fredag den 22. maj 2015

PAPIRS LANTERNER

FORNYLIG stødte jeg på den norske kunstner Oda Kroghs (1860-1935) meget fine debutværk Ved Oslofjorden (Japansk Lykte) fra 1886. Dette billede fik mig til at huske et andet maleri, fra en helt andet periode, hvori der også er papirs lanterner.

I ODA KROGHs maleri hænger en fin japansk lygte i dørkarmen foroven i maleriet og markerer skellet mellem ude og inde. Det er et maleri, der dels viser inspiration fra impressionismen omsat til et nordisk landskab og en nordisk tradition som vi kender den fra Skagensmalerne (som Oda Krogh kendte og færdedes iblandt), og dels peger frem mod symbolismen som vi kender den fra f.eks. Agnes Slott-Møller (1862-1937) eller Hugo Simberg (1873-1917).

KVINDEN I DØRÅBNINGEN ser ud over aftenlandskabet. Kunstnerens tekniske fokus har været at fange aftenlyset og at skildre det blå skær over landskabet i en ramme af varmt gulligt lys inde fra huset. Den japanske lygte viser at det er aften udenfor. Ud over Oda Kroghs mesterlige beherskelse af det koloristiske, har hun med den siddende rygvendte kvinde understreget noget dragende ved fjorden.

KVINDEN sidder passivt uden sysler og ser ud. Man kan forestille sig, at hun er opslugt af sine tanker, at hun drømmer eller længes. Måske længes hun væk, som Nora i Henrik Ibsens Et Dukkehjem, (1879). Måske drømmer hun om en frihed udenfor. Den fokus der er på det blå blå landskab gør dette en smule overnaturligt. Jeg ville ikke blive forbavset ved at se en gruppe elverpiger danse ind i billedet.

ODA KROGH har malet endnu et maleri med en papirs lanterne, nemlig maleriet En Kinesisk Lykt (1889). I dette persontomme maleri er den orientalske inspiration  meget tydelig. Inspirationen fra japansk maleri i særdeleshed beskæringen i japansk grafik. I dette maleri af Krogh er der især fokus på lygten og landskabet rundt om den er beskåret, således at det unge træ fungerer som et dekorativt ornament ved siden af lygten.

NÆSTEN TREDIEVE ÅR efter at Oda Krogh debuterede som kunstner, malede den amerikanske kunstner Edward Hopper (1882-1967) sit store maleri Soir Bleu (1914). Maleriet måler 91,4 x 182,9! Det viser en gruppe udklædte mennesker, der sidder ved borde på en terrasse (man kan se balustraden bag dem), og over dem hænger orientalske lygter. Lygterne er mindre detaljerede skildret end hos Oda Krogh. Men som hos Krogh understreger de, at det er aften eller nat - ellers ville man jo ikke kunne se lyset i dem. Hos Hopper bidrager lygterne også til at vise at figurerne befinder sig udenfor - det ser ud som om at en vind blæser dem mod højre. Desuden er de med til at give fornemmelse af, at der er eller har været en fest.


BAGGGRUNDEN er delt i to horisontale farvefelter, Det nederste ultramarin-agtige blå kunne være et landskab eller et hav, og det øverste lyseblå kunne være en himmel. Det er let at forestille sig at scenen er sat til de tidligste morgentimer, og til et sted hvor alle natteravnene mødes - både det fine ægtepar, klovnen, arbejderen, natklubsangerinden, officeren og kunstneren. Det umage i forsamlingen af personer, viser at de slet ikke hører sammen. Hopper malede dette maleri tre år efter at han kom hjem fra Paris, og noter viser, at figurerne er sat sammen som han syntes de skulle hjemme i hans atelier i New York. Alligevel virker scenen genkendelig, så realistisk. Meget senere maler Hopper en amerikansk udgave af samme motiv - Nighthawks (1942).

DE TO KUNSTNERE Krogh og Hopper har intet med hinanden at gøre og ingen berøringsflader overhovedet, bortset fra, at de i hver deres epoke har malet orientalske lamper i deres malerier. Og derfor sprang Soir Bleu frem fra min visuelle hukommelse, da jeg så Kroghs maleri. Andre har søgt og fundet orientalske lanterner, japanske lygter og kinesiske papirslamper både i populærkulturen og i kunsthistorien. Det kan man blandt andet se på denne pinterest konto: https://www.pinterest.com/wtaylorstudio/chinese-lanterns-glow/.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar