3 på stribe: SOLSIKKER # 2

DA DEN TYSKE KUNSTNER ANSELM KIEFER var 18 år, rejste han i fodsporene på Vincent Van Gogh. I anledning af at Kiefer fylder 80 år i år, kan man i Vincent Van Gog Huis i Nederland se en udstilling om denne rejse (læse her). I 2023 skabte Kiefer maleriet "Zonnenblumen" (foroven). Man kan sagtens se, at det forestiller solsikker. Perspektivet er anderledes. Vi ser ikke ind på solsikkerne fra siden, men ligger i græsset og ser op på store solsikker der vipper og troner og vogter over os. Himmelrummet over blomsterne er gyldent. 

Vincent van Gogh var bl.a. inspireret af japansk kunst. Kiefers solsikker virker både orientalske og Art Nouveau-agtige. Man kan sagtens forestille sig dem som udsmykningen af en foldeskærm fra slutningen af 1800-tallet.

I Kunsthistorien 3 på stribe: SOLSIKKEN skrev vi om og viste Vincent van Goghs solsikkemotiver. Efter van Goghs solsikker, er det svært at forestille sig at der findes billedkunstnere, der maler dette motiv uden at henvise direkte eller indirekte til van Gogh. 

MEN DET ER IKKE KUN van Gogh og Anselm Kiefer - eller mandlige billedkunstnere -  der har været eller er optaget af solsikker. I denne 3 på stribe, præsenterer vi tre malerier med solsikker, malet af Ceija Stoika (Roma), Ghitta Caiserman-Roth (Canada) og Prudence Heward (Canada).

1. Prudence Heward: "Sunflowers" (1936)

Prudence Heward maler et høst-landskab med solsikker, der hænger med hovederne i forgrunden og kornstakkene på marken i baggrunden. Der er en modsætning mellem de kaotisk voksende blomster og de sirligt ordnede marker. Maleriet var et studie til et portræt, Heward senere malede.  

2. Ghitta Caiserman-Roth: "Sunflowers" (1976)

Ghitta Caiserman-Roth (1923-2005) vender i sit litografi solsikkemotivet, så vi ser blomsterhovedets bagside og stængel. Caiserman-Roth leger med perspektivet, for ikke alene ser vi bagsiden, men hun har også vendt det om, således at stænglen peger op ad. Eller er det beskueren der står på hovedet? 

3. Ceija Stoika: "Untitled" (1995)

Ceija Stoika (1933-2013) oplevede på første hånd i sin barndom nazisternes brutale forsøg på at udrydde roma-folket. Stoika og hendes familie blev taget og af nazisterne. Stoika nåede at være i tre forskellige udryddelseslejre (Auschwitz, Ravensbrück og Bergen-Belsen), inden de blev befriet af de britiske soldater. De overlevede ved at drikke saft fra træernes bark og ved at spise solsikkens blade og frø. For Stoika er solsikken et symbol på roma-folkets overlevelse.

3 på stribe: SOLSIKKEN

Vincent Van Gogh: Sunflowers (1888). Maleri. Olie på lærred.

DET ER SOMMER, DET ER NÆSTEN SOLSKIN - og det er underordnet hvilke ugedag det er, fordi det er ferie og motiverne i denne 3 På Stribe kan nydes hver dag. Solsikken har været et yndet motiv i Kunstens Historie, selvom man må sige at Vincent Van Goghs idag er de mest kendte, og nærmest ikke til at komme udenom.

DER ER DE DER ELSKER SOLSIKKEMOTIVET og mener at det er inkarnationen af sommer. Men der findes også de der mener at motivet er blevet ødelagt af al hypen omkring Van Gogh. På KUNSTHISTORIER elsker vi både solsikker og Van Gogh, men kriteriet for denne Kunsthistorie har været at vise 3 solsikke-malerier af andre kunstnere end Van Gogh (selvom det alligevel er lykkedes os at snige et par ind).

Vincent Van Gogh: Solsikker. Maleri. olie på lærred. 43,2 x 61 cm. Metropolitan Museum.

I DENNE 3 på stribe præsenteres Solsikke-malerier af Vincent Van Gogh (Nederland 1853-90), Nathalia Goncharova (Rusland 1881-1962), Emil Nolde (Nolde/ Schleswig 1867-1956) og Erika Giovanna Klien (Italien 1900-1957).


1. Nathalia Goncharova: Solsikker (1910-1911). Maleri.
Olie på lærred. 96,5 x 96,5 cm.

2. Emil Nolde: Solsikker (1930/40). Maleri.

Vandfarve på japanpapir. 26,4 x 22,3 cm.

3. Erika Giovanni Klien: Solsikker (1936). Maleri. 

Vandfarve, gouache på brunligt papir. 60,9 x 44,4 cm.

3 på stribe: BLOMSTER I

FORÅRET er her og blomsterne pibler frem allevegne. Det har de måske gjort et stykke tid, men med det gode vejr bliver det ekstra tydeligt. Derfor viser KUNSTHISTORIER her tre værker med blomster. Det er jo næsten umuligt at vælge, så kriteriet har været at vise værker af kunstnere, som KUNSTHISTORIER har beskæftiget sig med indenfor den sidste måned..

I DENNE 3 på stribe præsenterer vi blomstermalerier af Vincent van Gogh (1853-90), Koloman Moser (1868-1918) og Christopher Wood (1901-30).

1. Vincent van Gogh: "Pink Roses" (1890)
MAN KAN DISKUTERE om der overhovedet findes ukendte værker af Vincent van Gogh...det gør der nok ikke. Denne komposition med sart rosa blomster midt i en symfoni af grønne toner er et billede på sommer, overdådighed og frodighed. Blomster og plante spreder sig blødt og generøst udover krukkens kanter - ud i alt det grønne.

Vincent van Gogh (Nederland 1853-90): "Pink Roses" (1890).
Olie på lærred. 32 x 45 cm. Glyptoteket.

2. Koloman Moser: "Morgenfruer" (1909).

DER VAR ENGANG hvor morgenfruer var en udbredt blomst. Er de det mere? I Koloman Mosers maleri vokser morgendamerne vildt og uodentligt i det grønne. Ingen af blomsterne er ens. De er store og små og der er uendelige farve-versioner over det gule og det orange. man bliver så glad af at se på disse solrepræsentanter. Koloman Moser er mest kendt for sine jugendstilsmotiver og sit design. Han oprettede sammen med Josef Hoffman Wiener Werkstätte, der bla, producerede postkort, læs mere her.

Koloman Moser (Østrig 1868-1918): "Ringelblumen" (1909).
Olie på lærred. 50,3 x 50,2 cm. 

3. Christopher Wood: "Blomster" (1930)

CHRISTOPHER WOOD har malet en smuk buket afskårne blomster i en vase. I vasen ses blandt andet påskeliljer og franske anemoner. Det er altid smukt med en buket blomster, men denne buket er håndplukket, og blomsterne var ikke nogen der blev betragtet som værdifulde i 1930erne. Wood viser os skønheden i det simple. Christopher Wood slog i en tidlig alder igennem og boede i Paris, hvor han omgikkes med bl.a. Picasso. Wood var modernist og det var hans erklærede ambition at blive Englands bedste maler. I 1928 traf han den autodidakte kunstner Alfred Wallis, der malede naivistiske havnemotiver. Wood blev så inspireret af Wallis uaffekterede og tilsyneladende uberørte stil, at han ændrede sin egen. Desværre døde Wood alt for tidligt i 1930.

Christopher Wood (Storbritannien 1901-30): "Flowers" (1930)

SIMON BANG: Den Gyldne By

Simon Bang (1960): Invitation til udstillingen DEN GYLDNE BY, 2018

LIGE NU BOOMER DET MED GODE UDSTILLINGER i København og på Sjælland. Og de fleste kunstinteresserede ved godt at man kan komme til månen i Humlebæk, møde nogle af 'Vinnies' bedste værker på Arken og en en-øjet kyklop på Glyptoteket. At man kan blive charmeret af Rita Kernn-Larsens flotte kompositioner på Gl. Holtegaard, og opdage den glemte surrealist Elsa Thoresen på Kunstforeningen Gl. Strand. Samt at man kan følge Peter Ravns mænd i jakkesæt på Munkeruphus, Danh Vos spor på SMK og i sporene efter APVD på Fotografisk Center.

MEN HVAD FÆRRE VED er, at der i Odensegade findes et lille galleri - Galleri Kunstmix. På dette lille galleri kan man frem til den 8. november se den store udstilling DEN GYLDNE BY med malerier af Simon Bang (1960). Hør Bang fortælle om sine malerier her.

KUNSTHISTORIER har skrevet om Simon Bang før og beskrevet hans tidligste billeder, læs mere her. Bang begyndte sin kunstneriske karriere tidligere end de fleste, fordi han allerede som 9-årig vidste, at han ville være kunstner. Herefter målbevidst arbejdede på at 'uddanne' sig i den retning.
I årtier har hans visuelle evner været efterspurgt i filmindustrien, og billedkunsten har primært været forbeholdt familie og venner, samt i glimt følgere på facebook. Nu får flere mulighed for at opleve Bangs smukke, skyggefulde og forunderlige København.

UDSTILLINGER: København september 2018

NÅR MAN ER KUNSTINTERESSERET, kan man nogen gange synes at der ikke er så meget at komme efter udstillingsmæssigt i København og omegn. Nogen gange. Men ikke lige nu. For lige præcis lige nu, er der så mange udstillinger med spændende navne, at det nærmest kan være vanskeligt at få tid til at nå at se dem alle sammen.

Danh Vo: Oma Totem, 2012.

1) LAD OS BEGYNDE MED Danmarks vigtigste museum, vores nationale museum for kunst og dansk kunsthistorie, SMK (for os der kan huske gamle dage og ikke er vilde med forkortelser: Statens Museum for Kunst). I onsdags åbnede Danh Vo-udstillingen: Take my breath away, der vises frem til 2. december 2018. Danh Vo (1975) kom til Danmark som barn som Vietnamesisk bådflygtning. Hans værker kredser om kulturmøder, således også værket Oma Totem fra 2012, der består af de genstande som Vos bedstemor fik fra tysk Røde kors da hun ankom som flygtning til Tyskland: en vaskemaskine, et køleskab, et fjernsyn og et krucifiks.

2) DEN NÆSTE MUST-SEE-UDSTILLING er Fotografisk Centers udstilling med kunstnerduoen AVPD (Aslak Vibæk og Peter Døssing, der vises frem til 21.oktober 2018.

3) TREDIE STOP PÅ UDSTILLINGSRUNDEN bør være Kastrupgårdsamlingens hyldest til Richard Winther: NYE BLIKKE - I HUS MED RICHARD WINTHER, der kan ses frem til 30. september 2018 (så skynd jer, for det er faktisk snart!).

4) OG KAN MAN SLET IKKE FÅ NOK af kunstneren Richard Winther (1926-2007), så er et besøg hos Banja Rathnov galleri og kunsthandel inden 29. September en rigtig god idé, for her kan man se udstillingen Richard Winther Konkrete og kronstruktive undersøgelser.

5) EN AF DE INTERNATIONALT KENDTE danske samtidskunstnernavne er Jeppe Hein (1974). Hein har skabt årets total installation i Cisternerne In is the only way out på Frederiksberg. Udstillingen der kan ses til 30. november 2018, har ikke fået god kritik, men det skal vel ikke afholde en fra at se den med egne øjne. Og det ville jo ikke være første gang i verdens- eller kunsthistorien at en kritiker ikke havde ret, vel?

6) LÆNGERE UDENFOR VALBY BAKKE viser Gl. Holtegård en solo-udstilling med den kvindelige danske surrealist, Rita Kernn-Larsen (1904-1998). Det er ikke alle der ved, at der faktisk var aktive kvindelige surrealister i 1930erne. Og Kernn-Larsen var een af dem.

Vincent van Gogh: Stilleben med en tallerken løg, 1890.
Fra Kröller-Müller-samlingen i Otterloo.

7) SYD FOR KØBENHAVN viser kunstmuseet Arken i Ishøj en anmelderrost udstilling med værker af Vincent van Gogh (1853-1890). Det er naturligvis et tilløbsstykke og derfor er åbningstiderne udvidet torsdage og torsdage. Det er sikkert også forsikringsmæssigt en dyr udstilling, så billetpriserne er hævet betragteligt. Men det kan man jo komme udenom ved at købe årskort.

8) KUNSTHALLEN NIKOLAJ viser frem til 6. januar 2019 udstillingen TEGN med den tidligere street artist HuskMitNavn (1975).

9) PÅ DEN FRIE ved Østerport kan man opleve udstillingen Department of void med kunstnerduoen benandsebastian (bestående af Ben Clement (1981) og Sebastian de la Cour (1980).

10) PÅ COPENHAGEN CONTEMPORARY kan man få sig en gyngetur med mennesker man ikke kender i kunstnertrioen Superflex (Jakob Fenger, Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Christiansen) installation One Two Three Swing (der er skabt til Tate Modern), samt ligge på gulvet og blive hypnotiseret af et kæmpependul. Men det allerbedste lige nu er videoinstallationen Song 1 af Doug Aitken (1968) fra 2012.

3 PÅ STRIBE: Efterår 2

EFTERÅRET ER OVER OS MED VIND OG REGN, og efteråret er et af de mest yndede og fascinerende samt uudtømmelige motiver i kunsten (se også her). 

Yoko Ono: Windpiece ,1962

UDSTILLINGSAKTUELLE Yoko Ono (1933) skabte sine instruktioner/ digte i begyndelsen af 1960erne, og samlede dem i udgivelsen Grapefruit (1963). Digtene kan minde om japanske Haiku-digte i og med at de (dette i hvert fald) har noget årstidsrelateret, samtidig med at det er markeret hvornår på året de er skrevet. I dette "Vindstykke" er efterårets vind centralt. Og man kan næsten forestille sig en by med flyvende hatte á la Magrittes bowlerhatte: realistiske og surrealt på een gang. Men til forskel fra Haiku-digtene er Yoko Onos instruktioner medinddragende, så læseren bliver den aktive, den der kan udføre værket.  

Forsiden på "Grapefruit".

FRANSKE Jean Francois Millets (1814-1875) høstlandskab ser helt surrealistisk ud med de tre gigantiske høstakke, der troner og nærmest vogter over de græssende dyr. Millet gengiver det flittige menneskets arbejde med jorden, og var meget optaget af det religiøse. Han var en stor inspirationskilde for Vincent Van Gogh.

Jean Francois Millet: Høstakke - efterår, (1874)

AMERIKANSKE Childe Hassam (1859-1923) gengiver på impressionistisk vis efterårsfarverne på et klippestykke i skoven. Klippefremspringets nøgne tyngde er en modsætning til de flimrende og faldende efterårsblades lethed, som solen leger med. Læs mere om Childe Hassam her.  

Childe Hassam: The Ledges, October in Old Lyme, (1907)