SLANGEN ER ET DYR som de fleste er både fascinerede af og bange for. Som symbol står slangen både for død og liv, styrke, klogskab - og falskhed. Indenfor billedkunsten er slangen et yndet motiv, især i samklang med mennesker. Men der er stor forskel på om disse mennesker er mænd eller kvinder.
SLANGERNE I KUNSTEN afslører stærke mænds svagheder og svage kvinders styrke. Nicolaj Abildgårds klassiske portræt af Den Sårede Filoktet (1774) viser os en svulmende muskuløs mand der synker sammen på grund af et slangebid. Man kan undre sig over at alle disse kræfter, der nærmest fylder hele lærredet, er magtesløse overfor den lille slanges bid.
EN ANDEN BERØMT FREMSTILLING af stærke mænd og slanger er Laokoon-gruppen (1. århundrede før Kr. f.). Her ser man den trojanske præst Laokoon og hans to sønner, der kæmper en umulig kamp mod store slanger - med døden til følge. Slangerne er gudernes straf og selvom Laokoon er stærk og muskuløs kan han intet stille op mod slangerne.
BERØMTE KVINDER MED SLANGER er Eva i Paradis og troldkvinden Medusa. Disse kvinder lokker begge mænd i fordærv - henholdsvis Adam og Jason med det Gyldne Skind. Eva var underlagt Adam, fordi hun var født af hans ribben, men hun formåede alligevel at få ham til at tage det afgørende skridt der fik ham ud af Paradis. Og Medusa, der ikke var en gudinde - hun var dødelig - men kunne forstene selv den stærkeste mand med sit blik. Eva talte med slangen i Paradis og Medusa fremstilles altid med slanger i håret.
NU VED VI JO IKKE PRÆCIST om fortællingerne om Eva og Medusa er skrevet af mænd eller af kvinder. Men det er ofte således, at når mænd behandler emnet kvinder og slanger, så kredser deres beskrivelser om seksualitet og erotik.
ET EKSEMPEL PÅ DETTE er den franske kunstner Jean Antoine Marie Idracs skulptur Salammbô fra 1881, der kan opleves i Glyptotekets faste samling. Skulpturen forestiller en ung kvinde, der danser med en slange. Kvindens alder symboliserer uskyldighed og uvidenhed eller mangel på erfaring. Slangen symboliserer det farlige og det utæmmede, men sat sammen med denne unge kvinde er slangen tæmmet - i hvert fald for et øjeblik. Og dermed understreger slangen den uskyldige kvindes styrke.
SALAMMBÔ er også titlen på den franske forfatter Gustave Flauberts historiske roman fra 1862. Titelfiguren her er en ung præstinde og datter af en aristokratitisk general fra Karthago Hamilcar Barca. Historien handler om fysisk tiltrækning, kærlighed, svig og bedrag, og den er både dramatisk og tragisk.
PRÆSTINDEN SALAMMBÔ danser med slanger for at fascinere, forføre og lokke de mandlige fjender i baghold. Historien ender tragisk for Salammbô, der selv dør. Denne historie har fascineret mange kunstnere i anden halvdel af 1800-tallet. I de fleste af disse kunstværker er Salammbô en ung attraktiv kvinde, der behersker slangerne og er bevidst om sin tiltrækningskraft. Denne bevidsthed er hendes styrke - en styrke der i de mandlige kunstneres fremstillinger også må straffes og derfor bliver hendes undergang.
KUNSTNEREN EVA KOCH skabte en spændende udstilling på Glyptoteket denne vinter med værker der gik i dialog med værker fra museets faste samling. Titlen på udstillingen var Salammbô og titelværket var en spændende dialog med netop Idracs skulptur.
EVA KOCHs Salammbô er en ældre grønklædt kvinde der danser med en kæmpeslange. Kvinden er lille, men veltrænet, og slangen er stor og muskuløs. Hos Eva Koch er kvinden ikke uskyldig, men qua hendes alder besidder hun en erfaring, der gør at hun bestemt ikke vil kaste sig ud i nogen overilede eller farlige handlinger. Tiltrækningskræften og dét som fascinerer beskueren er hendes beherskelse af det farlige. Kvindens styrke er hendes viden og hendes bevidsthed.
SE EVA KOCHS HJEMMESIDE HER: http://www.evakoch.net/
SE FLERE ILLUSTRATIONER TIL DE FORSKELLIGE KAPITLER AF SALAMMBÔ HER http://www.personal.kent.edu/~rberrong/turn/salammbo/.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar