fredag den 13. september 2013

LEONORA CHRISTINA I KUNSTEN




I ÅR ER DET 350 ÅR SIDEN at kongedatteren Leonora Christina blev fanget i England, ført til Danmark og uden egentlig rettergang indsat som fange i Blåtårn. Dette ophold er udgangspunktet for "Grevinde Leonora Christinas Jammers Minde" - et af de vigtigste værker i dansk litteratur. Jeg har netop genlæst historien og blev igen fanget af fortællingen om hvordan hun formår at overleve sit fængselsophold. Hendes overlevelsesinstinkt og hendes beskrivelse af dette er fascinerende.

JEG LÆSTE UDGAVEN af "Jammersminde" fra 1955 (Gyldendalske Boghandel) med Povl Christensens stærke illustrationer. Udgangspunktet for disse er Leonora Christinas ophold som fange. Vi møder bla. andre fanger, de vanvittige koner hun omgives af og rotten hun holder som kæledyr.  vi præsenteres for de scener af ofte grotesk karakter, som hun oplever og beretter om. Der er et element af socialrealisme i det persongalleri som Povl Christensen stiller op. Fra gruppen af kejtede og utilpassede forhørsledere, til de fordrukne fangevogtere og skingrende skøre indsatte. De 24 akvatinte raderinger fanger også mørket i Blåtårn og det sparsomme lys. Billedet, hvor hun står ovenpå stabler af møbler for at få lidt udsyn, er rørende. Og mørket i illustrationerne forstærker nærmest lyde og lugte i teksten.

CHRISTENSEN bliver optaget af bogen "Leonora Christinas Jammers-Minde og ser de grafiske muligheder i materialet. Han udstiller allerede i 1949 på Grønningen store pennetegninger og i 1954 udgiver han en serie på 24 raderinger alle inspireret af Jammers-Minde. Det er ikke synligt, hvad der sætter Christensen igang, men et bud kunne være Kristian Zahrtmanns kultegninger.

ZAHRTMANN ER OGSÅ FASCINERET af Leonora Christina og hendes dramatiske livshistorie. Han bliver optaget af hendes historie, da hendes Jammers Minde udgives for første gang i 1869. Han udstiller sit første motiv med Leonira Christina i 1871 og han vender tilbage til denne motivkreds igen og igen, og maler tyve malerier mere samt et ukendt antal kultegninger. Hos Zahrtmann er det ikke alene Jammers Minde, der udgør inspirationen, men i høj grad forfatteren og hovedpersonens liv som kongedatter, prinsesse, grevinde, fange og befriet kvinde.

Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christina i fængslet" (1895), her.
Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christina i Blåtårn: Kvinde laver sig et øllebrød" (1896), her.
Se Kristian Zahrtmanns maleri "Leonora Christinas Død" (1901), her.

DET ER INTERESSANT AT SAMMENLIGNE disse to kunstneres fælles fascination men også fuldstændigt forskellige tilgange til fortællingen. Kristian Zahrtmann viser os de situationer Leonora Christina befandt sig i og den udvikling hun gennemgår: fra feteret prinsesse omgivet af frihed og luksus, i fængsel og på vej ud af fængslet. Povl Christensen viser os mørke og galskab og de situationer og personer som Leonora Christina beskriver i sit Jammers Minde.  
 
SELVOM DET ER EN RIGTIG BEDAGET HISTORIE, så er den stadig fascinerende. På trods af at den udspiller sig i en anden tid og på et andet sted, synes den alligevel både tidsløs og endda ret aktuel. Og det ville være spændende at se en samtidsskildring. Måske kan - og skal - den fortælles på anden vis idag end i 1955 og i slutningen af 1800-tallet. Og også muligvis af kunstnere der ikke har beskæftiget sig specifikt med Leonora Christina og Jammers Minde, men med beslægtede emner som f.eks. kvinder, fornedrelse, uværdighed, forrædderi, udbytning, had og hævn. Det kunne være spændende at se hvordan kunstnere som John Kørner, Jytte Rex, Gudrun Hasle, Thomas Kluge, Catrine Raben Davidsen eller Ursula Reuter Christiansen ville behandle dette motiv idag.
 
 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar