Ugens Kunsthistorie: DA FUTURISMEN KØRTE AF SPORET

PÅ SUSAN INGLETT GALLERY I NEW YORK VISES FREM TIL 21. MARTS UDSTILLINGEN INSTANT BEFORE INCIDENT AF DEN ITALIENSKE KUNSTNER LUCA BUVOLI. UDGANGSPUNKTET ER GRUNDLÆGGEREN AF FUTURISMEN MARINETTIS TUR I GRØFTEN I 1908. UGENS KUNSTHISTORIE FØLGER SPORET.

Italieneren Fillipo Tommaso Marinetti grundlagde futurismen. Han skrev i 1908 det første Futuristiske Manifest, der offentliggjordes for 100 år siden. Marinetti blev født i 1876, var uddannet jurist men havde en litterær åre, som han fra 1899 fulgte. Han skrev digte, romaner og dramaer og stod i spidsen for udgivelsen af det internationale tidsskrift Poesia.

I 1908 hændte der noget som fik afgørende betydning for Marinetti. Han elskede fart - voldsom fart - og havde formentlig derfor en mindre bilulykke udenfor Milano, da han for at undgå at påkøre to cyklister endte i grøftekanten. Han beskriver denne hændelse i det første futuristiske manifest som en slags genfødsel. Den totalt mudrede person, der blev hjulpet op af grøftekanten var et nyt menneske, fast besluttet på at gennemføre en revolution. Der er kritiske røster der hævder at hændelsen måske aldrig har fundet sted, men blot er et udtryk for Marinettis teatralske stil og evne til iscenesættelse.

Denne begivenhed – om den nu ER sket eller ej - er udgangspunktet for den italienske kunstner Luca Buvolis skulpturelle installation Øjeblikket før Ulykken (Marinettis køretur 1908) fra 2008. Luca Buvoli (født 1963) har skabt et værk, der viser en bilmodel fra 1908 i bevægelse, i øjeblikket før sammenstødet.

Buvoli benytter et futuristiske formsprog til at fastholde og fortælle om det øjeblik hvor den fysiske, æstetiske og ideologiske mur gennemtrænges, og bilens fart får den til at overvinde tyngdekraften, lette fra vejen og styre op mod det ukendte. Mange forskellige udgaver af bilen efterfølgende hinanden viser køretøjet som om hvert lille ryk er fastfrosset i tid og bevægelse.

Det er den visuelle form de futuristiske kunstnere Giacomo Balla (1871 – 1958), Umberto Boccioni (1882 – 1916) og Carlo Carrà (1881 – 1966) bruger i deres værker – eksempelvis i Ballas Dynamismen i en hund i snor fra 1912.

Bulovi tager udgangspunkt i de nærmest mytologiske temaer om ’maskulinitet’ og ’hastighed’, der forbindes med futurismen. Men han demonstrerer samtidig dobbeltheden i heroisme dyrkelsen. For i stedet for at se installationen som en bil i bevægelse, kan man også opleve det som en række af biler der forblændede følger deres leder ud af vinduet/ ud i katastrofen – som en flok får der blindt følger lederen.

Marinetti ønskede en revolution, da han kravlede op af grøftekanten i 1908. Det fik han og mere til. I 1918, efter 1. Verdenskrig hvor flere futurister døde, blev Marinetti en aktiv tilhænger af fascismen, oprettede sit eget parti der først støttede Benito Mussolini og sidenhen blev opslugt i Mussolinis parti. Marinetti udtalte også kritik af fascismen, men primært støttede og formulerede han de tanker og ideer som Mussolini og fascisterne stod for. Han meldte sig også til aktiv militærtjeneste under 2. Verdenskrig.

Buvolis værk er en demonstration af futurismens iboende ambivalens. Kunstværket viser både den dynamiske og heroiske side af ulykken og samtidigt hvordan denne heltedyrkelse kan føre til katastrofer. Dermed bliver det en opfordring til at forholde sig kritisk selv til kunsthistoriens helteskikkelser, og især i år hvor Futurismen fejres voldsomt i store dele af den vestlige verden og især i Italien.

FUTURISMEN - DEN HEROISKE FASE

Kunstretningen Futurismen var oprindeligt en italiensk avantgarde bevægelse, der fokuserede på den moderne teknologis positive muligheder. Som med alle andre kunstretninger udviklede denne sig også, og derfor kan man tale om flere faser af Futurisme. I denne kunsthistorie beskrives Den Heroiske Fase fra 1909-1916. 

FUTURISTERNE ØNSKEDE et italiensk samfund der fokuserede på den moderne teknologis mange positive kvaliteter. Futuristerne hyldede energien og dynamikken i menneskemassernes bevægelse, det elektriske lys, de brølende biler, flyvemaskinen og krig. De opdagede og beskrev skønheden i den smadrede bil (læs: Da Futurismen kørte af sporet) og maskingeværet i manifester, malerier, skulpturer, optrædener og tegninger. 

CENTRALT i den italienske Futurisme stod Fillipo Tommaso Marinetti (1876-1944). Marinetti var uddannet jurist, men havde en litterær åre. Marinetti skrev digte, romaner og dramaer og stod i spidsen for udgivelsen af det internationale tidsskrift Poesia. Han samlede unge forfattere, digtere, teaterfolk, komponister og billedkunstnere omkring sig. Det var ham, der grundlagde futurismen. Han skrev i 1909 det første Futuristiske Manifest. 

