mandag den 30. september 2013

KAY CHRISTENSEN på Aros



I LØRDAGS ÅBNEDE AROS UDSTILLINGEN Kay C - DET EVIGE EVENTYR - om kunstneren Kay Christensen (1899-1981)Jeg var inviteret med til åbningen, men desværre forhindret i at deltage. Jeg har ellers glædet mig rigtig meget til at se udstillingen, fordi jeg altid har været fascineret af Kay Christensens malerier - både hans teknik, hans farveskala og hans motivbehandling. Jeg skal nå at se den i løbet af efteråret - indtil da har jeg fået kataloget fra udstillingen og nyder at se gengivelserne af billederne af hans mangeårige virke.

Læs Politikens foromtale af udstillingen her

I MIN BARNDOM fandtes der en del billeder af Kay Christensen i familien. Og jeg har altid opfattes dem som helt unikke. Jeg har altid elsket hans brug af grøn og rød, som jeg på en eller anden måde synes at han har patent på. På grund af hans teknik, troede jeg - indtil jeg blev voksne - at hans billeder var en slags emalje-relieffer. Overfladerne mindede mig om emaljesmykker der er let krakelerede. Det er ikke til at sige om det skyldtes at billederne i min barndom rent faktisk var krakelerede eller om det var hensigten - men det er noget af det jeg ser frem til at finde ud af på AROS.

MUSEUMSDIREKTØR Jens Erik Sørensen (herefter JES) skriver i sit forord til udstillingskataloget "som ung museumsinspektør på Aarhus Kunstmuseum i 1979 opdagede jeg at museet ejer et hovedværk af Kay Christensen, nemlig La Mouche og Stenos vers fra 1947-50". JES skriver endvidere "Ofte spurgte gæster på museet venligt efter det fine billede, men desværre var det gennem mange år under konservering på grund af en kompliceret maleteknik". Desværre står der ikke så meget mere om denne "komplicerede maleteknik" i kataloget, udover at Kay Christensen slep malingen emd en paletkniv og overmalede. Man kunne godt have viet et kapitel til maleteknikken. Men måske står der mere i selve udstillingen.

HVAD DER TILGENGÆLD STÅR RIGTIG MEGET OM i udstillingskataloget er alle Kay Christensens kvinder og hvor vild han var med dem og alle hans modeller. Der er stort set ikke et kapitel i kataloget, hvor ikke mindst en af disse kvinder nævnes. Jeg er usikker på om det virkelig er nødvendigt med SÅ megen biografi?! Der er måske nogen der mener, at Kay Christensens kunst alene er hans forhold til disse kvinder, men når jeg ser på malerierne, er jeg mere interesseret i deres indhold end i hvem der portrætteres.

ET AF DE MEGET STÆRKE MALERIER, hvor de fleste voksne danskere kender kvinden, er portrættet af Karen Blixen fra 1955. Her er den for Kay Christensen så typiske brug af sart kobbergrøn sat over for en stærk rød igen. Dette farvepar går som sagt igen i mange af hans billeder (nogle gange er den grønne lidt mørkere, andre gange er den røde mere orange). Disse kontrastfarver anslår umiddelbart både styrke og voldsomhed (som i Historien om en mor (1950)), men antyder også noget skingert og mentalt skrøbeligt i malerierne.

KAREN BLIXENS SYGDOMSVÆKKEDE SKIKKELSE er indhyllet i mørke, kun det blege hvide ansigt lyder op. Øjenhulerne er meget mørke og håret dækkes af den gule hat. En hånd med en cigaret antydes, og viser han den kan hun stadig styre. Oppe i højre hjørne kan man se et stykke interieur, måske en kaminhylde med en blomstervase, et spejl bagved og et ur. Den barsle virkelighed kæmper med fortællingen. Forgængeligheden kæmper med evigheden. Det er et fantastisk portræt!

KAY CHRISTENSENS MALERIER er fine og sarte og skrøbelige og fyldt med nerver, men samtidigt fyldt med styrke og vildskab og lyst og erotik...og kærlighed. Han virker som en levemand med mange hjem, mange kvinder og mange børn. Men han kendte også til sorg og ulykke og mørke. Hans billeder synes at være spændt til bristepunktet mellem disse poler, og hvert øjeblik kan det hele briste.

MIN GRANDTANTE var en anden af de oftest portrætterede kvinder hos Kay Christensen, men det vil jeg skrive mere om i en anden Kunsthistorie. Udstillingen vises på Aros frem til 26.1. 2014 og herefter på Sophienholm fra 12.4 til 12.6 2014.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar