HENK PEETERS

Henk Peeters: 5 stykker vat (1962).
Bomuldsvat på sortmalet baggrund.

DEN NEDERLANDSKE KUNSTNER HENK PEETERS (1925-2013) var en del af en generation af unge europæiske kunstnere der forsøgte at skabe en kunst, der passede til en samtid som de definerede som en moderne højteknologisk tid. I Frankrig dannedes kunstnergruppen Nouveau realistes med Yves Klein som frontfigur, og i Tyskland opstod gruppen Zero.

I VÆRKET 5 stykker vat fra 1962 viser Peeters hvad intentionen er. Baggrunden er malet sort, og  ovenpå er vattet sat i fem lige lange horisontale linier. Værket er fladt og kan hænge på væggen, og kan derfor tage et maleris plads. Det er formålsløst og det pynter. Dette billede er resultatet af en ekstrem reduktion af fænomenent maleri. Der er ingen genkendelige udtryk for individualitet. Til gengæld er det tænkt som en prototype, så kunstneren kan udlicitere produktionen af værket til en fabrik. Dette billede er  alt hvad et abstrakt ekspressionistisk kunstværk ikke er. Peeters ønskede at skabe kunst på nulpunktet! Nulpunktet af hvad man på daværende tidspunkt bettragtede som kunst.

PEETERS VAR EN DEL AF DEN NEDERLANDSKE KUNSTGRUPPE NUL. 'Nul' betyder også på nederlandsk 'nul' og 'ingenting'. Gruppen bestod udover Peeters af kunstnerne Armando, Jan Schoonhoven og Jan Hendriekse. Karakteristisk for Nul-kunstnernes kunst var brugen af moderne materialer og inddragelsen af beskuernes sanseapparat i kunsten. Kunstnerne arbejdede sammen til ca 1966.

NUL-KUNSTNERNE var optaget af spørgsmålene 1) Hvad er kunst? 2) Hvordan kan kunsten være en reflektion af samtiden? og 3) Hvad er kunstnerens rolle? Henk Peeters og hans kolleger var åbne for en søgen efter svar på disse spørgsmål og de var åbne for at denne søgen kunne foregå sammen med beskueren/publikum. Deres kunst var både en slags forslag til, hvordan man kan bruge industrielle materialer og samtidig forslag til andre eller alternative kunstskabelsesprocedurer.

AUKTIONSNYT: HVOR MEGET KOSTER ET SCHOONHOVEN-VÆRK

Jan Schoonhoven fotograferet på en udstilling.

AUKTIONSHUSET PHILLIPS der har base i både New Yok og London, afholdt igår auktion over kunst fra det 20. århundrede og samtidskunst. Det var på denne auktion, at de blandt andet solgte et værk af den nederlandske kunstner Jan Schoonhoven. Se hvilke andre værker der var til salg her.

værk af Jan Schoonhoven fra 1965.

THE ART NEWSPAPER skrev at Phillips auktion gik forrygende, hvilket man kan læse mere om her. Auktionsresultaterne kan man læse på Phillips hjemmeside her. Rigtig mange af værkerne blev solgt for mere end det estimerede. Og det gjaldt også Jan Schoonhoven. 197.000 pund blev prisen for dette værk - 107.000 mere end det estimerede!!! Det hjælper ikke noget at man har været dedikeret fan i tre årtier, for Schoonhoven er hot netop nu. Formentlig på grund af den øgede internationale interesse for ZERO og NUL-kunstnerne.

I BEGYNDELSEN AF 2015 havde galleri David Zwirner en udstilling med Jan Schoonhovens værker. I forbindelse med udstillingen blev denne film med dialog om og introduktion til Schoonhoven skabt, se her. Det er Schoonhoven-ekspert Antoon Melissen og forfatter David Leiber der fortæller om Schoonhoven.

Fra Schoonhovens atelier

HVIS MAN IKKE ER EN RIG SAMLER, kan man jo kreere sine egne Schoonhoven inspirerede værker der også spiller på lys og skygge - og tilmed kan komponeres af billige materialer.

JAN SCHOONHOVEN

Jan Schoonhoven: R72-19, fra 1972.

HVIS JEG VAR EN RIGTIG RIG KVINDE, og havde omkring 60.000 og 90.000 pund tilovers, ville jeg helt bestemt byde på dette værk af dagens fødselar, Jan Schoonhoven (1914-1994), når Phillips holder auktion den 29. juni i London. Værket hedder R72-19, hvilket måske lyder meget kryptisk, men det er blot et nummererings system: en forkortelse for Relief fra 1972, og dette værk er nr. 19 Schoonhoven formede dette år. Værket er lavet af papstykker og papmache placeret på en eller anden hård baggrund, formentlig træ eller masonit. Det hele er tilsidst blevet malet med blank hvid maling.

DET ER FAKTISK VANSKELIGT AT FORKLARE hvorfor dette værk tiltaler mig så meget, at jeg ville betale en formue for det. Der er flere årsager til at jeg kan lide værket. Det ligner noget uden at være noget bestemt. Det kunne ligne en rist eller en sætterkasse eller et postfordelings-reol-system, men er det ikke. Det kunne ligne et stykke industrielt produceret materiale, men er håndskabt af kunstneren. Det er rent og hvidt og uforstyrrende - uden at være sterilt. Lys og skygge påvirker værkets udseende og dermed også opfattelsen af værket. På en måde skifter det udseende hele døgnet.

SCHOONHOVEN har skabt en kasse inddelt i rum. Men der er intet i rummene. Værket er tomt og tømt for indhold. Man ser på en velordnet og struktureret tomhed eller ingenting. Rien. Nul!
                                                 

MACARONI ER OGSÅ CIRKLER...

Macaroni Handbag (1965) af Yayoi Kusama

MAN KAN IKKE ALTID STOLE PÅ, at det man ser, også er dét der er. Denne kunsthistorie er eksempelvis ledsaget af et fotografi af en guldfarvet broderet håndtaske. Den ligner et stykke accessorie fra et italiensk eller parisisk modehus. Derfor kunne man foranlediges til at tro, at denne kunsthistorie handler om design. Men det gør den ikke.

DENNE HÅNDTASKE blev malet guldfarvet og dekoreret med macaronier i 1965. Kunstneren bag værket er Yayoi Kusama (1929). Fra idag (den 17. september 2015) er det  mulig at se en stor og fantastisk retrospektiv udstilling med hendes værker på Louisiana Museum for Moderne Kunst.

I 2003 SÅ JEG dette kunstværk første gang. Det var på en udstilling på Museum Boijmans Van Beuningen i Rotterdam. Udstillingen på Boijmans for 12½ år siden var som at befinde sig i en Alladins Hule - bare fyldt op med moderne kunst. Udstillingen hed IMAGINE, YOU ARE STANDING HERE IN FRONT OF ME. På denne udstilling viste Boijmans værker fra den private kunstsamling Caldic Samlingen. Denne samling er skabt af Joop van Caldenborgh, ejeren af den kemiske koncern Caldic. Van Caldenborghs samling af kunst har været udstillet flere gange forskelige steder, og bliver nu også grundstenen i et nyt Nederlandsk museum Voorlinden, der åbner i 2016.

UDOVER MACARONI TASKEN vistes på denne udstilling også en række fotografier fra en performance, som Kusama stod bag i Nederland i 1960erne. Flere mandlige medlemmer af kunstgruppen Nul deltog i performancen. De var nøgne og blev bemalet med polkaprikker af Kusama. Blandt andre kunstneren Jan Schoonhoven.

YAYOI KUSAMA er måske mest kendt for sin karakteristiske brug af farvede cirkler. Men hun har også arbejdet en del med macaronier. Denne håndtaske er ikke den eneste overflade, Kusama har fyldt med macaronier. Højhælede sko, bukser, kufferter, bluser, gulve, jakker og mannequin-dukker er også blevet guldbemalede og dækket med macaronier. Ser man nærmere efter, så er macaronierne på denne håndtaske både et hul og en cirkelform.

DET ER MULIGT, AT DER ER SYMBOLSKE REFERENCER i Kusamas brug af macaroni. Hun bruger to macaroni-former: en aflang og den runde. Man kan opfatte dem som billeder på det mandlige og det kvindelige kønsorgan. Men sat sammen udgør de også mønstre. Det mest fascinerende ved Kusama er hendes optagethed af overflader. Hun propper kroppe og ting, flader og rum med mønstre, så netop kroppene, tingene, fladerne og rummene forsvinder.  

KUSAMAS KUNSTVÆRKER og især hendes karakteristiske brug af polkaprikker har inspireret til et design-samarbejde med modehuset Louis Vuitton, se her. Og dermed sniger der sig alligevel noget design ind i denne kunsthistorie. Hvis man iklæder sig Kusama/Vuittons design, bliver man selv til et mønster. Man forsvinder måske ikke helt, men man bliver til et kunstværk af Yayoi Kusama