3 på stribe: DANSENDE KUNSTNERE

DANS ER NOGET DER HAR OPTAGET KUNSTNERE I ÅRHUNDREDER. Oftest har kunstens dansemotiver vist dansende kvinder. Gennem århundreder har det vrimlet med motiver af dansende svulmende gudinder (f.eks.Fragonard), dansende uskyldige ungmøer (f.eks. Tegner), dæmoniske lokkende dansere (eksempelvis Salomé-skikkelse) og/ eller driftstyrede dansere (f.eks. Emil Nolde).

VI HAR SOM VOYEURS uforstyrret iagttaget og studeret disse dansere, som kunstnerne har fremtryllet for os skulpturelt, på lærredet eller i tryk. Fælles for dem har været en ubevidsthed om tilskueren og en lukkethed overfor omverdenen.

MEN I BEGYNDELSEN AF 1990erne skete der noget med de dansende i kunsten. Et nyt medie holdt sit indtog og kunstnerne blev selv motivet. Det vi ser i disse tre værker, er kunstnere der selv danser. Det er frygteligt pinligt, tænderkrummende, akavet og grænseoverskridende. Men først og fremmest er det selvudleverende. De tre kunstnere bryder alle grænsen mellem det private og det offentlige rum, og mellemm hvordan man opfører sig i de forskellige sfærer.

1. PETER LAND (1966): 5. maj 1994 (Her et still fra videoen):

PETER LAND fortæller, hvordan han måtte drikke sig fuld, for at danse nøgen foran kameraet hjemme i sin lejlighed - selvom han var alene. Og om hvordan det bagefter ikke var så let at være kendt som ham der dansede nøgen i sin lejlighed. Det er både komisk og modigt.Og som beskuer får man lyst til at kigge væk, fordi det egentlig er for meget, for tæt på og for privat.

2. GILLIAN WEARING (1963): Dancing in Peckham fra 1994
De fleste unge mennesker kender til at man danser, når man er alene på sit værelse og har musikken skruet op for fulde gardiner. Måske synger man også. Men de færreste kunne tænke sig at stå og danse på samme måde på et offentligt sted. Det gør Wearing i dette værk.

3. TRACY EMIN (1963): Why I never became a Dancer fra 1995.
Tracy Emin tager sin personlige historie og breder den ud i denne meget personlige film. Den fortæller om et uskyldstab, om at blive voksen, om at være naiv, om at være søgende, om at ville væk og om hævn.

Dagens kunsthistorie: ET STORT MENNESKES FØDSEL

SKULLE MAN I DETTE DEJLIGE VEJR få lyst til en vandretur i Utterslev Mose, vil man i hjørnet ved Engsvinget få sig lidt af en overraskelse. Især hvis det er mere end en måned siden, man var der sidst. For ved siden af et lille bed af meget store røde paddehatte er et STORT menneske ved at befri sig fra jorden. Det store hoved og de fleste fingre er oppe over jordoverfladen og så er det vel bare at vente på at frosten forsvinder så resten kan befries.



ANTYDNINGEN af det store menneske bringer tankerne hen på Jonathan Swifts fortælling om Gullivers Rejser, der bringer Gulliver til kæmpernes land, hvor han er lilleput, og til lilleputland hvor han er en kæmpe. Overfører man fortællingen til Det Store Menneske ved Engsvinget er 'Gulliver' kommet til lilleputlandet Danmark.



VED SIDEN AF Svampebed og Det Store Menneske står et gyngestativ. På Det Store Menneskes hoved er der sat dutter og et stativ, så man kan kravle op på hovedet og rutche ned igen. Det er også muligt at kravle ind i Det Store Menneske via munden eller fra et hul i baghovedet. Inde i hovedet er forskellige hylder eller hjernelapper, som man kan kravle rundt på, og på den måde få en fornemmelse af at være en meget lille rejsende på opdagelse i hjernen.

DET STORE MENNESKE med Svampebed og gyngestativ er sidste skud på stammen af kunstlegepladser, som Københavns Kommune genialt har anlagt rundt omkring i byen. Det er kunstneren Peter Land (1966), der står bag kunstlegepladsen i Engsvinget.

PETER LAND leger her med proportioner og skala-forhold. Lilleputterne er ikke danskerne som sådan, men børnene. Børn er jo pr. definition små, og de oplever størrelsesforhold anderledes end vi voksne gør.



EVENTYR, BILLEDBOGSÆSTETIK OG KLOVNEKOMIK er genkommende temaer i Peters Lands kunstneriske æuvre. Han arbejder både med video, skulptur/ installation og maleri. En af hans kendteste videoer er den, hvor han danser nøgen i sin egen lejlighed (Peter Land d. 5. maj 1994 (1994)). I en række af senere videoer, bl.a. Step Ladder Blues (1995) iscenesætter Land sig selv som en uheldig klovn. Men under den morsomme overflade ligger hele tiden en voldsom tristesse.

I FLERE AF HANS BILLEDER, blandt andet i den serie af tegninger der blev udstillet på Louisiana-udstillingen i 1997, oplever man en psykedelisk eventyrverden á la Alice i Eventyrland men med rigtig mange syresvampe. Selvom æstetikken minder om billedbøger for børn er der hele tiden en sort side



ARBEJDET MED STØRRELSESFORHOLD er heller ikke nyt for ham, hvilket blandt andet kan ses i installationen Playground fra 2005. Her sidder to børn på en lille græsplæne og triller en bold frem og tilbage på en opmalet hvid linie. Rundt om dem er et hvidt hegn. Enten er børnene proportionalt for store eller også er græsplænen / legepladsen for lille. Man får klart en fornemmelse af klaustrofobi, hvilket yderligere understreges af, at der ikke er plads til børnenes frie armbevægelser og eget initiativ. De er nødt til at foretage sig en aktivitet, der allerede er stukket ud og planlagt for dem.



PÅ DEN RIGTIGE LEGEPLADS i Utterslev Mose sørger Peter Land for at den mørke side også er tilstede. For i virkeligheden kan det være at et barn har spist af de røde paddehatte, og med ét er blevet gigantisk, hvilket den bløde mosejord ikke kan holde til, og derfor bliver Det Store Menneske opslugt af jorden. Igen virker det som om Peter Land er blevet inspireret af Lewis Carrolls Alice i Eventyrland (1865), hvor Alice også hele tiden vokser og skrumper alt efter hvad hun spiser.

UANSET HVORDAN MAN opfatter Peter Lands kunstlegeplads er den en genistreg. Rygterne inden legepladsen blev afsløret gik på at børnene skulle kravle rundt på en hjerne - og det lød en smule skræmmende. Men som den er kommet til at se ud nu, er den fantastisk, indbydende og fyldt med muligheder for at skabe sine egne fortællinger. Prøv den!


LÆS SENESTE INTERVIEW MED PETER LAND FRA KOPENHAGEN I FORBINDELSE MED HANS SENESTE UDSTILLING HOS GALLERI NIKOLAJ WALLNER HER: http://www.kopenhagen.dk/interviews/interviews/interviews_2011/interview_peter_land/

LÆS MERE OM PETER LAND PÅ GALLERI NIKOLAJ WALLNERS HJEMMESIDE: http://www.nicolaiwallner.com/artists/peter/peter.html