FØDES MENNESKET SOM ET HVIDT PAPIR – ET UBESKREVET BLAD - ELLER ER KURSEN I VORES TILVÆRELSE ALLEREDE FORPROGAMMERET INDEN VI BEGYNDER? DETTE SPØRGSMÅL FÅR MAN IKKE SVAR PÅ I LARS ARRHENIUS BILLEDFRISE THE MAN WITHOUT QUALITIES (2001) DER KAN OPLEVES PÅ AROS FREM TIL 24. MAJ PÅ UDSTILLINGEN GLIMT FRA STORBYEN.
Til gengæld skærer kunstneren ud i pap – eller rettere han tegner for os - hvor utroligt betydningsfulde og afgørende vore valg og især fravalg er. Værket består af 141 kvadratiske billeder, der er sat sammen i en fortælling om et menneskes liv fra fødsel til død. Men som i den slags ungdomslitteratur hvor man selv kan vælge fortællingens forløb ved at springe frem og tilbage i bogen, er der også her mulighed for at gå forskellige veje. Fortællingerne om dette menneskes liv kan blive mange afhængige af hvilke valg han foretager, hvilken vej han går – og hvem der fortæller hans historie.
Billedfrisens ophængning minder om et brætspil som Ludo, Matador og Landmandsspil og man ihukommer ordrer om at gå et skridt frem og to tilbage, vælge en genvej, tage chancen, ’gå i fængsel’ og ’ryk tilbage til start’. Her handler det overordnet ikke om at købe grunde eller overleve høsten, men om intet ringere end 'tilværelsen'. Og som i Ludo er målet – det der driver fortællingen fremad – bevægelsen mod ’at komme hjem’ her at dø.
Lars Arrhenius benytter sig af stiliserede tegninger af mennesker og ting, en stil vi kender rigtig godt fra trafikken (lyssignaler for gående), den offentlige transport (stille kupéer), piktogrammer hos lægen (synsprøve) og på hospitalet (mobiltelefon forbudt), på stranden (hunden i snor) og i museumsinstitutioner (nødudgangen). Dette enkle billedsprog tilsat hverdagen rummer en lydløs og totalt fascinerende komik som i stumfilm med Charlie Chaplin og Gøg og Gokke.
Den tilværelse der bredes ud foran os i The Man without Qualities indeholder kærlighed, seksualdrifter, forplantningstrang, arbejde, sport og ælde. Kogt ind til disse elementer ser tilværelsen en smule trist og forudsigelig ud, men heldigvis kan man – i dette spil - vælge at ’krydre’ livet med de spændende alternativer utroskab, arbejdsløshed, vold og druk.
Hovedpersonen i værket er en mand og kunstværket er skabt af en mand. Mon en kvindelig kunstner ville vælge at fremstille en fortælling om tilværelsen på samme måde, eller ville hun lægge vægt på helt andre elementer? Interesser, ømhed, socialisering og verden omkring os? Måske. Måske ikke.
The Man without Qualities er også den engelske titel på den østrigske forfatter Robert Musils litterære værk i 3 bind Manden uden egenskaber (på originalsproget: Der Mann Ohne Eigenschaften) der blev til i perioden 1930 – 42. Hovedpersonen er en 32-årig mand, der søger efter en mening med tilværelsen og efter autencitet. Denne søgen er jo almen menneskelig og genkendelig for de fleste.
Når Arrhenius låner denne titel, refererer han naturligvis også til denne søgen efter mening og autencitet. Men ser man på frisen, fremstår det som om hovedpersonen her kun kan mærke livet, når han vælger det almindelige fra. Eller rettere når han vælger. Hvis han ikke vælger, følger han et forudbestemt spor, der ikke byder på de store emotionelle udsving, men fører ham sikkert i mål. Et spor som ikke virker attraktivt, når han er i det – kun når han har valgt det fra.
Lars Arrhenius værker spiller på en iboende angst i os mennesker for det anonyme og trivielle, for kedsomheden og for at være/ blive usynlige og gå til grunde i mængden. Det er det moderne mareridt - tænk hvis man vågnede op en dag og måtte erkende at man bare var en brik i et spil ludo, agerede i en fortælling man ikke selv havde bidraget til og at man absolut ikke ville komme til at efterlade sig spor på jordens overflade overhovedet, når man engang forsvandt. Det ville være en skrækkelig tanke. Denne skrækkelige tanke er diskursen for flere af Arrhenius værker.
AROS har i forbindelse med udstillingen udgivet en lille gratis formidlingsfolder. Heri præsenteres hovedpersonen som ”manden uden særlige fortrin”. Det er en misvisende fremstilling af manden. For vi lærer aldrig hans fortrin at kende, vi ved ikke om han ser godt ud, har brune øjne, er en dygtig taler eller god til at lave italiensk mad. Kunstneren har bestemt, at det heller ikke er nødvendigt for os at vide. Kunstværket handler om mandens liv – ja, og her er han hovedpersonen – ja. MEN hans livs fortælling kan kun fortælles hvis vi går ind og fortæller den, og foretager nogle valg for ham. Han er en marionetdukke og på den måde er han - helt bogstaveligt - en mand uden vilje, mål og egenskaber.
Er der en morale og løftet pegefinger i dette værk? Nej, det er blot til lyst. Men det rører ved nogle eksistentielle betragtninger. Valget – det eksistentielle valg som også eksistentialistiske kunstnere som Albert Camus, Francis Bacon og Simone De Beauvoir og Samuel Beckett og Alberto Giacometti beskrev og visualiserede – er i centrum. Alberto Giacomettis skulptur Gående mand fra 1961 har samme tema som Arrhenius The Man without Qualities. Der er ingen grund til at synke ned i mudderet på grund af en fejltagelse. Et forkert valg må erstattes af et andet valg. Alle mennesker har mulighed for at vælge noget i deres tilværelse.
Er der en opfordring i Lars Arrhenius værk? Ja – Carpe Diem! Grib dagen og form dit liv om til det brætspil du har lyst til at spille!
The Man without Qualities er en 60 meter lang og 8 meter høj udsmykning, som befinder sig på Mälardalens Högskola. Den findes også som animationsfilm skabt i samarbejde med Johannes Müntzing.
Til gengæld skærer kunstneren ud i pap – eller rettere han tegner for os - hvor utroligt betydningsfulde og afgørende vore valg og især fravalg er. Værket består af 141 kvadratiske billeder, der er sat sammen i en fortælling om et menneskes liv fra fødsel til død. Men som i den slags ungdomslitteratur hvor man selv kan vælge fortællingens forløb ved at springe frem og tilbage i bogen, er der også her mulighed for at gå forskellige veje. Fortællingerne om dette menneskes liv kan blive mange afhængige af hvilke valg han foretager, hvilken vej han går – og hvem der fortæller hans historie.
Billedfrisens ophængning minder om et brætspil som Ludo, Matador og Landmandsspil og man ihukommer ordrer om at gå et skridt frem og to tilbage, vælge en genvej, tage chancen, ’gå i fængsel’ og ’ryk tilbage til start’. Her handler det overordnet ikke om at købe grunde eller overleve høsten, men om intet ringere end 'tilværelsen'. Og som i Ludo er målet – det der driver fortællingen fremad – bevægelsen mod ’at komme hjem’ her at dø.
Lars Arrhenius benytter sig af stiliserede tegninger af mennesker og ting, en stil vi kender rigtig godt fra trafikken (lyssignaler for gående), den offentlige transport (stille kupéer), piktogrammer hos lægen (synsprøve) og på hospitalet (mobiltelefon forbudt), på stranden (hunden i snor) og i museumsinstitutioner (nødudgangen). Dette enkle billedsprog tilsat hverdagen rummer en lydløs og totalt fascinerende komik som i stumfilm med Charlie Chaplin og Gøg og Gokke.
Den tilværelse der bredes ud foran os i The Man without Qualities indeholder kærlighed, seksualdrifter, forplantningstrang, arbejde, sport og ælde. Kogt ind til disse elementer ser tilværelsen en smule trist og forudsigelig ud, men heldigvis kan man – i dette spil - vælge at ’krydre’ livet med de spændende alternativer utroskab, arbejdsløshed, vold og druk.
Hovedpersonen i værket er en mand og kunstværket er skabt af en mand. Mon en kvindelig kunstner ville vælge at fremstille en fortælling om tilværelsen på samme måde, eller ville hun lægge vægt på helt andre elementer? Interesser, ømhed, socialisering og verden omkring os? Måske. Måske ikke.
The Man without Qualities er også den engelske titel på den østrigske forfatter Robert Musils litterære værk i 3 bind Manden uden egenskaber (på originalsproget: Der Mann Ohne Eigenschaften) der blev til i perioden 1930 – 42. Hovedpersonen er en 32-årig mand, der søger efter en mening med tilværelsen og efter autencitet. Denne søgen er jo almen menneskelig og genkendelig for de fleste.
Når Arrhenius låner denne titel, refererer han naturligvis også til denne søgen efter mening og autencitet. Men ser man på frisen, fremstår det som om hovedpersonen her kun kan mærke livet, når han vælger det almindelige fra. Eller rettere når han vælger. Hvis han ikke vælger, følger han et forudbestemt spor, der ikke byder på de store emotionelle udsving, men fører ham sikkert i mål. Et spor som ikke virker attraktivt, når han er i det – kun når han har valgt det fra.
Lars Arrhenius værker spiller på en iboende angst i os mennesker for det anonyme og trivielle, for kedsomheden og for at være/ blive usynlige og gå til grunde i mængden. Det er det moderne mareridt - tænk hvis man vågnede op en dag og måtte erkende at man bare var en brik i et spil ludo, agerede i en fortælling man ikke selv havde bidraget til og at man absolut ikke ville komme til at efterlade sig spor på jordens overflade overhovedet, når man engang forsvandt. Det ville være en skrækkelig tanke. Denne skrækkelige tanke er diskursen for flere af Arrhenius værker.
AROS har i forbindelse med udstillingen udgivet en lille gratis formidlingsfolder. Heri præsenteres hovedpersonen som ”manden uden særlige fortrin”. Det er en misvisende fremstilling af manden. For vi lærer aldrig hans fortrin at kende, vi ved ikke om han ser godt ud, har brune øjne, er en dygtig taler eller god til at lave italiensk mad. Kunstneren har bestemt, at det heller ikke er nødvendigt for os at vide. Kunstværket handler om mandens liv – ja, og her er han hovedpersonen – ja. MEN hans livs fortælling kan kun fortælles hvis vi går ind og fortæller den, og foretager nogle valg for ham. Han er en marionetdukke og på den måde er han - helt bogstaveligt - en mand uden vilje, mål og egenskaber.
Er der en morale og løftet pegefinger i dette værk? Nej, det er blot til lyst. Men det rører ved nogle eksistentielle betragtninger. Valget – det eksistentielle valg som også eksistentialistiske kunstnere som Albert Camus, Francis Bacon og Simone De Beauvoir og Samuel Beckett og Alberto Giacometti beskrev og visualiserede – er i centrum. Alberto Giacomettis skulptur Gående mand fra 1961 har samme tema som Arrhenius The Man without Qualities. Der er ingen grund til at synke ned i mudderet på grund af en fejltagelse. Et forkert valg må erstattes af et andet valg. Alle mennesker har mulighed for at vælge noget i deres tilværelse.
Er der en opfordring i Lars Arrhenius værk? Ja – Carpe Diem! Grib dagen og form dit liv om til det brætspil du har lyst til at spille!
The Man without Qualities er en 60 meter lang og 8 meter høj udsmykning, som befinder sig på Mälardalens Högskola. Den findes også som animationsfilm skabt i samarbejde med Johannes Müntzing.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar