevinde Leonora Christina (som jeg skrev om her) - og hvis du befinder dig i nærheden af Viborg - så kommer her en opfordring: Tag til Viborg Museum og se Viborg Kunstforenings lille udstilling af Povl Christensens serie af akvatinte raderinger til Leonora Christinas Jammersminde. Udstillingen er kurateret af Allan Nordmark, der har genoptrykt Christensens raderinger. Udstillingen er overskuelig og velformidlet. Hvis man kan tale om at en kunstoplevelse har et 'tempo', så har denne udstilling et virkelig behageligt tempo!

Udstillingen kan opleves frem til 3. november 2013 - og den er en udsøgt fornøjelse!