BØRNETEGNINGER I (KOMMUNAL)POLITISK LYS

SPØGELSESHEST tegnet af Abdulrahman, 9 år.

RIGET FATTES PENGE og det danske velfærdssamfund er truet. Alle politikere og partier fra højre mod venstre kommer med deres kreative bud på, hvordan man både kan bevare kerneydelser og samtidig skære ned på budgetterne.

JEG HAR HØRT at Peter Kofod Poulsen og Dansk Folkeparti i Haderslev har et interessant forslag. De foreslår, at kommunen ikke køber kunst for offentlige midler. De ønsker, at pengene skal bruges på kernevelfærd og ikke på kunst og kultur. Istedet foreslår de at man bruger børnetegninger til udsmykning af offentlige bygninger.

AT OPHØJE børnetegningen til kunst er Dansk Folkeparti i Haderslev ikke de eneste, der har gjort. Asger Jorn og CoBrA-kunstnerne dyrkede ligefrem børnetegningen sprog, og de udsmykkede også bygninger sammen med børn, bla. Bregnerødhytten i Lyngby. Bregnerødhytten eksisterer ikke mere, men dele af den kan ses på udstillingstedet Sophienholm. 

DET INTERESSANTE VED DETTE FORSLAG er det lighedstegn som Kofoed Poulsen og Dansk Folkeparti sætter mellem børnetegningen og billedkunst. De mener åbenbart, at det ene kan være lige så godt som det andet.

JEG MENER OGSÅ at børnetegninger er værdifulde og vigtige visuelle fortællinger. De signalerer bl.a. levet liv, og aktivitet, udvikling og glæde. Men børnetegninger er - uanset hvor gode de er - ikke kunst. De er børnetegninger, og de er på mange måder bevaringsværdige dels som minder om et individ og dels som en del af vores samfunds visuelle kultur. 

NÅR DANSK FOLKEPARTI i Haderslev udjævner forskellen mellem billedkunst og børnetegninger, handler det om kroner og ører. Fokus er ikke på børnetegningens immaterielle værdi og betydning. Det betydningsfulde for dem er, at børnetegningerne er billigere og dermed bedst.

FORLEDEN DAG SKREV JEG OM CHRISTIAN DEN 4.'s børnetegninger (se her). Man kan se på dem, at han som barn var dygtig til at tegne. Vi ved også, at han var interesseret i og havde forstand på skibsbyggeri og arkitektur. Vi ved desuden, at han var egenrådig. Tænk, hvis han havde ladet hånt om eksperterne og alle de professionelle arkitekter og billedkunstnere? Tænk, hvis han havde sagt, at han selv ville tegne skibene, bygninger som Børsen og Holmens Kirke og udsmykke riddersalen på Rosenborg slot? Eller at han ville lade et af sine mange børn gøre det?

CHRISTIAN DEN 4. VIDSTE, at en børnetegning er en børnetegning og at den intet har med professionel kunst at gøre. Han vidste også, at der er forskel på at være god til noget og at være professionel. Børn skal naturligvis tegne og deltage i sjove billedkunstprojekter, hvor både processen og resultaterne udstilles. Men ikke som en erstatning for den professionelle kunst. Jeg håber at politikere i hele landet vil tage ved lære af Christian den 4.! 

PS: Jeg har valgt at illustrere denne kunsthistorie med ni-årige Abdulrahmans elegante tegning af en 'Spøgelseshest' til konkurrencen Hvad er en Spøgelseshest? fra litteratursanseudstillingen SPØGELSESHESTENE på Karen Blixen Museet i 2014. Abdulrahman har tegnet sin Spøgelseshest som en ånd, der kommer ud af en flaske! Mon Abdulrahmans tegning ville få lov til at udsmykke en bygning, hvis DF i Haderslev bestemte?

PPS: Det er ikke gratis, at lade børn tegne og male. Man skal stadig have materialer, lokaler og formentlig betale en pædagog, lærer eller kunstner for at lede/styre projektet. 

KAREN BLIXEN OG SPØGELSESHESTENE

I 2014 UDVIKLEDE og opbyggede billedkunstner Trine Asmussen og jeg litteratursanseudstillingen SPØGELSESHESTENE til Karen Blixens Museum på Rungstedlund. Udstillingen tog afsæt i Karen Blixens lille fortælling Spøgelseshestene. Denne fortælling har fascineret mig, og den har været omdrejningspunkt for mange af mine lege siden barndommen. Jeg har arvet denne fascination og interesse fra min mormor.

I 1955 UDKOM KAREN BLIXENs fortælling Spøgelseshestene på dansk. Min mormor strøg straks ud og købte et eksemplar til hvert af sine fire børn. Hun havde hørt fortællingen oplæst af skuespiller Ingeborg Brahms i radioen i 1950. Og fortællingen om den lille ensomme pige Nonny, hendes onkel Cédric, den forsvundne skat og alle hestene som ikke længere var synlige, berørte min mormor dybt.

SPØGELSESHESTENE har mange temaer. Det er en lille fortælling på kun 45 sider (i min udgave fra forlaget Fremad), men alligevel er den stor. Fortællingen handler blandt andet om at blive forladt og om at savne. Min mormor havde prøvet at miste en ven i sin barndom, og at savne denne ven. Men dét der virkelig betog hende, var den grundlæggende fortælling om at miste evnen til at se, hvad der er virkelig værdifuldt i livet. 

I ET INTERVIEW med Paris Review fra 1956 fortæller Karen Blixen om, hvordan hun mener, at der er gået noget væsentligt tabt for de yngre generationer:

"Now look at these motors and motor-bicyles and noise and rushing about. It's what the young want, though: Speed is the greatest thing for them. But when I think of riding my horse - I always had a horse when I was a girl - I feel that something precious is lost to them today. Children of my day lived differently. We had little in the way of toys, even in great houses. Modern mechanical playthings, which furnish their own motion, had hardly come into existence. We had simpler toys and had to animate them. My love of marionettes springs from this, I think. I've tried my hand at writing marionette plays. One might of course buy a hobbyhorse, but we loved better a knottet stick personally chosen in the woods, which our imagination could turn into Bucephalus or Pegasus. Unlike children of today, who are content from birth to be observers - we were creators..." 

(fra "Isak Dinesen:The Art of Fiction" af Eugene Walter i Paris Review)

Blixen fortæller her om, at dengang hun var barn, havde børn ikke meget legetøj. I modsætning til moderne børn. Dengang da Blixen var barn, var kæpheste populære. Man kunne købe dem, men ifølge Blixen var der ikke noget bedre end at gå ud i skoven og udvælge sig en kæp til hest. En hest der kunne blive til Alexander den Stores berømte hest Bukephalos eller den bevingede hest Pegasus fra den græske mytologi. Dét Blixen siger her lyder som noget, man ofte hører ældre mennesker sige: "Dengang jeg var barn, havde vi kun en pind at lege med...., men idag er børn så forkælede!". Det er noget man som barn bliver ret træt af at høre. Men der er noget mere og ret spændende i Blixens ord, end bare en lovprisning af gamle dage. For hun siger, at i hendes barndom var børn aktive og skabende, i modsætning til moderne børn, der er henvist til at være passive og observerende. Dét er en væsentlig pointe.

I FORTÆLLINGEN Spøgelseshestene står modsætningen mellem det synlige og det usynlige helt central. Der er et skel mellem dem, der kun kan se det synlige (de voksne), dem der kan se det usynlige (børnene) og så de der kan se både det synlige og det usynlige (onkel Cédric / kunstnere generelt). I Blixens univers er det positivt at kunne se noget, andre ikke kan se, og at kunne se muligheder i noget, som andre opfatter som ingenting. Pointen er at tilværelsen rummer en anden rigdom end den økonomiske.

DET ER NØDVENDIGT at have penge, ja - og dejligt! Det giver frihed og uafhængighed. Afhængighed af andres penge, var noget Blixen oplevede selv. Men alligevel er der en - usynlig - løftet pegefinger i Spøgelseshestene. Man skal passe på med at blive så optaget af penge og finanser, at man lukker øjnene for en anden rigdom, nemlig dén der findes i forestillingsevnen. Det er denne rigdom der kommer til udtryk i billedkunsten, musikken og litteraturens verden. Denne rigdom er måske langt mere værdigfuld end guld og ædelstene?!

DET VAR DENNE POINTE min mormor satte særligt pris på ved Spøgelseshestene. Men selvfølgelig elskede hun hele fortællingen. Og især slutningen, som vi har diskuteret i årtier i familien. Hvad sker der med Nonny?

MIN MORMORS BEGEJSTRING har været værdifuld for mig, og jeg har i mange år gerne villet dele denne skat. Derfor er det skønt, at Trine Asmussens og min litteratursanseudstilling SPØGELSESHESTENE kan opleves i Vandrehallen i Hillerød fra den 8. oktober 2015 til 3. januar 2016. Min mormor ville have elsket deT!

Læs mere om Blixens inspiration fra den græske mytologi her.
Læs mere om Spøgelsesheste og andre heste her.