torsdag den 16. maj 2013

Ugens Kunsthistorie: VI SKAL BEGGE HAVE PENSEL OG PALET MED PÅ LEGATREJSEN


" Maler deres hustru?"
" - Det gør hun, men som alle kloge malerhustruer har hun trukket sig lidt tilbage efter at hun blev gift. Men naturligvis dyrker hun stadig malerkunsten, og jeg tænker at vi begge skal have palet og pensel med på legatrejsen."


FORNYLIG VAR JEG PÅ ARBEJDE I ET ARKIV, HVOR JEG FANDT et interview med en kendt - nu afdød - kunstner. Interviewet fra slutningen af 1930erne skete i anledning af at han modtog et legat, der skulle financiere en studierejse til Italien. I arkivet var der mange interviews med kunstneren, men grunden til at jeg blev særligt optaget af dette avisudklip var overskriften: "Vi skal begge have pensel og palet med på legatrejsen". Kunstnerens akademiuddannede hustru skulle også med på rejsen. Men hun fik ikke malet. Istedet blev hun hans assistent. Ikke blot på denne rejse, men gennem hele resten af hans virke. Bagefter begyndte hun at male igen, og hun skabte nogle meget fine værker. Men spørgsmål er om hun fik det optimale ud af sin kunstneriske karriere.

MÅSKE VAR HUN IKKE DYGTIG NOK, kan man tænke. Og det er også muligt, det finder vi aldrig ud af. Men min vurdering af hendes sene værker er, at det ville have været ganske interessant at se, hvad hun kunne have udrettet, hvis ikke hun blev 'fanget' i familielivet. Hun kom jo ind på kunstakademiet, så der må man også have vurderet at hun havde talent!

DET ER JO IKKE ALENE denne anonyme kunstner, der oplevede at karrieren blev punkteret. Listen er lang. Men spurgte man kvinderne selv, så var de jo også til en hvis grad indforstået med det. Det var jo helt almindeligt og acceptabelt at kvinden trak sig tilbage. Det var mere uhørt hvis kvinden ofrede familielivet for en kunstnerisk karriere.

VI BØR se på de kvindelige kunstnere fra 1920'erne frem til 1960'erne igen, og revurdere deres kunstneriske virke. Blot fordi de ikke har udstillet så meget - eller overhovedet - er det ikke ensbetydende med at de ikke har virket som kunstnere eller har været dygtige nok. Kultur og familie har formentlig slugt deres muligheder for at være i offentlig cirkulation, hvilket igen har betydet at de ikke har solgt, eller modtaget udmærkelser og legater, der kunne sikre dem en økonomisk position med arbejdsro, udvikle og inspirations/researchmuligheder. På den måde har det hele bidt sig selv i halen.

OG SPØRGSMÅLET ER hvor meget det har ændret sig idag?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar