Dagens Kunsthistorie: KUNSTSTRIK 2

"THOSE OF YOU WHO FEEL KNITTING HAS CHANGED YOUR LIFE, WELCOME TO THE CLUB. I CAN THINK OF NO BETTER OCCUPATION TO REVEAL YOUR OWN CREATIVITY" Kaffe Fassett


JEG SLUTTEDE forrige Kunsthistorie om KUNSTSTRIK med det retoriske spørgsmål: Er strik kunst? Før jeg selv svarer på dette, skal vi lige en lille tur tilbage til i tiden.

JEG ER DEN LYKKELIGE EJER af en efterhånden ret slidt Kaffe Fassett coffee table-bog fra 1988. Som jeg allerede har bekendt, er jeg ikke den store strikker, men dét der gør at denne bog er så slidt er, at jeg dels elsker at se farverne og farvesammensætningerne og dels at studere fotografierne af dét der inspirerer ham.

I KAFFE FASSETT-BOGEN er billeder af det der inspirerer ham sat ved siden af hans strik i en slags collage på store opslag. Inspirationen kommer blandt andet fra knapper i forskellige størrelser, farver og mønstre, jordbærkager, kinesisk porcelæn, garnruller og krydderurter - alt sammen set oppefra. Og de stykker af hans strik man ser er fragmenter af hans sweatre, veste, slag og sjaler, således at man ikke ser helheden og dermed deres brugsfunktion, men alene mønstre og farver.

PÅ TRODS AF at jeg elsker at bladre i denne bog, og faktisk er ret vild med den verden Kaffe Fassett (1937) konstruerer, opfatter jeg ikke det han skaber som kunst. Jeg opfatter det som kunsthåndværk eller design om man vil - men ikke som kunstværker. Det er VIILDT imponerende og en kunst, det han strikker, men jeg mener altså ikke at det kan karakteriseres som kunst. Og det er ikke fordi at det er strik, men fordi det har en brugsfunktion.

CITATET FOROVEN har jeg fra Fassetts egen hjemmeside. Jeg har taget det med her dels fordi jeg synes det er ret morsomt og dels fordi det fortæller noget om hvorfor strik ikke er kunst - alle kan gøre det. I princippet kan alle jo strikke.

ORDET STRIK betyder at danne en løkke. Men efterhånden dækker strik også over at man får løkkerne til at hænge sammen. Jeg kan huske at jeg engang i 1990erne så en udstilling med Kirstine Roepstorf (1972) i en kælder i Lars Bjørnstræde i det indre København (eller der omkring). Såvidt jeg husker havde hun havde flere strikkede kunstværker med, blandt andet en blæksprutte og en hval. I den sammenhæng brugte hun strik som et materiale - eller/og et redskab - i sit kunstneriske virke, og dermed bliver strik til kunst.

STRIK ER ALTSÅ IKKE KUNST I SIG SELV - selvom det kan være en kunst at strikke. Kunstneren Tal R (1967) strikkede engang sweatre i et kunstnersamarbejde med Mads Nørgaard. Sweatrene blev solgt i tøjbutikken Nørgaard på Strøget og på Louisiana. Selvom Tal R er en anerkendt kunstner, mener jeg ikke at man kan sige at disse sweatre er kunstværker - de er designs.

DET SAMME KAN MAN SIGE om Irmas kunstdåser, hvor de seneste fem er dekoreret af samtidskunstnere - bl.a. af Kirstine Roepsdorff. At hun har dekoreret en Irmadåse gør den ikke til et kunstværk. Men det ændrer ikke på, at Irmadåsen er et stykke brugskunst som jeg gerne vil eje - og især den som Roepstorff har dekoreret.


SE OG LÆS MERE OM KAFFE FASSETT PÅ HANS HJEMMESIDE HER.SE OG LÆS MERE OM KIRSTINE ROEPSTORFF HER.
LÆS MERE OM IRMADÅSERNE HER .
SE OG LÆS MERE OM TAL R HER.