SEKOTO (født 9. december 1913-93) blev uddannet lærer fra Diocesan Teachers Training College i Pietersbrug, Sydafrika. Her lærte han blandet andet Ernest Mancoba at kende. Siden modtag han lidt privatundervisning hos forskellige kunstnere, men og han lærte en del i dialogen med andre kunstnere.
DER ER EN STEMNING AF ENSOMHED ELLER ISOLERETHED hos figurerne i flere af Gerard Sekotos malerier fra 1940erne, der på sin vis kan minde om stemningen i Edward Hoppers malerier, hvor personerne også er ensomme, selv når de er sammen. Stemningen i Sekotos malerier er formentlig også præget af at personerne i det kvarter han malede og boede i, Distrikt 6 i Cape Town, var et meget fattigt kvarter præget af arbejdsløshed og elendighed. Kvarteret blev jævnet med jorden i 1970erne.
1. GERARD SEKOTO: YELLOW HOUSES: DISTICT SIX (1942). Olie på lærred. 50,5x58cm.
SEKOTO HAR FORTALT FØLGENDE om at arbejde i det fattige og farlige boligkvarter Distrikt 6 i Capetown:
"Although much of the time I would feel scared to enter too deep into the most dangereous seeming hide-outs of District Six, I hoverede within arms length, observing and making sketches in a very acrobatic style. This meant maling quick sketches in such a manner that an observer would imagine I was noting down some forgotten names of articles I neeeded to buy or notes I had to attend to. But shortly I would go to the studio to work upon these sketches on pieces of paper which were reminders to me"2. GERARD SEKOTO: BOY AND THE CANDLE (1943). Olie på lærred. 46,2x36cm.
I DETTE MALERI SER VI et interieur, med en dreng ved et bord. På bordet står en lysestage med et tændt stearinglys i. I Bag drengen kan man se, noget der kan ligne folderne på et gardin og armlænet på en lænestol eller en sofa. Synsvinklen er placeret så beskueren ser ned på drengen. Det ser ud som om drengen har lukkede øjenlåg. Hvad foretager han sig? Tænder han lyset, varmer han sig ved flammen eller er han i færd med at bede? Maleriet er fra en serie Sekoto malede i den periode, hvor han boede i det fattige kvarter Distrikt 6, i Cape Town. Når mørket faldt på var den eneste lyskilde i dette kvarter stearinglyset.
KOMPOSITIONEN BESTÅR AF forskellige billedplaner samt et meget fladt perspektiv. Kontrastfarverne blå og orange (i nuancer fra lys gul til mørk brun) er dominerende. Sekoto er optaget af at fange lyset, der spiller i det mørke rum. Der ligger også en symbolsk betydning i spillet på lys og mørke, hvid og sort - og måske også en reference til apartheidstyret i sydafrika.
Apartheidstyret styrede ud fra en forestilling om at der er nogle mennesker der er vigtigere og bedre og klogere end andre. I deres forestilling om samfundet var mennesker med den lyseste hudfarve de bedste. Derefter kom mennesker med en farvet hud, og nederst i samfundet kom mennesker med en sort hudfarve. De sorte og de farvede blev urimeligt behandlet og undertrykt i dette samfund. De fik ingen eller ringere uddannelse og havde meget svære kår. Måske er dette maleri af drengen med lyset et håb om at der er lys i mørket med de nye generationer og at denne drengs fremtid bliver bedre.
3. GERARD SEKOTO: FRUGTVOGN, DISTRIKT 6 (U.Å.). Olie på plade. 35,5x45,5cm.
GADESCENEN MED FRUGTVOGNEN er universel, og kunne i princippet være et motiv hentet fra gader over hele verden i 1940erne, hvis det ikke lige var for den overdådige gule klase af modne bananer. Hatte og påklædning peger på perioden 1940erne. På fortovet går to skikkelser mod hinanden. En dame står stille ved vognen, som om hun vil købe noget. På gaden er en mand i bevægelse, mens fugtsælgeren hænger dovemt over vognen. Længere mod højre sidder en mand og inde ved husmurens skygge står eller går en lille dreng. Den lyse blågår gade og fortorvet er en perfekt scene for de mange farver der i billedets øvre halvdel: gul, orange, grøn, lilla, rød, blå, hvid og brun. Det er figurenes bevægelser eller mangel på samme samt farverne, der optager kunstneren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar