torsdag den 31. januar 2013

Dagens Kunsthistorie: KUNST PÅ TAGENSVEJ



JEG HAR ALTID MENT at Tagensvej er den længste kunstløse strækning i København. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg kort for jul opdagede at der var sket intet mindre end en forvandling med hjørnet af Kollegiegården. Blå og røde striber løber diagonalt fra taget og samles i en spids ned mod gaden. På siderne rammes de ind af en trappeformet mørkere blå farve. Udsmykningen er malet på plader, der er sat op på bygningen.

MIN FØRSTE TANKE da jeg så dette kunstværk var "men Mertz kan da ikke have udført det, for han er jo død"! Kunstneren Albert Mertz (1920-90) arbejdede siden slutningen af 1960erne netop med farverne blå og rød og et meget enkelt formsprog i sine undersøgelse raf maleriet som objekt. Og det kunne jo godt tænkes, at han havde udført en udsmykning af Kollegiegården, der blot ikke af uransagelige grunde havde været opsat før nu. Men det er ikke de helt rigtige kraftige blå-røde farver.

DEREFTER TÆNKTE jeg på kunstneren med striberne franskmanden Daniel Buren (1938). Han har siden 1960erne undersøgt hvad maleri er, og arbejdet med de samme industrielt udformede vertikale striber (hvid skiftende med en anden farve), men på forskellige måder og med meget forskellige resultater. Burens striber har været på gader, gallerier, museer, i landskaber og været en del af arkitektoniske strukturer.

MEN STRIBERNE PÅ TAGENSVEJ er anderledes end Burens, dels fordi de er diagonale og dels pga. farverne. De blå-røde striber får nærmest hjørnets kasseagtige tyngde til at forsvinde. Man kan sige at udsmykningen ophæver den massive volumen som den gule murstensmur ellers havde. Og derfra flød mine tanker over mod den optiske kunst, som vi bla. kender fra Bridget Riley (1931) og Viktor Vasarely (1906-1997).

MEN JEG HAVDE IKKE TÆNKT mig til det rigtige kunstnernavn. Først da jeg kom hjem fandt jeg ud af at kunstneren er Jonas Hvid Søndergaard. Og at han havde tænkt på et omvendt kirketårn/ spir, da han planlagde udsmykningen, læs her. Efter at have hørt hans forklaring kan jeg godt se spiret. Tanken om at udsmykningen her korrensponderer med Grundtvigskirken som man kan se fra Tagensvej længere ude er meget fin.

MEN DET ER NU mere cirkus end kirke, at jeg associerer Hvid Søndergaards gavlmaleri med. Og på en måde er motivet underordnet, for udsmykningen er oplivende og vellykket: den spiller sammen med arkitekturen og indfører et æstetisk element i en bydel, der altid kan bruge mere af den slags.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar