ANGSTEN FOR AT BLIVE SNYDT # 1

En forfalskniug af et Kandinsky-maleri, med en forfalsket dokumentation.
Bag parret på billedet har man sat det falske billede ind.

DER ER TO FAKTORER, DER SPILLER EN VÆSENTLIG ROLLE i opfattelsen af moderne kunst i vore dage: Respekten for værdi og angsten for at blive snydt. Måske hænger det sammen med et for lille fokus på en bredere formidling af moderne kunst i vores verden. Måske vokser generationer op UDEN en introduktion til samt en forståelse og respekt for moderne kunsts teknikker, historie og greb.

HVIS MAN IKKE HAR NOGEN VIDEN, man kan læne sig op af, når man ser den nye kunst, så må man gribe efter hvad man har: en naturlig skepsis. Er man ikke imponeret af det tekniske i værket, og kan man ikke forstå konceptet, er følgen ofte at man siger: Mit barn (eller barnebarn) kunne udføre det værk! Det man siger her, er i virkeligheden at kunsten er Kejserens Nye klæder, men man lader sig ikke snyde. For alle er bange for at blive snydt!

DER ER OGSÅ MANGE DER, NÅR DE SER ET KUNSTVÆRK DE IKKE FORSTÅR, SPØRGER; Hvad er det værd! Dette kloge spørgsmål viser, at man ikke forstår kunstværket, men at man respekterer hvis markedet beslutter at værket er meget værd. Hvad disse spørgere så ikke er klare over er, at værdi-sætninge og kunsthandels-markedet er ligeså ramt af bobler som ejendomsmarkedet. Gallerister og kunstsamlere kan samarbejde om at booste en bestemt kunstner eller værker fra en bestemt periode for at give deres samling en større værdi.

ANGSTEN FOR AT BLIVE SNYDT er vel egentlig Moderne kunsts Akilleshæl. Og den bunder i usikkerhed. For hvis man synes om et kunstværk, er det så ikke ligegyldigt om det ikke er mange penge værd. Hvis man havde købt den forfalskede Kandisky (billedet foroven), så havde man vel gjort det fordi man kunne lide den. Hvis man kan finde ud af at nyde kunst og ikke blot nyde kunstens økonomiske værdi, så behøver man jo ikke at være bange for at blive snydt.

BJERGBESTIGEREN GEORGIA ENGLEHARD OG ALFRED STIEGLITZ

Bjergbestiger G. Englehard

Maleri af G. Englehard

I ÅR ER DET HUNDREDE ÅR SIDEN at Georgia Englehard (1906-1016) debuterede. Kunstneren fik på det berømte Galleri 291 i New York i 1916 sin egen udstilling med følgende meget lange titel:

"Water-Colours and drawings by Georgia Englehard, of New York, A Child ten years old showing evolution from her fourth year to her tenth year".

GALLERI 291 blev drevet af Alfred Stieglitz (1864-1946), amerikansk fotograf og formidler af de europæiske avantgardestrømninger i USA. Stieglitz viste mellem 1912 og 1916 fire udstillinger med Børnetegninger, formentlig inspireret af den russiske kunstner Vasily Kandinsky og gruppen Der Blaue Reiter, der ikke lagde skjul på, at de var inspireret af Børnetegninger. Stieglitz oversatte Kandinsky, og udstillede også hans udsagn både i galleri 291 og i sit magasin Camera Work. Et af de oversatte Kandinsky-citater var dette:

"There is an unconscious and enormous force in the child which manifests itself here and which puts the work of the child on an equally high (and often much higher) level as the work of the adult". 

MANGE AF TIDENS TONEANGIVENDE KUNSTNERE var på jagt efter ukendte billedterritorier, hvilket gav sig udslag i stor interesse for enhver form for kulturelt uberørt billeudtryk, heriblandt Børnetegninger. Stieglitz var også i sine fotografier optaget af børn udtryk og han tog faktisk flere fotografier af barnet Georgia Englehard:

Georgia E.. Foto: A. Stieglitz

Georgia med legetøj. Foto: A. Stieglitz

ENGLEHARD VAR Stieglitz niece, og breve mellem de to fortæller, at han havde en stor indflydelse på hendes udvikling. Men det var kunstneren Georgia O'Keeffe (1887-1986), Stieglitz hustru, der påvirkede Englehard som maler. Det er tydeligt, når man ser på Englehards landskabsbilleder, der er som modelleret af farvet flødeskum: på een gang massivt og fyldigt, men alligevel med en porøsitet som om det allerede er ved at forsvinde igen:

Maleri af Georgia Englehard

ENGLEHARD var bange for højder, men overvandt denne angst og blev en anerkendt bjergbestiger. Og netop denne fascination af højder og angst for dybder, indfanger hun meget fint i sine voksne malerier. Hun havde mange talenter, fik mange muligheder og prøvede mange ting af i sit liv. Men måske var det bjergbestigningen hun var mest optaget af. Og hendes bedrifter gjorde at der er bjerge der er opkaldt efter hende.

Det uskyldige barn - Georgia Englehard.
Foto: A. Stieglitz.

BØRNETEGNINGERNE, som hun udstillede som 10-årig, er ikke offentligt tilgængelige (hvis de overhovedet eksisterer mere). Men Stieglitz udstillede formentlig også mere Englehards Børnetegninger, fordi de var tegnet af et barn, end fordi hun var en kunstner in spe. På de andre tre udstillinger med Børnetegninger på Galleri 291, påstod Stieglitz at tegningerne var udført at emigrant børn fra de fattigste kvarterer på Lower East Side i New York. Men kunstneren Josephine Hopper  (1883-1968), født Nivison, har i sin dagbog skrevet, at Børnetegningerne til udstillingerne blev udført af hendes billedskoleelever, og dermed var de ikke helt så uberørte og ubeskrevne blade, som Stieglitz ellers gerne ville fremhæve.

FORESTILLINGEN OM at man kan gå en tur i et fattigt ghettokvarter og tilfældigvis finde fantastiske Børnetegninger er både meget romantisk og en rigtig god pressehistorie. Og selv om der er fortalt lignende historier gennem tiderne, så er det nok snarere - i dette tilfælde - sandheden, at Stieglitz har fået tegningerne fra en Billedskole. Udstillingerne med Børnetegninger var en del af Stieglitz's kunstneriske manifest og en provokation overfor det etablerede.