Dagens Kunsthistorie: HAIKU OG JØRGEN MICHAELSEN

En gammel dam
En frø springer
Plask

Basho (1644-1694)


NÅR JEG INDLEDER denne kunsthistorie med det mest berømte japanske Haiku-digt overhovedet, skyldes det at kunstneren Jørgen Michaelsen (1961) netop nu er aktuel med udstillingen Yummy Rooms For Robespierre på Museet for Samtidskunst. Og udover at sammenshængskraften mellem titlen og installationen der udfolder sig over fire rum kan virke udfordrende, og udover at der er et filmprogram der mindst tager en hel dag at se, så har den produktive kunstner også til udstillingen skrevet et overvældende af knastørre og morsomme og helt igennem fantastiske Haiku digte.

ET PERFEKT HAIKU DIGT består af tre vers og ialt 17 stavelser. Stavelserne fordeles således 5-7-5 dvs. Det er kompliceret at komponere et ægte Haiku digt, da der er opstillet et nærmest grænseløst antal regler for det perfekte digt. Digtet skal beskrive alting i nuet. I første vers skal tid, sted og årstid angives. Månen må ikke nævnes mere end een gang, kirsebærblomsterne må ikke nævnes før de er i et bestemt udviklingsstadie, vår og høst må nævnes tre, men ikke fem gange i samme digt og sommer og vinter må kun omtales en gang - for blot at nævne nogle af reglerne.

BASHO'S BERØMTE HAIKU om frøen, der hopper i en gammel dam, så det siger 'plask' lader sig ikke uden videre indfange og udtrykke i en dansk oversættelse. Dammen er gammel, altså dækket af grønt, altså helt i ro og afsides fra alt andet. Frøen er søgt til dammen, hvilket betyder at det er æglægningstid, dvs. forår og dermed places teksten i en (års)tidsramme - men også i en livscyklus.

JØRGEN MICHAELSEN benytter reglerne med de 17 stavelser og 5-7-5 systemet, men istedet for månen, årstider og livscyklusser tilføjer han andre regler, eksempelvis at de skal handle om mad i to ud af tre vers.

DET ER IKKE FØRSTE GANG Jørgen Michaelsen skriver og udstiller Haiku digte. I hans serie af gastrohaikukonfigurationer indgår Haiku digtene sammen med farvede felter og billeder af mad. I GastroHaikukonfiguration nr. 10 (2006) optræder eksempelvis følgende tre digte:

Bagte Kartofler
Snylter på sin egen lov
Stegte Kartofler

Højrebskotelet
Elgen ser Øresnegle
Forel med Mandler

Chili con carne
Pærer i Abrikosmos
Fejlkopiering

JØRGEN MICHAELSEN låner formen, der er ideel for ham fordi den er så minimal og alligevel så rummelig. Her kan man lege med alvorlige fænomener som 'fejlkopiering', 'lovsnyltning' og 'øresnegleseende elge'! Og ydermere kan disse dejlige ord sammenstilles med velsmagende fænomener som 'bagte kartofler', 'højrebskoteletter' og 'Chilli con carne' uden at det egentlig virke underligt. Legen med ordene smitter, så man kommer til at opleve og læse disse på en ny måde. Er der tale om desserten pærer i mos af abrikoser, eller er det pærer placeret i det for mig ukendte kosmos kaldet Abri?

MICHAELSENS Haiku digte er morsomme og lidt skøre på en så systematiske manér at de virker modsætningsfulde sammenlignet med dadaistiske og surrealistiske digte - som de ellers synes at være stærkt beslægtede med.

DA HAIKU DIGTET brød igennem som litterær form i det japanske samfund i 1600-tallet, var den en befrielse fordi her var en litteratur skabt af borgerskabet - ikke af magthaverne, samt en digtform der beskriver ting og verden som de og den virkelig er. Personen Robespierre, der indgår i titlen på Jørgen Michaelsens aktuelle udstilling på samtidskunstmuseet i Roskilde, var søn af borgerskabet og brugte hele sit liv på et opgør med magthaverne. Kodeordet er OPGØR!