MAN KAN næsten høre, hvordan ræven lister sig afsted gennem sivene på billedet her. Forsigtigt bøjer den sivene til side, mens and og ællinger intet ænser og ufortrødent svømmer videre. Mon en af dem bliver nappet af ræven? Det er et dramatisk øjeblik, sekundet før ræven slår til. Et drama om liv og død.
DENNE TEGNING er udført af et barn på et tidspunkt i perioden 1877 - 79. Som voksen blev drengen en kendt, anerkendt og elsket dansk kunstner. Spørgsmålet er om det fremgår af hans børnetegning? Den er udateret, men at dømme efter de detaljerede beskrivelser af fuglene, antager jeg, at drengen er mellem 9 og 11 år. Scenen er horisontal, og der er tre planer: vandet, landet og luften. Der er en horisontal bevægelse angivet af den retning fuglene bevæger sig (fra venstre mod højre), og der er en vertikal bevægelse angivet af sivene og ræven. Det er en dristig komposition, barnet uforfærdet har kastet sig ud i. Ræven der lurer og poten der hviler på sivene, har været vanskelige at tegne.
DET ER IMPONERENDE, hvordan drengen har tegnet ænderne flyvende, svømmende og dykkende, men hans formål har ikke været at bevise, at han kan iagttage naturen. Sceneriet er en konstruktion, hvor forskelige naturiagttagelser stykket sammen til en fortælling med ræven som hovedpersonen.
TÆNK HVIS MAN PÅ FORHÅND KAN BESTEMME, hvad et barn skal blive som voksen. Hvad skal der eksempelvis til for at blive kunstner? Hvis vi ser på den lille dreng, Johannes Larsens, tegninger og malerier (læs også her), hans udvikling og uddannelse, hvad har så været væsentligt for, at han blev kunstner som voksen?
I 1878 MALEDE JOHANNES den lille kattekilling. Det er et oliemaleri, drengens første, og han var selv ret tilfreds med resultatet. Johannes fik vejledning i at tegne og male af sin mors bror, portrætmaleren Johan Peter Bless (1825-1880). Materialerne havde han lånt af Bless. Bless gav ham også kritik. Uagtet at lille Johannes ikke altid har været enig i kritikken, har det lært ham teknikker og konventioner.
ÅRET EFTER MALERIET AF KATTEN tegnede Johannes denne Lom. Det er vanskeligt at se bort fra, at denne tegning synes typisk for den senere voksne kunstner. For drengen Johannes Larsen blev jo netop som kunstner kendt for sine motiver af fugle, af fugleflokke og af havet. I anledning af sin 80-års fødselsdag i 1947 skrev han en kronik til Berlingske Aftensavis med titlen "Min Barndoms Dyr". Den handlede om dyrelivet udenfor købmandsgården i Kerteminde. Han tillagde selv dyrene, han så og tegnede i sin barndom, stor betydning. Han tegnede dem igen og igen og igen.
KAN VI SE PÅ DISSE BØRNETEGNINGER at Johannes Larsen ville blive kunstner? Vi kan se hvad han gør og hvilke tekniske greb han benytter, men vi kan ikke se, at han bliver kunstner. Vi kan konstatere en stor fortællelyst hos drengen. Men den kunne ligeså vel have udmyntet sig i, at han blev skolelærer som voksen. Vi kan notere at drengens evne til at omsætte det han ser til billeder på papir er ret gode. Men disse evner behøvede ikke at resultere i, at han blev kunstner. Han kunne også have valgt et andet medie at udtrykke sig i: aviser, bøger, keramik eller film. Han kunne måske også være blevet biolog, mekaniker, forsker eller ingeniør.
OPMÆRKSOMHED, ANERKENDELSE OG KRITIK har været frugtbart for drengen Johannes udvikling til at blive kunstneren Johannes Larsen. Larsen voksede op i en familie og i et miljø, der støttede hans interesse og udvikling. Øvelse har betydet, at han har lært sig håndværket tidligt. Og så har han haft en interesse. En interesse for naturen og for sine omgivelser. En interesse for at tegne sine iagttagelser. Og en nysgerrighed overfor kunst og kunstnere. Den omvandrende maler Hans Smidth (1839-1917) skal i 1870erne og 1880erne gentagne gange have slået sit staffeli op for øjnene af lille Johannes. Det er også en væsentlig faktor: Inspiration og rollemodeller. Og vigtigst af alt er barnets lyst og barnets 'drive'. Det var det for Johannes Larsen, og det vil det også være for fremtidens kunstnere.
Kilde: Johannes Larsen Menneske, kunstner og naturoplever af Erland Porsmose. 1999. Gyldendal
Læs mere om kunstnernes børnetegninger her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar