- om Liniens udstilling i 1934
IMORGEN 15. januar er det 80 år siden at en af de vigtigste gruppeudstillinger i dansk kunsthistorie i det 20. Århundrede fandt sted. Det skete på Charlottenborg i København - som netop nu viser en anden betydningsfuld gruppeudstilling (læs mere her!) På udstillingen vistes værker af Ejler Bille, Vilhelm Bjerke Petersen, Richard S. Mortensen og Hans Øllgaard. Henry Heerup var med som gæst! Kataloget blev optrykt i tidskriftet linien nr. 1 fra 1934.
I anledning af jubilæet vil jeg overlade ordet til Liniens tre hovedmænd Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957), Ejler Bille (1910-2004) og Richard Mortensen (1910-1993) og deres åbenlyst tilfredse beskrivelse af udstillingens målbare succes:
"linien afholdt en udstilling af surrealistisk kunst paa charlottenborg fra d. 15.-31. jan. Udstillingen blev besøgt af 2500 mennesker, desuden aflagde adskillige skoler besøg under vejledning af kunstnerne. En del af kunstværkerne blev udvalgt til ophængning i københavns kommuneskoler, hvor kunstakademiets direktør, prof. axel jørgensen og adjunkt harald rue vil holde orienterende foredrag i tilknytning til kunstværkerne. Udstillingen blev omtalt i samtlige dagblade i københavn og i adskillige svenske og norske aviser med ialt 13,88 meter spaltetext. Der solgtes ialt 24 arbejder (skulptur og malerier) til en samlet sum af 3000 kr. En del billeder blev hængt op til prøve hos interesserede."
(fra tidskriftet linien nr. 2)
Viser opslag med etiketten Ejler Bille. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ejler Bille. Vis alle opslag
tirsdag den 14. januar 2014
torsdag den 16. maj 2013
Ugens Kunsthistorie: DEN OVERSETE SURREALIST ELSA THORESEN
DE MEST BERØMTE SURREALISTER VAR OG ER Salvador Dali (Spanien 1904-1989) og René Magritte (Belgien 1898-1967). De var kendte i deres samtid og er stadig verdensberømte i dag. Frida Kahlo (Mexico 1907-1954) er også blevet betegnet som surrealist i dele af sit virke, og hun er i hvert fald verdensberømt i dag. Sidenhen er flere kvindelige billedkunstnere der arbejde surrealistisk blevet "opdaget" af et større publikum bl.a. Leonora Carrington (UK 1917-2011) og Dora Maar (Frankrig 1907-1997).
I DANMARK KENDER DE FLESTE SURREALISTEN WILHELM FREDDIE (Danmark 1904-1995). Mange ved også, at de danske kunstnere Richard Mortensen (1910-1993), Ejler Bille (1910- 2004) og Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957) arbejdede surrealistisk. Der er formentlig efterhånden også en del, der kender til kunstneren Rita Kernn-Larsen (Danmark 1904-1992) og hendes surrealistiske virke. Men det er de færreste, der kender Elsa Thoresen (1906-1994). Dette kan skyldes, at hun var født i USA af norske forældre. Det kan også skyldes, at hun ikke var uddannet i Danmark (men i Norge og i Belgien), og heller ikke boede i Danmark hele sit liv.
![]() |
| FEST HOS SURREALISTERNE. Avisudklip fra slut 1930erne. |
ELSA THORESEN arbejdede surrealistisk i Danmark fra 1935 til 1944, og bidrog i den grad aktivt til den figurative del af den danske surrealisme i denne periode. Men hendes netværk smuldrede. Først var der den voldsomme fejde mellem den abstrakte og den figurative surrealisme, der rystede den danske kunstverden. Derefter kom 2. Verdenskrig, og hun måtte flygte med sin familie til Sverige. Efter krigen rejste de til USA, hvor hun endte med at blive skilt fra sin mand, og måtte starte forfra. Elsa Thoresens billedkunstneriske virke har også stået i skyggen af hendes mand, Vilhelm Bjerke-Petersens virke.
ELSA THORESEN har været overset og ikke-set i mange år, men de sidste 15 år, er hun begyndt at blive trukket frem fra skyggen. Da monumental-udsmykningen i ejendommen Ved Volden fra 1939 blev restaureret, blev det synligt at billederne der hidtil havde været tilskrevet Vilhelm Bjerke Petersen alene, faktisk var udført af Elsa Thoresen (ni ud af tolv udsmykninger er også signeret af hende). Fotografier fra arbejdet med Bjerke-Petersens tidligere udsmykning af Højdevangens Skole (1932-1938), viser at Elsa Thoresen assisterede ham.
HVAD VED VI VI OM ELSA THORESEN? Hun blev født 1. maj 1906 i USA. Hendes forældre var nordmænd, og formentlig derfor rejste hun tilbage til Norge for at blive uddannet. Hun gik på Kunst- og Kunsthåndværkerskolen i Oslo fra 1924 til 1927, og derefter på Kunstakademiet i Oslo fra 1927 til 1930, afbrudt af et ophold på Académie des Beaux-Arts i Bruxelles 1927-1929.
I OSLO stiftede Elsa Thoresen bekendtskab med flere af de surrealistiske kunstnere fra Sverige og Danmark, som hun også udstillede sammen med. Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersen bliver forelskede og siden gift og fra 1935 til 1944 bor hun i Danmark. De får to børn sammen, men i 1944 må familien flygte til Sverige. Efter krigen rejser de til USA, men efter et år rejser Bjerke Petersen tilbage til Sverige. Elsa Thoresen bliver i USA, gifter sig sig og ændrer efternavnet.
VI VED SATDIG MEGET LIDT OM THORESEN, og kender slet ikke til værker af Thoresen fra før begyndelsen af 1930erne. Hun har i et interview udtalt, at det var Bjerke Petersen der fik hende til at male surrealistisk. Så vi kan gå ud fra, at hun har malet anderledes inden da.
DER ER DESVÆRRE IKKE mange af hendes værker, der er offentligt tilgængelige, og der er ikke skrevet meget om hende. Derfor er det primært hendes malerier fra danske og svenske museer, samlinger og kataloger, hendes offentlige udsmykninger samt de få værker der er tilgængelige på nettet gennem auktionshusene, vi kender til. De tilgængelige værker er stort set alle fra 1935 og frem til ca. slut 1950erne. De værker der findes i Danmark er primært malet i perioden 1935 til 1943, og de er alle figurativt surrealistiske. De senere malerier bevæger sig over i en abstraktion, men har stadig et ekko af genkendelige motiver fra hendes surrealistiske periode, bl.a. træstammerne og klippelandskabet. Der kommer noget New Age-agtigt og vældig konstrueret ind i hendes senere malerier.
THORESENS SURREALISTISKE MALERIER er blevet beskrevet som poetiske, og det er da også rigtigt, at de har en meget fin og afstemt farveholdning, samt at kompositionerne ikke er overlæssede. De er ikke så store, men besidder en fin psykologi. Hendes portræt af ægtefællen "Bjerke Maler" er et meget rammende portræt (på trods af eller netop fordi, han står med ryggen til).
ELSA THORESEN ER REPRÆSENTERET på et par internationale udstillinger om surrealismen i 1970erne og 1980erne, og også på den fantastiske udstilling DEN FORVANDLEDE DRØM Surrealismen i 30erne Paris-København-Malmø på Kunstforeningen Gl. Strand i 1997. Men I Danmark har vi altid været mere optagede af splittelsen i den danske surrealistiske gruppe i 1934, med Ejler Bille og Richard Mortensen på den ene side og Vilhelm Bjerke Petersen på den anden side. I denne fortælling har der ikke rigtigt været plads til at undersøge skrive om de kvindelige surrealistiske billedkunstnere. Men forhåbentlig ændrer dette sig nu, så de oversete bliver set og stillet i forreste række, mens de andre pænt må tage til takke med 2. og 3. række.
![]() |
| Udsmykning i beboelsesejendom 1939. Vilhelm Bjerke Petersen og Elsa Thoresen. Fotografi: Ida Wang |
![]() |
| Bjerke Petersen og Thoresen under arbejdet med udsmykningen af Højdevangens Skole. Uden årstal. |
HVAD VED VI VI OM ELSA THORESEN? Hun blev født 1. maj 1906 i USA. Hendes forældre var nordmænd, og formentlig derfor rejste hun tilbage til Norge for at blive uddannet. Hun gik på Kunst- og Kunsthåndværkerskolen i Oslo fra 1924 til 1927, og derefter på Kunstakademiet i Oslo fra 1927 til 1930, afbrudt af et ophold på Académie des Beaux-Arts i Bruxelles 1927-1929.
I OSLO stiftede Elsa Thoresen bekendtskab med flere af de surrealistiske kunstnere fra Sverige og Danmark, som hun også udstillede sammen med. Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersen bliver forelskede og siden gift og fra 1935 til 1944 bor hun i Danmark. De får to børn sammen, men i 1944 må familien flygte til Sverige. Efter krigen rejser de til USA, men efter et år rejser Bjerke Petersen tilbage til Sverige. Elsa Thoresen bliver i USA, gifter sig sig og ændrer efternavnet.