FUTURISTERNE KRÆVEDE et radikalt opgør med hyldesten af fortiden, som de mente var et dynd, der forhindrede samfunds- og kulturudviklingen. Og det har de formentlig haft ret i – især i Italien, der på dette tidspunkt i begyndelsen af det 20. århundrede stadig var en feudalt samfund. Derfor gjorde de også op med Italiens klassiske kunst som Nike fra Samotrake, renæssance-arkitekturen og Leonardo da Vinci. Selv pasta mente de hørte fortiden til! Den fremtid som de italienske futurister ønskede sig, oplevede de demonstreret i Paris, Wien og andre af Europas storbyer – men ikke i Italien. Futuristernes ønsker bundede i en drøm om en modernisering af Italien.

MANGE KUNSTNERE sluttede op under futurismens faner: Giacomo Balla (1871 – 1958), Umberto Boccioni (1882 – 1916), Benedetta Cappa (1897-1977), Carlo Carrà (1881 – 1966), Gino Severini (1883 – 1966) og arkitekten Antonio Sant’Elia (1888 – 1916). De skrev rigtig mange futuristiske manifester bl.a. om hvordan futuristisk skulptur, maleri, arkitektur, litteratur, teater, fotografi og film skulle skabes. Og de skabte futuristisk skulptur, malerier, arkitektur, litteratur, teater, film og fotografi. I dén rækkefølge: de beskrev det først – og derefter formede, malede, byggede, skrev, performede, filmede og fotograferede de. Men de skrev også manifester om musik, om mekanisk kunst, scenografi og i 1915 fremsatte de Manifestet for den futuristiske rekonstruktion af universet!

DEN HEROISKE FASE af den italienske futurisme opløstes efter Boccionis og Sant’Elias alt for tidlige død i 1. Verdenskrig i 1916. Men futurismen fortsatte i Italien med Marinetti i front. Og Futurismen spredte sig til unge kunstnere i resten af Europa helt op til begyndelsen af 1920erne. Som avantgardebevægelse lagde Futurismen grundstenene til mange følgende avantgardebevægelser i det 20. århundrede. 

TULLIO CRALI - En Italiensk Futurist

Tullio Crali: Prima che si apra il Paracadute (1939).
Olio sui compensato. 154x141 cm. Se mere her www.tulliocrali.com

TULLIO CRALI var en italiensk Futurist. Han blev født 6. december 1910 i Igali, Montenegro, og døde i Milano i 2000. Crali var en autodidakt kunstner. Han havde studeret på teknisk skole, men sprang som 15-årig fra og inspireret af futuristerne helligede han sig billedkunsten. Han var fascineret af maskiner og af fart og især af flyvemaskiner, som han selv lærte at flyve. men Crali malede også andet end flyvemaskiner. I 1930erne illustrerede Crali blandt andet den fascistiske poet og journalist Vincenzo Fanis ideer om futuistisk mode som han udtrykte dem i Manifestet for futuristisk mode (fra 1920).

Tullio Crali

Tullio Crali

CRALI tilhører 2. generation af de italienske futurister. Futuristerne var fascinerede af fart, krig og teknologi. De hyldede maskinen og bevægelse og superhelte. I Italien koblede futuristerne sig på Mussolinis fascistiske projekt. Og på trods af at flere futurister faldt i 1. Verdenskrig - som de selvfølgelig meldte sig frivilligt til - blev kunstbevægelsen blot stærkere i Italien, og nye generationer af kunstnere sluttede sig til, som eksempelvis Crali.

Tullio Crali: Se mere her www.tulliocrali.com

TULLIO CRALI SLUTTEDE SIG TIL FUTURISTERNE i 1929. Dette år udgav Futuristerne et nyt manifest: Perspectives of flight. De blev underskrevet af kunstnerne Fillippo Tommaso Marinetti, Benedetta Cappa, Fortunato Depero, Gerardo Dottori, Fillia, Enrico Prampolini, Mino Somenzi og Guglielmo Sansoni (Tato). I manifestet hyldede de flyvning og dets betydning for kunsten. De skrev blandt andet:

"The changing perspectives of flight constitute an absolutely new reality that has nothing in common with the reality traditionally constituted by a terrestrial perspective" 

Og de opfandt en ny type maleri, som de kaldte Aeropittura. Malerierne i denne genre var stillistisk meget forskellige, men de havde alle det tilfælles at flyvemaskinen, at flyve, at være i luften og luftperspektiver var det centrale.

Tullio Crali: Bombardementer over by (1935) . Se mere her: www.tulliocrali.com 

DEN FUTURISTISKE BEVÆGELSE, der havde sit udspring i Italien i 1909, var verdens første avantgarde bevægelse. I modsætning til kubisterne der ville beskrive nutiden på en ny måde, så var futuristernes erklærede projekt at vise hvordan verden skal blive. Ikke som en spådom, men som et ideal.

DA MARINETTI DØDE I DECEMBER 1944, døde den italienske futurisme også. Man kan måske tilføje at efter 2. Verdenskrig var det ikke specielt heldigt at have været på Francos side. Men Crali vedblev hele sin karriere med at være tro mod Futurismen, dens idelaer og æstetik, også selvom han stilmæssigt vekslede mellem det realistiske og det mere stiliserede.

Tullio Crali: Monoplano Jonathan (1987).Se mere her  www.tulliocrali.com/

Læs om et værk af Tullio Crali HER
Læs mere om Futurismen HER
Læs også om Da Futurismen Kørte af Sporet HER