torsdag den 26. februar 2009

Ugens Kunsthistorie: Futurismen 100 år

I ÅR – FAKTISK DENNE MÅNED - ER DET 100 ÅR SIDEN AT DET FØRSTE FUTURISTISKE MANIFEST BLEV OFFENTLIGGJORT. FILIPPO TOMASSI MARINETTI (1876 – 1944) PUBLICEREDE DET I DEN FRANSKE AVIS LE FIGARO DEN 20. FEBRUAR 1909. UGENS KUNSTHISTORIE SER PÅ ARVEN FRA FUTURISTERNE.


Futurismen var en italiensk avantgarde kunstretning der fokuserede på den moderne teknologis muligheder. De ønskede at det italienske samfund skulle gøre det samme. De hyldede energien og dynamikken i menneskemassernes bevægelse, det elektriske lys, de brølende biler, flyvemaskinen og krigen. De opdagede skønheden i den smadrede bil og maskingeværet. De gjorde op med Nike fra Samotrake, renæssance-arkitekturen og Leonardo da Vinci. Selv pasta mente de var fortidig æde! De ønskede at gøre radikalt op med hyldesten af fortiden, som de mente var et dynd der hindrede samfunds- og kulturudviklingen.

Og det har de formentlig haft ret i – især i Italien, der jo på dette tidspunkt stadig var en feudalt samfund. Den fremtid som futuristerne ønskede sig, så de jo demonstreret i Paris, Wien og andre af Europas storbyer – blot ikke i Italien. Futuristernes ønsker bundede i en drøm om en modernisering af Italien.

Mange kunstnere sluttede op under futurismens faner: Giacomo Balla (1871 – 1958), Umberto Boccioni (1882 – 1916), Carlo Carrà (1881 – 1966), Gino Severini (1883 – 1966) og arkitekten Antonio Sant’Elia (1888 – 1916). De skrev rigtig mange futuristiske manifester bl.a. om hvordan futuristisk skulptur, maleri, arkitektur, litteratur, teater, fotografi og film skulle skabes. Og de skabte futuristisk skulptur, malerier, arkitektur, litteratur, teater, film og fotografi. I dén rækkefølge: de beskrev det først – og derefter formede, malede, byggede, skrev, performede, filmede og fotograferede de. Men de skrev også manifester om musik, om mekanisk kunst, scenografi og i 1915 fremsatte de Manifestet for den futuristiske rekonstruktion af universet!

Futuristernes fortjeneste lå også i at de formulerede ønsker og tanker der deltes af unge og kunstnere i flere lande på denne tid. Kritikken af fortids-fejringen finder man i Stefans Zweigs roman Verden af I går. Senere malede Marcel Duchamp respektløst overskæg på en reproduktion af Leonardos Mona Lisa.

I England opstod Vorticismen (ca. 1913 – 1915) m. Ezra Pound (1885-1972), Wyndham Lewis (1882 – 1957), og Jacob Epstein (1880 – 1959). I Rusland fandtes en parallel futuristisk bevægelse med Nathalia Goncharova (1881-1962), Mikhail Larionov ( 1881 – 1964) og Kasimir Malevich (1878 – 1935). I Danmark blev Rudolf Broby-Johansen (1900 – 87) og William Scharff (1886 – 1959) meget inspireret af futuristerne og bl.a. af deres udstilling på Den Frie i København 1911. I værker af Jean Gauguin (1881 – 1961), Harald Giersing (1881 – 1927) og Jais Nielsen (1885 – 1961) finder man også inspirationen fra futuristerne.

Den heroiske fase af den italienske futurisme opløstes efter Boccionis og Sant’Elias alt for tidlige død i 1. Verdenskrig i 1916. Den futuristiske bevægelse fortsatte med – med Marinetti i front - at sætte sit præg på den italienske kultur også efter 1918 med manifester om mode, cuisine og røgskrivningskunst. Samtidig (fra 1918) skete en stærk tilnærmelse mellem de italienske futurister og det italienske fascistparti. Det er primært de futuristiske fra den heroiske fase der inspirerede internationalt.

Man kan selvfølgelig ikke reducere den italienske futurismes betydning til ønsket om at modernisere Italien alene. Deres hyldest til maskine og bevægelse fik en central betydning og indflydelse på kunsten og politik i årtier efter at de som gruppe ikke fandtes længere. Fascisterne i Italien og højrefløjen i flere europæiske lande fokuserede netop på massebevægelse, dynamik og energi-udstråling i deres velarrangerede marcher. Men venstrefløjene holdt sig heller ikke tilbage. Kommunisterne over hele Europa sang med på Povla Germanas Flyversang fra 1918:

Vi fødtes til at overvinde rummet
På Ørnevinger svæve over jord
Vor kampsang ofte har propellen summet
Vort hjerte er en drønende motor

Vi stiger og stiger og stiger
Maskine og mand er et!
og alle propeller fortæller
at vi er på vagt for Sovjet

Hele det 20. Århundredes dyrkelse af superhelten – Superman, Batman, Spiderman etc. der som en anden maskine kan flyve i luften - bunder i futurismens ønske om at forene maskine og mand.

Antiæstetikken og dyrkelsen af det voldsomme og ulykken som eksempelvis ”skibskatastrofer, hærværk og pludselig død” - hvilket meget aktuelt kan opleves i Nikolaj Howalts (1970) udstilling Car Crash Studies på Martin Asbæk Galleri i Bredgade (til 14. Marts 2009) – ville måske heller ikke have været, havde det ikke været for Futurismen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar