tirsdag den 1. juni 2010

Ugens Kunsthistorie: LOUISE BOURGEOIS


FØRSTE GANG JEG OPLEVEDE ET VÆRK AF LOUISE BOURGEOIS var på en studietur til New York i 1994. Det var en udstilling på et galleri i SoHo. Galleri-rummet var mørkt og her stod en installation af interieurer fyldt med forskellige objekter der alle pegede på et kvindeligt univers: Undertøj, symaskine etc. Der var fyldt, rodet og trangt 'inde' overfor det mørke, ukendte 'udenfor'. På en eller anden måde fik man som beskuer en fornemmelse af noget klamt og vådt - uden at der var klamt og vådt. Installationen kunne have været en kulisse til Lars Von Triers film "Dogville".

Installationen var ikke uhyggelig som f.eks. Edward Kienholz' grufulde mareridtsagtige installationer kan være det. Den var heller ikke perfekt i sammenligning med Ilya Kabakovs gennemførte labyrintiske installationer, men den befandt sig midt imellem disse to poler. Louise Bourgeois viser hvordan verden føles.

Louise Bourgeois er født den 25. december 1911 og døde i mandags den 31. maj - 98 år gammel. Hun er især blevet kendt for sine store skulpturer af edderkopper. Tate Modern åbnede i sin tid med en på alle måder kæmpeudstilling af tre af hendes edderkopperskulpturer i Turbinehallen. De passede perfekt dertil og satte en standard for dét udstillingsrum.


Men noget af det mest interessante Louise Bourgeois har skabt er faktisk hendes tidlige personnager (fra begyndelsen af 1950erne)- og hendes grafik.
Personnagerne oplevede jeg første gang på Whitney Museum of American Art's store oversigtsudstilling The American Century i 2000. Her stod de fine personnager som stolper med kæmpestore træperler på. De kunne forestille totempæle, men for mig er de en helt enkel og stærk fremstilling af menneskekroppen. Man tager en pind og dumper forskellige perler ned over den, - og vupti har man skabt en figur. Giacomettis samtidige skulpturer ligner nyrealistiske værker i sammenligning med disse.

På Dokumenta-udstillingen i 2003 udstillede Louise Bourgeois et strikket væsen OG grafik og tegninger. Bourgeois grafik og tegninger var nyt territorie for mig. Her arbejder hun igen med meget enkle - nærmest basale virkemidler, og skaber insisterende og nærmest hypnotiske billeder med røde RØDE cirkler, og arabesker, og enkelte figurer.


Bourgeois grafik og tegninger minder om blod på et hvidt lagen. Jeg kommer til at tænke på Karen Blixens novelle Det Hvide Lagen. I denne fortælling udstilles brudelagener fra landets fineste huse i et kloster. Hvert lagen - undtagen et - har smukke mønstre af blod. Disse mønstre på lagenet (be)viser at bruden var jomfru på bryllupsnatten.

Louise Bourgeois' oeuvre viser at menneskets psyke - indbildninger og angst og vrangforestillinger - udgør en lige så stor trussel mod menneskeheden som den ydre verden. Bourgeois bevæger sig i et univers fyldt med reference til kvindelige styrker og svagheder formentligt baseret på personlige erfaringer, men det er samtidig et univers fyldt med universielle antydninger af rædsler og gru og smerte.

Louise Bourgeois sagde om kunst: "Art is a guarantee of sanity". Bourgeois kunst fortaber sig ikke i paranoia eller skræmmebilleder, men viser verden ikke bare som den er men som den leves og opleves.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar