YOU ARE STILL HERE - Copenhagen Light Festival 2019

DET ER ALTID DEJLIGT med lys i mørket - især i vore nordiske vintermåneder. Derfor er det skønt, at der er fundet midler til at afholde Københavns Lys Festival fra 1. - 24. februar 2019, måske bedre kendt som Copenhagen Light Festival. Et af værkerne kan man allerede opleve på Udenrigsministeriets facade nu, nemlig Anita Jørgensens "You are still here".

Læs mere om Copenhagen Light Festival her.

KUNST-FAKTA-TJEK 2: Zinaida Serebriakova

Zinaida Serebriakova: House of Cards (1919)

I EFTERÅRET 2018 opdagede KUNSTHISTORIER - i forbindelse med en undersøgelse af den russiske kunstscene - maleriet  "House of cards" (1919). Kunstneren er Zinaida Serebriakova (1884-1967), en for os helt ukendt kunstner. Det sker ikke sjældent at vi støder på kunstværker vi aldrig har set før eller kunstnere, vi aldrig har hørt om før. Men pludselig begyndte hendes navn at dukke op forskellige steder på de digitale medier. Vi blev nysgerrige og begyndte at søge informationer om hende. Det vi fandt var nærmest manuskriptet til en film, der bare ikke er indspillet endnu.

PÅ WIKIPEDIA ligger en længere artikel om Serebriakova, om hendes personlige liv og karriere. På Wikiart er der mere end 400 af hendes værker tilgængelige. Det er mere end hvad der er tilgængeligt af Anna Anchers værker. Man får derfor indtryk af at Serebriakova er en kendt kunstner, og at der står megen forskning bag denne formidling. Men når man så checker kilderne er der krydsreferencer mellem Wikipedia og Wikiart, der altså underbygger historien om hende. Herudover er der russiske kilder (som vi ikke kan læse) og private kilder.

Zinaida Serebriakova: The Shoots of Autum Crops (1908). Olie på lærred.

Zinaida Serebriakova: At breakfast (1914)

IFØLGE KILDERNE fødes Zinaida Serebriakova på et russisk gods. I hendes velhavende familie er der både arkitekter og billedkunstnere og skuespillere. Hun bliver godt uddannet og er blandt andet i lære hos Ilya Repin, rejser i italien og går på Academie de la grand chaumiere i Frankrig. Hun bliver gift med sin fætter, Boris Serebriakova, og de får fire børn sammen. Han dør i 1919, og familien mister deres besiddelser og penge efter Oktoberrevolutionen. I 1924 får hun mulighed for at rejse til Paris, men kan ikke vende tilbage. Hun får sine to yngste børn bragt til Paris i henholdsvis 1926 og 1928, men de ældste børn ser hun først igen i 1960. Det fremgår ikke helt klart, hvad hun lever af i årene i Frankrig, men hun maler og er i stand til at rejse bl.a, til Afrika. Hun får fransk statsborgerskab i 1947.

Zinaida Serebriakova: Harvest (1915).

FORTÆLLINGEN OM ZINAIDA SEREBRIAKOVA er så god, at man næsten ikke helt kan tro på den. Den har alle ingredienser til at blive en rigtig Hollywood film. Hun går så grueligt meget ondt igennem, og så bliver det godt. Men spørgsmålet er om man helt kan tro på fortællingen.

Zinaida Serebriakova: At the dressingtable (1909). Selvportræt.

KUNST-FAKTA-TJEK

Bruno Hat: Stilleben med pærer (1929).

NÅR MAN SOM KUNSTFORMIDLINGSPLATFORM STØDER PÅ KUNSTVÆRKER, KUNSTNERE OG ÆUVRER MAN ALDRIG HAR HØRT OM FØR, HVORDAN KAN MAN SÅ VIDE, AT DE ER HVAD DE GIVER SIG UD FOR AT VÆRE?

I DE SENERE ÅR ER DER KOMMET INTERNATIONAL OPMÆRKSOMHED PÅ AFRO-AMERIKANSKE KUNSTNERE, hvilket betyder at de får flere præstigefyldte udstillinger, de får mere presseomtale, flere samlere vil gerne eje deres værker, og deres værker stiger i værdi. Når efterspørgsel og interesse stiger sker der automatisk også mere formidling og forskning i disse kunstnere/ deres værker, og denne øgede viden skaber mere presse og øger dermed også efterspørgsel og interesse. Alt dette er positivt! MEN parallelt med den øgede værdi stiger også antallet af falsknerier. Og på grund af at forskningen stadig halter bagefter (fordi den er kommet senere igang) bliver det vanskeligere at afsløre falsknerierne. En af de kunstnere der er udsat for falsknerier er Alma Thomas (1891-1978). Som digital kunstformidler er der kun en ting man kan gøre, og det er at checke at man har flere kilder til de informationer og billeder man bringer, samt at der er mindst en højt estimeret institution blandt kilderne.

Alma Thomas: Lunar rendezvous circle of flowers (1969). Olie på lærred.

I 2019 HAR KUNSTHISTORIER BESLUTTET SIG FOR AT LØFTE BLIKKET FRA DEN KENDTE KUNST i den vesterlandske del af verden og være mere opsøgende og undersøgende i forhold til kunst fra andre verdensdele. Udfordringen i forhold til dette er, at man bliver voldsomt afhængig af sine kilder - især hvis man ikke taler sproget i det land eller den verdensdel som kunstneren kommer fra og agerer i. I områder hvor der ikke er etablerede kunstinstitutioner som museer, er det ofte galleriernes eller auktionshusenes formidlingsarbejde man må støtte sig til. Her er udfordringen at man skal være i stand til at se igennem eller uden om kommercielle interesser. Men den udfordring har museerne jo også.

Yue Minjun (1962): The Massacre of Chios (1994). Del af en diptych,
Olie på lærred. 250 x 364 cm.

NÅR KUNSTHISTORIER OVERHOVEDET ER I STAND TIL at beskæftige sig med og skrive om kunst og kunstnere fra Sydamerika, Afrika og Asien, skyldes det den billeddeling og udveksling, der finder sted på internettet. Og det er jo fremragende at dette er muligt. Men det er også sårbart, og som med alle andre former for kilder, skal man være skeptisk. En af de mest benyttede kilder er Wikipedia og Wikiart. Men disse kilder kan være subjektive eller udfærdiget af interessenter med et bestemt formål, så man er nødt til at være yderst forsigtig med deres informationer og krydschecke disse.

Tarsila Do Amiral (1886-1973): Familia (1925). Olie på lærred.

WIKIART er et mekka for kunstelskere, for her præsenteres man for i hundredevis af kunstværker, man kan slå op og man kan søge. Men hvad man ikke kan se er, hvordan disse kunstnere og deres værker er blevet udvalgt til at komme på Wikiart eller hvem der står bag informationerne. Slår man op under nationaliteter er der eksempelvis kun 5 danske kunstnere men 96 nederlandske kunstnere repræsenteret, men det er ikke synligt ud fra hvilke kriterier dette er valgt.

Nat Tate: No 114

WIKIPEDIA skrives formelt af brugerne, men der er informationer hvor afsenderen er institutioner. Eksempelvis har der været et - dog ret kritiseret - samarbejde mellem britiske Tate og Wikipedia. Det egentlige problem er ikke at de samarbejder, men at man ikke ved hvem der har skrevet teksten.

FUPNUMRE I KUNSTENS VERDEN er ikke et nyt fænomen. I 1929 opfandt Bryan Guinness, Evelyn Waugh, Tom Mitford, John Banting og Brian Howard kunstneren Bruno Hat og arrangerede en udstilling med hans værker. Fupnummeret blev opdaget ret hurtigt. I 1998 skrev forfatteren og kunstneren William Boyd en bog om en ukendt abstrakt ekspressionist ved navn Nat Tate. Fordi flere prominente personer var involveret i dette fupnummer, bl.a. David Bowie, varede det lidt længere tid, før det blev opdaget.

NÅR MAN STØDER PÅ EN KUNSTNER på eksempelvis Wikiart eller Wikipedia som man aldrig har hørt om før - og som man ikke kan finde alternative kilder til på et sprog man kan forstå - så er det vigtigt at man forholder sig kritisk. Hvem siger at der ikke findes personer der ville være interesseret i at opfinde kunstnere? For kan man have fake news, kan man også have fake art!

3 PÅ STRIBE: Felice Casorati

Felice Casorati: Pige på Rødt tæppe (1912). Olie på lærred.

Felice Casorati: Æg på det grønne tæppe (1914-15). Olie på lærred.

Felice Casorati: Kvinden ved havet (1927-28). Olie på lærred.

FELICE CASORATI (1883-1963) var en italiensk billedkunstner, der tidligt vidste at han ville male, men først efter en afbrudt musikeruddannelse og et afsluttet juarastudium fik overbevist sig selv og sin familie om at han skulle fokusere udelukkende på maleriet. Han deltog i 1. Verdenskrig, men blev hjemsendt i 1917, da hans far døde. 

CASORATI havde malerier med både på Venedigbiennalen i begyndelsen af det 20, århundrede samt på en censureret udstilling i Rom. Han flyttede med sin mor og to søstre til Turin, hvor han fik en central position i byens kunstliv. Han blev arresteret en gang for antifascistiske udsagn, og holdt herefter politisk lav profil.

DEN STILISTISKE UDVIKLING hos Casorati ser voldsom ud, når man ser på de tre værker i denne kunsthistorie. Han går fra det symbolistiske wienerinspirerede i Pigen på det røde tæppe over det nærmest modernistiske i Æg på det grønne tæppe til det næsten sensuelle Kvinden ved havet, der dog også har noget symbolsk over sig. Er vandet ved at trække sig tilbage efter at have skyllet kvinden op på stranden?

JANUAR 2019

I JANUAR MÅNED 2019 har KUNSTHISTORIER registreret 94 kunstneres fødselsdage. Månedens liste er sat således sammen: 20 kunstnere er nulevende, 32 kunstnere er kvinder, 7 kunstnere er fra Danmark, 9 kunstnere er fra Frankrig og 21 kunstnere er fra USA. Listen domineres af  kunstnere fra Europa (46), men der er kunstnere med fra Argentina (19),  Australien (1), Guatemala (1), Indien (1), Japan (6), Rusland (10) og Uruguay  (2).  

Lad øjnene glide hen over listen - måske er der kunstnere du ikke kender til...endnu. Listen opdateres løbende.

Her kan du læse mere om Kunstnerfødselsdage i 2018:  JANUAR, FEBRUAR, MARTS, APRIL, MAJ, JUNI, JULI, AUGUST, SEPTEMBER, OKTOBER, NOVEMBER, DECEMBER

1. JANUAR:
Rita Kernn-Larsen (1904-1998)
Dansk kunstner. Arbejdede surrealistisk. Kernn-Larsen er udstillingsaktuel på Gl.Holtegaard frem til 13. januar 2019, og på Kunstforeningen Gl. Strand frem til 20. januar 2019.

Rita Kernn-Larsen: Self-Portrait (Know Thyself) fra 1937. Guggenheim Venice.

Karen Kilimnik (1955)
Amerikansk kunstner.

Takesad Matsutani (1937)
Japansk kunstner (Gutai).

Kananginak Pootoogook (1935-2010)
Inuit kunstner, der levede i Canada. Pootoogook arbejdede med tegning, grafik og billedskærerarbejde. Motiverne i hans værker er både hentet i den natur der er så livsvigtig for inuitterne, fra inuitkulturen og fra sammenstødet mellem den vestlige verden og Inuitterne. Pootoogooks værker vistes på Bienalen i Venedig 2017. Kananginak Pootoogook var Annie Pootoogooks onkel. Se flere af hans værker HER.

Kananginak Pootoogook: The First Tourist (1992)

Tino Seghal (1976)
Britisk kunstner. Se hans performance-installation Kiss udført på Kiasma i Helsinki her.

Hito Steyrl (1966)
Tysk kunstner. Kåret som den mest indflydelsesrige person i den moderne kunstverden 2017 - se her.

Alfred Stieglitz (1864-1946)
Amerikansk fotograf. Indehaver af galleriet "291" på Manhattan i New York. Læs om 291's udstillinger med   Børnetegninger her. Stieglitz var også en stor kunstsamler samt mæcen for flere kunstnere. Var medvirkende til at The Armory Show - det 20. Århundredes vigtigste udstilling i USA - blev en realitet. Giftede sig 2. gang med kunstneren Georgia O'Keeffe.

Jiro Yoshihara, (1905-1972)
Japansk kunstner (Gutai).

2. JANUAR: 
Ernst Barlach (1870-1938)
Tysk billedhugger, grafiker og forfatter.

C.W. Eckersberg (1783-1853)
Dansk maler og professor.

On Kawara (1933-2014)
Japansk kunstner.

On Kawara: Jan.1. 1984 (1984).
Akryl på lærred. 260 x 334 mm. Tate Modern.

Robert Smithson (1938-1973)
Amerikansk kunstner, født i USA. Kendt for sine LandArt-værker, bl.a. Spiral Jetty fra 1970. Læs mere her.

Shotei Takahashi (1871-1945)
Japansk kunstner.

Shotei Takahashi: I nærheden af Omuro (1929). Træsnit.

3. JANUAR:
August Macke (1887-1914)
Tysk maler. Ekspressionist. Macke var en del af kunstnergruppen Der Blaue Reiter. med bl.a. Vasilij Kandinsky, Gabrielle Münter og Franz Marc.

4. JANUAR:
Rafael Péres Giménez Barradas (1890-1929)
Billedkunstner fra Uruguay. Barradas arbejdede primært med maleri og stilen var modernistisk.

Rafael Barradas: Kiosco de Canaletas (1918). Olie på lærred.

Marsden Hartley (1877-1943)
Amerikansk kunstner. Se et af hans mest berømte malerier her. Senere i år viser Louisiana Museum for Moderne Kunst en særudstlling med værker af Marsden Hartley. Læs mere her.

Jacoba van Heemskeerk (1876-1923)
Nederlandsk kunstner.

André Masson (1896-1987)
Fransk kunstner. Var en del af den surrealistiske gruppe omkring André Breton.

Gustav Klutsis (1895-1938)
Lettisk kunstner. Konstruktivist. Var elev af Kazimir Malevitch og Antoine Pevsner. Opfandt den politiske montage parallelt med andre kunstnere i 1918. Levede sammen med kunstneren Valentina Nikifirovna Kulagina (1902-1987). Klutsis blev arresteret af de sovjettiske myndigheder i 1938, og kort efter myrdet på ordre fra Stalin. Kulagina fik aldrig besked om dette. Først år efter hendes død fandt man ud af hvad der var sket med Klutsis.

5. JANUAR:
Karl Bovin (1907-1985)
Født i Danmark. Kendt for sine landskabsmalerier fra Odsherred. Medlem af kunstnersammenslutningen Corner.

Vilmos Huszar (1884-1960)
Født i Ungarn. Kendt for sit bidrag til den nederlandsk funderede kunstbevægelse De Stijl.

Vilmos Huszar: Skøjteløberne (1917). Gemeentemuseum Den Haag.

Yves Tanguy (1900-1955)
Født i Frankrig. Surrealistik kunstner.

6. JANUAR:
Alexandra Ekster (1882-1949)
Russisk kunstner, født i Polen. Cubo-futurist, Suprematist, Konstruktivist samt designer.

Alexandra Ekster: Venice, 1915.

7. JANUAR:
Albert Bierstadt (1830-1902)
Tysk-amerikansk kunstner.

Oscar Dominguez (1906-1957)
Spansk kunstner.

Rodolfo Abularach (1933)
Billedkunstner fra Guatemala med palæstinensiske aner.

Rodolfo Abularach: Øje (1970). Litografi. 

Anna Syberg (1870-1914)
Dansk kunstner. Hørte til kunstnergruppen Fynboerne.

Anna Syberg: Hyacinther, 1894. Akvarel.

8. JANUAR:
Jan Nieuwenhuys (1922-1986)
Nederlansk kunstner. Medlem af CoBrA.

Pavel Filonov (1883-1941)
Russisk teoretiker, poet og maler.

George Passmore (1942)
Britisk kunstner. Passmore er en del af kunstnergruppen Gilbert & George.

Marc Quinn (1964)
Britisk kunstner.

Marc Quinn: Sirene (2008). 18 karat guld. 88 x 65 x 50 cm.

9. JANUAR: 
Cassandra Austen (1773-1845)
Britisk maler. Søster til forfatteren Jane Austen.

Barrington Watson (1931-2016)
Billedkunstner fra Jamaica. Læs mere om Watson og se flere af hans værker her.

Barrington Watson: Mor og barn (1958). Olie på lærred.

10. JANUAR:
Elena Guro (1877-1913)
Russisk kunstner. Arbejdede futuristisk.

Elena Guro: Kvinde med hovedtørklæde (1910). Olie på lærred.

Barbara Hepworth (1903-1975)
Engelsk billedhugger.

11. JANUAR:
Nora Heysen (1911-2003)
Australsk kunstner.

Nora Heysen: Æg, 1927. Olie på lærred. 36,6 cm x 52,5 cm.

Eva Hesse (1936-1970)
Tyskfødt amerikansk billedhugger.

Eva Hesse: Right After, 1969.

12. JANUAR:
Rosalba Carrierra (1673-1757)
Italiensk kunstner.

Jean Beraud (1849-1935)
Fransk kunstner, der især var kendt og populær for sine skildringer af hverdagslivet i Paris.
Genren kendes også fra den danske kunstner Paul Fischer.

John Singer Sargent (1856-1941)
Amerikansk-engelsk kunstner.

13. JANUAR:
Burgoyne Diller (1906-1965)
Amerikansk kunstner.

Jan van Goyen (1596-1656)
Nederlandsk kunstner.

Lilla Cabot Perry (1848-1933)
Amerikansk kunstner.

Chaim Soutine (1893-1943)
Russisk kunstner.

14. JANUAR:
Emmy Andriesse (1914-1953)
Nederlandsk kunstner. Arbejdede med fotografi.

Emmy Andriesse: Everyday life in the Netherlands in the 1940s.

Berthe Morisot (1841-1895)
Fransk kunstner. Impressionist.

Berthe Morisot: Eugene Manet på Isle of Wight, 1875.

Henri Fantin-Latour (1836-1904)
Fransk kunstner.

15. JANUAR:
Lee Bontecou (1931)
Amerikansk kunstner.

Andreas Gursky (1955)
Tysk billedkunstner og fotograf. Læs mere om Gursky her.

Erik van Lieshout (1968)
Nederlandsk kunstner. Arbejder med multimedie installationer og film med sig selv i hovedrollen.

16. JANUAR
Aristarkh Lentulov (1882-1943)
Russisk kunstner

Aristarkh Lentulov: Vasilijkatedralen (1913). Olie på lærred.

Shomei Tomatsu (1930-2012)

Japansk kunstner, arbejdede især med fotografi.

17. JANUAR:
Duane Hanson (1925-1996)
Amerikansk kunstner.

Robert Filliou (1926-1987)

Fransk FLUXUS kunstner.

István Szönyi (1894-1960)

Ungarnsk kunstner. 

Istvan Szönyi: Paraplyer, 1939. Olie på lærred.

18. JANUAR:
Antoine Pevsner (1884-1962)
Russisk-født billedhugger. Storebror til kunstneren Naum Gabo (1890-1977). Brødrene formulerede sammen Det Realistiske Manifest, der dannede grundlag for den russiske Konstruktivisme. Pevsner udtalte om kunst: "Art must be inspiration controlled by matematics. I have a need for peace, symphony and orchestration". Pevsner emigrerede til Frankrig i 1922, da Konstruktivismen ikke længere var tilladt i Sovjetunionen.

Kiki Smith (1954)
Tysk født amerikansk kunstner.

19. JANUAR:
Paul Cézanne (1839-1906)
Fransk kunstner. Læs mere om Cézanne her.

Cindy Sherman (1954)
Amerikansk kunstner. Arbejder med selviscenesættelse og fotografi. Læs mere om hendes nyeste selvportrætter fra 2018 her

Cindy Sherman: Selfportrait posted on Instagram june 4, 2018.

Sophie Tauber-Arp (1889-1943)
Schweizisk kunstner. Læs lidt om hende her.

Valentin Serov (1865-1911)
Russisk kunstner. Hans maleri Bathing of a Horse (1905) inpirerede til et berømt maleri af en anden russisk kunstner Kuzma Petrov-Vodkin (1878-1939). Læs mere her.

21. JANUAR:
Harriet Backer (1845-1932)
Norsk kunstner.

Harriet Backer: Interiør med figurer, 1886. Maleri.

Jeff Koons (1955)
Amerikansk kunstner.

Seppo Mattinen (1930)
Finsk kunstner, uddannet i Danmark. Læs om hans værk Cykelpigen (1993) her.

22. JANUAR:
Lucia Demetriade Balacescu (1895-1979)
Rumænsk kunstner.

Guillermo Kuitca (1961)
Argentinsk billedkunstner. Arbejder med menneskets orienteringssans i rum og på steder. Samt med kort og arkitekturtegninger.

Guillermo Kuitca: Uden titel (1990).
Akryl på lærred. 193 x 298,2 cm.

Francis Picabia (1879-1953)
Fransk kunstner og forfatter.

Shozo Shimamoto (1928-2013)
Japansk Gutai-kunstner.

23. JANUAR:
Georg Baselitz (1938)
Han er en tysk kunstner. Fødenavnet er Hans Georg Kern. I begyndelsen malede han landskaber som kroppe. han var inspireret af den franske kunstner Gustave Courbet. I en periode kredsede hans motiver om kunstnerens rolle. Ud af det kropslige landskab væltede en kæmpe vagabond-skikkelse, der også kunne være skaber/ kunster eller frelser/ Kristus. Senere eksperimenterde han med fingermaling. På et tidspunkt blev Baselitz træt af at publikum slet ikke så på hans malerier. Derfor hang han dem på hovedet. Han malede simpelthen motiverne på hovedet. Et af de bedste af disse malerier er Abgarhovedet (1984) i den version, der er i Louisianas samling. Baselitz er udstillingsaktuel på Fondation Beyeler. I den forbindelse har han udtalt:"Jeg er ikke kunstner, jeg er maler!". Men Baselitz arbejder også med skulpturer og grafik.

Edouard Manet (1832-1883)
Fransk billedkunstner.

24. JANUAR:
Vito Acconci (1940)
Italienskfødt amerikansk kunstner

Robert Motherwell (1915-1991)
Amerikansk kunstner

25. JANUAR:
Edna Andrade (1917-2008)
Amerikansk kunstner

Edna Andrade: Orange cisoide, 1971. Maleri.

Eleanor Fortescue-Brickdale (1872-1945)
Britisk kunstner.

Ivan Shishkin (1832-1898)
Russisk kunstner. Kendt for sine malerier af det russiske landskab, blandt andet I det vilde nord (1891), der er inspireret af den russisk poet Lermontovs digt af samme navn.

Ivan Shishkin: I det vilde nord (1891). Olie på lærred.

26. JANUAR:
Kees Van Dongen (1877-1968)
Nederlansk kunstner. Fauvist.

Katarzyna Kobro (1898-1951)
Russiskfødt kunstner der virkede i Polen.

Barbara Krueger (1945)
Amerikansk kunstner.

Barbara Krueger: I shop therefor I am, 1987.

Paula Rego (1935)
Portugisisk-født britisk kunstner.

27. JANUAR:
Julio Alpuy (1919-2009)
Billedkunstner fra Uruguay.

Julio Alpuy: Montevideo (u.å)

Archip Iwanovitsch Kuindzhi (1842-1910)
Russisk billedkunstner, særligt kendt for sine landskaber.

Archip I. Kuindzhi: Evening in Ukraine (1878-1900). Olie på lærred. 81x163cm.

28. JANUAR:
Alice Neel (1900-1984)
Amerikansk maler.

Claes Oldenburg (1929)
Amerikansk kunstner, født af svenske forældre.

Jackson Pollack (1912-1956)
Amerikansk kunstner, født i USA. Læs lidt mere om Pollock her.

Marcel Broodthaers (1924 – 1976)
Belgisk kunstner, digter og filmskaber.

Mickalene Thomas (1971)
Amerikansk kunstner, født i USA. Læs mere om Mickalene Thomas her. Og helt aktuelt om Mickalene Thomas, kan læses her.

29. JANUAR:
Barnett Newman (1905-1956)
Amerikansk kunstner, født i USA.

Sally Nikolaj Phillipsen (1879-1936)
Dansk kunstner.

30. JANUAR:
Astrid Noack (1888-1954)
Dansk billedhugger. Læs mere om Astrid Noacks værksted her.

Amrita Sher-Gil (1913-1941)
Indisk kunstner, født i Ungarn.

31. JANUAR:
Joseph Kosuth (1945)
Amerikansk kunstner, kendt for sine konceptuelle værker.

Joseph Kosuth: One and Three Chairs (1965). 

Albert Mertz (1920-1990)
Tysk-født kunstner, der boede og virkede i Danmark.

Betty Parsons (1900-1982)
Amerikansk kunstner, der primært er kendt for sin gallerivirksomhed i New York og sin formidling af de amerikanske kunstnere der arbejdede med abstrakt ekspressionisme. Parsons arbejdede selv med maleri og skulptur.

Betty Parsons: Il Oglala, 1979. Akryl på træ. Mål: 31x33x16 inches.

Læs flere KUNSTHISTORIER her: Januar 2017

HERFRA HVOR VI STÅR.....

HERFRA HVOR VI STÅR
KAN VI SE OS OMKRING TIL ALLE SIDER
DET BEVÆGER SIG NÅR VI GÅR
DET FORANDRER SIG TIL ALLE TIDER
(Niels Skousen, 1971)


SELVOM DETTE OMKVÆD IKKE HANDLER OM BILLEDKUNST passer det ret præcist på det ansvar man som kunstinteresseret og kunstformidler har overfor billedkunsten. Med interesseren følger nemlig også en forpligtelse til at se sig omkring til alle sider. Og 'med alle sider' forstår vi hele verden. 

Michael Soi (Kenya, 1957): The Scranble for Africa (2010).
Akryl og kridt på lærred. 100 x 100 cm.

I ÅRHUNDREDER har vi i Europa været fokuserede på at herfra udsprang verden og kunsten. Har vi haft fokus på kunst fra andre verdensdele har det primært været i forhold til den europæiske eller vesterlandske kunst. Få kunstnere fra andre verdens dele er det lykkedes at slippe igennem det skeptiske nåleøje (f.eks. Yayoi Kusama). 

Luchita Hurtado (Venezuela, 1920): Untitled (1970). Olie på lærred.

PÅ KUNSTHISTORIER tror vi på, at den bedste vej til at ændre vanetænkning er oplysningens vej. Derfor vil vi i 2019 tilstræbe at udbrede kendskabet til kunstværker, kunstnere og kunstscener fra hele verden.  

Jordan Casteel (USA); Kevin The Kiteman (2016).
Olie på lærred.