VI VED SATDIG MEGET LIDT OM THORESEN, og kender slet ikke til værker af Thoresen fra før begyndelsen af 1930erne. Hun har i et interview udtalt, at det var Bjerke Petersen der fik hende til at male surrealistisk. Så vi kan gå ud fra, at hun har malet anderledes inden da.
DER ER DESVÆRRE IKKE mange af hendes værker, der er offentligt tilgængelige, og der er ikke skrevet meget om hende. Derfor er det primært hendes malerier fra danske og svenske museer, samlinger og kataloger, hendes offentlige udsmykninger samt de få værker der er tilgængelige på nettet gennem auktionshusene, vi kender til. De tilgængelige værker er stort set alle fra 1935 og frem til ca. slut 1950erne. De værker der findes i Danmark er primært malet i perioden 1935 til 1943, og de er alle figurativt surrealistiske. De senere malerier bevæger sig over i en abstraktion, men har stadig et ekko af genkendelige motiver fra hendes surrealistiske periode, bl.a. træstammerne og klippelandskabet. Der kommer noget New Age-agtigt og vældig konstrueret ind i hendes senere malerier.
![]() |
| Elsa Thoresen: Bjerke Maler. 1937. |
ELSA THORESEN ER REPRÆSENTERET på et par internationale udstillinger om surrealismen i 1970erne og 1980erne, og også på den fantastiske udstilling DEN FORVANDLEDE DRØM Surrealismen i 30erne Paris-København-Malmø på Kunstforeningen Gl. Strand i 1997. Men I Danmark har vi altid været mere optagede af splittelsen i den danske surrealistiske gruppe i 1934, med Ejler Bille og Richard Mortensen på den ene side og Vilhelm Bjerke Petersen på den anden side. I denne fortælling har der ikke rigtigt været plads til at undersøge skrive om de kvindelige surrealistiske billedkunstnere. Men forhåbentlig ændrer dette sig nu, så de oversete bliver set og stillet i forreste række, mens de andre pænt må tage til takke med 2. og 3. række.
Etiketter:
Dansk surrealisme,
Ejler Bille,
Elsa Thoresen,
FRIDA KAHLO,
RENÉ MAGRITTE,
Richard Mortensen,
RITA KERNN-LARSEN,
SALVADOR DALI,
Vilhelm Bjerke Petersen,
WILHELM FREDDIE
torsdag den 14. februar 2013
KOMMENTAR TIL EN ANMELDELSE
"Til gengæld har kuratoren benyttet den kunsthistoriske anledning til at trække to klassiske surrealister frem af den glemsel, der tidligere havde det med at ramme kvindelige kunstnere"
JEG VED IKKE OM DET BARE ER MIG, men jeg synes at Politikens kunstredaktør har det med at udtrykke sig en smule uheldigt! I ovenforstående citat fra gårdsdagens anmeldelse af den spændende udstilling Efter Surrealismen på Rønnebæksholm, skriver han, at det tidligere var således at kvindelige kunstnere kunne blive ramt af glemsel! Han skriver om Elsa Thoresen (1906-1994) og Rita Kernn-Larsen (1904-1998). Men det var da ikke kun i tidligere tider - det bliver de kvindelige kunstnere da stadig ramt af! Det er jo dem der skriver historien, der bestemmer!
PETER MICHAEL HORNUNG er en af dem der skriver historien eller er med til at bestemme hvordan historien skal se ud. Han er kunstredaktør på den avis, som i januar måned skrev om 3-4 mandlige billedkunstnere for hver kvindelig kunstner, de nævnte ved navn! Og i den ovenforciterede anmeldelse nævnes 4 kvinder og 17 mandlige kunstnere! Det tæller selvfølgelig positivt med at anmeldelsen illustreres af to kvindelige kunstneres værker, men alligvel er det helt utroligt at han ikke kan se den glemsel han selv og hans egen medie er med til at skabe!
PÅ DEN AKTUELLE UDSTILLING DELTAGER 5 kvindelige kunstnere og 17 mandlige kunstnere. Men de 17 kunstnere som Hornung nævner, er ikke blot de udstillende, men også en efterlysning af kunstnere han mener man kunne have haft med. Og de er alle mænd!
UDSTILLINGSSTEDET RØNNEBÆKSHOLM der ligger i Næstved, viser Efter Surrealismen frem til 17. marts 2013. Det er en udstilling med et meget bredt emne og med mange forskellige kunstnere, der har det tilfælles at de arbejder med figurationer der kan føres tilbage til den figurative surrealisme i Danmark. Udstillingen fokuserer på dene figurative surrealisme og hvad der skete med den efter at surrealismen som bevægelse uddøde i Danmark - og det er både ret interessant og meget problematisk og rigtigt svært at forstå. Det var det både dengang surrealismen kom til Danmark i begyndelsen af 30erne, og det var det for Politikens anmelder i gårsdagens avis.
HORNUNG MENER AT DEN UNGE Richard Mortensen (1910-1993) burde være med på udstillingen. Men da ikke på en udstilling om den figurative surrealisme? Jovist, malede han figurer, men stadig i et mere abstrakt end figurativt-surrealistisk formsprog. Jeg tror også, at Mortensen ville have betakket sig for at deltage på en udstilling med dette fokus. Hornung undrer sig også over at Vilhelm Bjerke Petersen ( 1909-1957) er med, når udstillingsperioden er efter hans død. Men ifølge udstillingsbeskrivelsen indleder udstillingen NETOP med de figurative surrealister, FØR den går videre til det der skete efter.
SURREALISMEN I DANMARK havde sit udgangspunkt i den franske surrealisme som André Breton formulerede den i 1924, men var også en særlig konstruktion rundet af danske forhold. Vilhelm Bjerke Petersen, Ejler Bille (1910-2004) og Richard Mortensen formulerede i begyndelsen sammen den danske surrealisme som en abstrakt surrealisme og de var på den måde i modsætning til eksempelvis Wilhelm Freddie (1909-1995), Salvador Dali og René Magrittes figurative maleri. Men i 1934 kom bruddet mellem Bille, Mortensen og Bjerke Petersen og fra ca. 1935 begyndte sidstnævnte primært at male figurativt surrealistisk. Denne periode varede for ham til slutningen af 2. verdenskrig. De to førstnævnte blev ved den abstrakte-surrealisme.
DET LYDER IKKE RIGTIGT SOM OM udstillingen Efter Surrealismen er noget for Politikens anmelder. Han er forarget over et citat med racistiske overtoner af Bjerke Petersen om de intellektuelle vesteuropæere og den afrikanske neger. Jeg vil ikke hylde rascisme eller forklejne indholdet i dette citat, blot minde om at surrealisterne var ret optaget af 'de frie vilde' og af forskellen mellem det rationelle og det ubevidste.
DESUDEN nævner anmelderen alle de kunstnere/ kunstværker der ikke er med på udstillingen, blandt andet en Storm P.- tegning der netop gør grin med surrealismen. hvorfor ikke bruge spaltepladsen på at tale om de værker der er med på udstillingen? Og jeg tror at Peter Michael Hornung i sin anmeldelse er på linie med Storm P.-karikaturen og med datidens kulturradikale holdning til surrealismen, som man opfattede som eksperimentelle og meget lidt opbyggelige neddykninger i selvet. En holdning der blandt andet førte til at ingen tog bladet fra munden, da Freddie fik beslaglagt sine værker af politiet i 1937.
DESVÆRRE OGSÅ EN HOLDNING der har fået lov til at herske frem til idag. Nemlig den, at kun de abstrakt-surrealistiske kunstnere (Bille og Mortensen) er repræsentanter for den ægte danske surrealisme, der jo gik over i CoBrA og verdensberømmelse. Freddie er i efterkrigstiden blevet fremstillet som en surrealistisk enegænger i Danmark, på trods af at han og Bjerke Petersen faktisk foretog sig en helt del sammen i anden halvdel af 1930erne. Dette har betydet at kunstnere som Rita Kernn-Larsen og Elsa Thoresen er blevet skubbet ud på et sidespor. Elsa Thoresen var ikke dansker og flygtede med Bjerke Petersen til Sverige under krigen, og efter flyttede hun tilbage til USA. Bjerke Petersen flyttede fra USA tilbage til Sverige, og dermed var der ingen til at støtte Rita Kernn-Larsen. For dem der skrev historien om surrealismen i Danmark var Ejler Bille og Richard Mortensen.
Og deres efterfølgere.
NOTE: Politikens anmelder eller sætternissen har skrevet en del kunstnernavn forkert. Rita Kernn-Larsen staves med dobbelt 'n' og ikke med dobbelt 'r'. Elsa Thoresen hedder ikke 'Else Thoresen'.
Abonner på:
Opslag (Atom)



