fredag den 6. oktober 2023

SAMUEL JESSURUN DE MESQUITA



DE FLESTE KENDER M. C. ESCHEREschers motiver findes på plakater, forklæder, kagedåser og byg selv-modeller. Så selvom du ikke kender hans navn, kender du garanteret til hans matematisk komplicerede, surrealle og optiske konstruktioner. M.C. Escher var en nederlandsk billedkunstner, der levede fra 1898 til 1972. Han arbejdede primært med grafik (træsnit, litografi og raderinger) - en teknik der også egner sig godt til kopiering. Escher bliver uddannet på Technical College of Delft og Haarlem School of Architecture and Decorative Arts. En af hans lærere er Samuel Jessurun de Mesquita. 

SAMUEL JESSURUN DE MESQUITA (født 6. juni 1868-1944) var en nederlandsk billedkunstner, der især er kendt for sin spændende grafik. Han er idag især kendt for sine fugle-motiver. Disse er bl.a. blevet brugt på forsiden af  det nederlandske arkitekturtidsskrift Wendingen. Som man kan se på portrættet af hans 19-årige søn Jaap (ovenfor), behersker han også andre motiver. 


DE MESQUITAs FAMILIE VAR JØDISK, og selvom han ikke var religiøs, men han og hans familie i 1944 sendt til udryddelseslejre. De Mesquita og hans hustru Elisabeth blev dræbt i Auschwitz-Birkenau og sønnen Jaap blev formentlig dræbt i Therezienstadt. Efter at familien var blevet sendt afsted fra Amsterdam, lykkedes det Escher og nogle af sønnens venner at samle og bevare nogle af de Mesquitas værker for eftertiden. 


GID DE MESQUITA og hans familie aldrig bliver glemt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar