3 PÅ STRIBE: LORT!

Rose Eken: Horse Shit, 20017 - kan ses på udstillingen Horses på galleri Eighteen frem til 5. sugust 2017.

KAN MAN LAVE LORT OM TIL GULD? Det troede selv ikke middelalderens alkymister at man kunne. Men der er faktisk amerikanske forskere idag, der mener at det kan lade sig gøre. De mener at man kan udvinde mineralerne i afførringen, og derigennem finde guld. Det er - indtil videre - et ret hypotetisk videnskabeligt projekt - afhængigt af at omverdenen er med på ideen.

HVAD IKKE ER HYPOTETISK er, at det faktisk er lykkedes flere kunstnere at omdanne lort til guld - både konkret og i overført betydning, og det er emnet for denne kunsthistorie fra serien 3 PÅ STRIBE.

LORT er både en ting (et substantiv/ navneord), og en beskrivelse af en ting (et adjektiv/ tillægsord). Som eksempelvis i titlen i Buster Larsens monolog 'lorte-land', hvor landet er noget lort. Lort optræder ofte også som et billede på noget andet - et symbol oftest på noget der ikke fungerer, noget negativt! Lort er en naturlig del af mennesker og dyrs afføring, og det bliver ofte opfattet som en meget privat ting, man ikke skal gå og snakke om. For mange mennesker er 'lort' så tabubelagt. at de forsøger at kalde det alt muligt andet (eksempelvis 'pølser', 'pøller', 'puha', 'bæ' eller 'kaka'). Men siden 1961 har lort været en del af kunsthistorien, Kunstnere har brugt lort som både motiv og materiale i deres værker. Ofte med et provokerende sigte. Her er tre værker om og med lort:

Piero Manzoni: Artists Shit, 1961.

1. Piero Manzoni: Merde d'Artista, 1961
Den italienske kunstner Piero Manzoni (1933-63) ønskede at vise, hvad kunst egentlig er, og tog nogle ret anderledes metoder - og materialer - i brug. Han skabte 90 forseglede dåser med sin egen lort i, som han så solgte for vægten af lorten. På den måde lykkedes det ham at forvandle lort til guld. Manzoni skabte det første og stadig mest omdiskuterede kunstværk med lort.

Dieter Roth (1930-1998): Rabbit-Shit-Rabbit, 1968.

2. Dieter Rot: Rabbit-Shit-Rabbit, 1968 - publicet 1972-1982
Det første kunstværk med lort jeg nogensinde så, var denne nuttede kanin på den meget fine Dieter Roth-udstillingen på PS1 i New York i 2004. Kaninen ligner sådan en formstøbt chokolade-kanin, der hopper op af fint dekorerede æsker omkring påske, men Roth har brugt kaninlort (samt hø-strå som kaniner spiser) til at forme kaninen af. Der er megen symbolik i værket, samt henvisninger til andre kunstneres værker (Piero Manzoni og Joseph Beuys).

Chris Ofili: The Holy Virgin Mary, 1996.

3. Chris Ofili: The Holy Virgin Mary, 1996
Da jeg var i New York i 1999 var dette værk af Chris Ofili (født i 1968) 'talk of the town'. På Brooklyn Museum viste man udstillingen Sensation blandt andet med dette værk. Elefant-lort var blevet brugt til at skabe madonnaens bare bryst, hvilket blev opfattet som en religiøs fornærmelse. Selv borgmesteren Rudi Giuliani blev oprørt og gik ind i sagen. Han ønskede at stoppe tilskuddene til Brooklyn Museum fordi de havde lagt lokaler til 'sådan noget lort'. Han tabte retssagen. Værket bliver stadig idag opfattet som en provokation, hvilket skygger for at det behandler vigtige race-temaer, trækker på populærkulturen med de indsatte udklippede billeder fra pornoblade samt naturligvis religiøs ikonografi i motivet.

UDLÆNGSEL? SÅ TAG TIL GRØNTTORVET I VALBY

Detalje af  Ubetydeligt værk (stilits i rede) #2.1 af Lars Bent Petersen fra 2016/17. Materialer: olie på 3D print, pileflet

HAR DU ENDNU IKKE LAGT PLANER FOR DENNE SØNDAG? Så tag til det forladte Grønttorv i Valby og gå på opdagelse på grunden og i de gamle lokaler. Stedet skal snart rives ned for at give plads til flere boliger. Men stedet er ikke helt forladt. Udstillingstedet Pirpa og foreningen Skulpturi har sammensat en overdådig og ret god skulptur-udstilling med værker af over 60 kunstnere. Blandt deltagerne er Lone Høyer Hansen (med værket Woodstock), Cai Ulrik von Platen, Jytte Høy, Lars Bent Petersen, Camilla Nørgaard, Rose Eken og Kirsten Justesen. 

Detalje af Instant local pop-up museum af Camilla Nørgaard fra 2017. Materialer: sammensmeltede grøntsags og frugtnet

DET FORLADTE GRØNTTORV ER I SIG SELV spændende og danner en flot ramme om skulpturerne der er spredt ud over området. Der findes et kort som man får, når man henvender sig ved udstillingstedet Pirpa. Hvis man kommer fra Gl. Køge Landevej kører man bare lige frem og følger skiltningen.

Peter Olsen: Sync fra 2017.

VÆRKERNE ER I SÆRKLASSE, meget forskellige, underfundige, hemmelighedsfulde og morsomme. Det er også sjovt at gå på skulptur-skattejagt på et sted, man slet ikke kender. At gå rundt i de tomme lokaler, og ikke vide med sikkerhed om der er mere for enden af gangene. I et tomt lokale hang skydeskiver og der var et skudhul i glasdøren. Men det var ikke kunst. Lidt som at være i udlandet. Hvis man lider af udlængsel efter de store internationale kunstudstillinger (Dokumenta, Münster og Venedig-Bienalen), kan man få lidt af udlængslen styret her. Vi brugte ca to timer på udstillingen. Jagten på skulpturer får den sjove konsekvens, at man pludselig betragter og vurderer alt som skulptur.

Dette er ikke en skulptur!

UDSTILLINGEN er åben onsdage til søndage kl. 12 til kl. 18 og man kan se den helt frem til og med den 24. juni. 

Detalje af  Bryggers af Rose Eken fra 2017. Materialer: Glaseret papirler.